Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Aftaler med udbyttesagens formodede bagmænd er forkastelige

Foto: Niels Christian Vilmann

Aftaler med bagmænd

I »Operation X: Jagten på vores millioner« kommer det frem, at SKAT har indgået aftaler med bagmændene i sagen om udbytteskat udenom politiet. I Danmark kan anklager i en sag nedlægge påstand om lavere straf grundet samarbejdsvilje, men vi indgår ikke aftaler om straffrihed i bytte for oplysninger eller milliarder. Det er ikke op til SKAT, men i stedet vores retssystem, at afgøre, om det er en formildende omstændighed. Det skal ikke være op til SKAT at tage stilling til, hvorvidt Danmark skal rejse en straffesag. Vi befinder os ikke i USA, hvor politiet kan indgå luskede aftaler i bytte for oplysninger eller vidneudsagn udenom alle retslige instanser. Der må vi ikke ende. Kriminelle skal for en dommer.

Man har indgået aftale om ikke at rejse sigtelser i bytte for en brøkdel af det mistede. Det ville være forståeligt, men stadig dybt forkert, hvis SKAT blot havde indkasseret det fulde beløb, men nu går bagmændene fri for straf og skal kun betale under halvdelen. Det er hovedrystende, og min retsfølelse bliver krænket, når statslige institutioner ignorerer vores retssystem. Er det virkelig SKAT’s holdning, at det er fair, at bagmændene får lov at leve videre i sus og dus uden en plet på straffeattesten? Det er dybt forkasteligt. Emma Skovgaard Jørgensen, Søborg

Vi respekterer ikke mænd som ofre

Mænd, der bliver udsat for partnervold, må klare sig selv i Danmark. Serviceloven tilbyder kun kvinder plads på krisecentre. Det vil sige, at mænd ikke bliver tilgodeset i deres behov for omsorg og støtte i kriseperioder. De bliver overladt til sig selv, eller i bedste fald indskrevet på et herberg.

Jeg mener, at mænd i lige så høj grad har brug for hjælp. At du er udsat for vold, alene på grund af, hvordan dit cpr-nummer slutter, er en forældet tænke. Alle i Danmark fortjener hjælp - uanset køn. Mikkel Klysner, Vanløse

Store konsekvenser

I Berlingskes leder behandler Ole P. Kristensen forslaget fra en vismand om at stoppe for dansk olieudvinding. Det er der skrevet meget om, men som Hans Engel forleden udtrykte det præcist, så er det galimatias og et forrykt forslag. Men i lederen som andre steder i debatten, har man ikke inddraget de økonomiske konsekvenser.

Lukker vi vores olieudvinding mister vi milliardindtægter. Til gengæld skal vi så importere den olie, vi så selv ikke producerer mere, med deraf følgende milliardudgifter.
Det vil jo næppe have en positiv effekt på betalingsbalancen og være til gavn for den danske økonomi. Sven Brunsted, Charlottenlund

Er det så svært?

Antallet af danske unge, der ryger, er stigende, og når det kommer til alkohol, er de unges forbrug det højeste i Europa. Til trods for en lang tradition for massive oplysningskampagner om de negative effekter. Nye tiltag bør fokusere på forældrene og den afgørende rolle, deres adfærd og forbrug har på børnenes livslange forhold til tobak og alkohol. Med eksemplets magt.

Samtidig bør vi skelne mellem de to onder. Rygning er ikke kun vanedannende, men afhængighedsskabende. Det er er afgørende, at unge ikke starter på at ryge med den vigtige sidegevinst, at det bliver sværere at blive tiltrukket af hash. Undersøgelser har vist, at høj pris, fx 100 kr. per pakke, er det vigtigste tiltag mod unges rygeri.

Mange danske unge drikker massivt i de sidste folkeskoleår og i gymnasiet. De lever i en drukkultur, hvor det er accepteret, måske endda beundret, at drikke sig fra sans og samling. Løsningen starter med forældrene. Det er deres ansvar at udøve og lære børnene en ansvarlig omgang med alkohol. Indtaget bør være så lille, at man ikke kan mærke det næste dag. Kan det virkelig være så svært for den ansvarlige forælder? Ole Kamstrup, Holte

Nej til fagligt fradrag

Fradrag for faglige kontingenter skal ikke finansieres af skattekroner. Mine penge har det oftest bedst i min egen lomme. At jeg ikke ønsker at bidrage til, at fagbevægelsen overfinansieres af ufrivillige skatteydere, skal ikke sidestilles med at jeg ikke ønsker den danske model. Den kan meget. Det er fantastisk, hvis arbejdsmarkedets parter uden indblanding fra staten kan foretage aftaler om arbejdsmarkedsvilkår. Men jeg vil påstå, at det altid må være et privat anliggende, hvilke organisationer og foreninger, man er medlem af. Det skal staten ikke interessere sig for.

Hvorfor skal 3F have stukket en pose skattekroner i hånden til at købe fodboldbilletter til deres medlemmer? Det kan aldrig blive en statslig velfærdsopgave at invitere på Superliga-underholdning eller at støtte valgkampe indirekte.

Hvis man ønsker at være medlem af en faglig organisation, er man velkommen til at vælge frit og bredt. At formanden for 3F-Kastrup skal have betegnet trusler som »kammeratligt pres« understreger blot absurditeten i denne debat. Karen Frese, København S