Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Afskaf SU og giv de unge friheden tilbage

»De studerende har brug for at blive betragtet som voksne mennesker, der kan tage vare på deres eget liv.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Afskaf SU

Oven på coronakrisen kommer den økonomiske krise, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af. Men alle hjælpepakkerne, støtteordningerne og sommergaverne til snart sagt alle skal betales, og når det skal ske, bliver det næppe morsomt. Man styrkede for nogle få år siden den danske økonomi ved at beskære og udfase efterlønnen og gennemførte nogle arbejdsmarkedsreformer. Det skal vi nok være glade for nu, selv om det gjorde ondt på nogle.

Og sådan bliver det uden tvivl igen. Pengene skal jo findes, og når det skal ske, må man se på SU-systemet. Det er dyrt, det kræver en omfattende og tung administration, og det umyndiggør til dels de studerende. De studerende har brug for at blive betragtet som voksne mennesker, der kan tage vare på deres eget liv.

De skal selv have mulighed for at tilrettelægge deres studier, så samtidig med en afskaffelse af SU kan man også afskaffe fremdriftsreformen, som er gift for indlæring og dannelse.

Hele det store administrative kompleks, som disse ordninger kræver, kunne straks afskaffes, og for de studerende ville det betyde en studiemæssig gevinst og en glæde ved selv af få ansvar for sine studier og økonomi. Som situationen er nu, bliver de studerende holdt i kort snor af et stift administrativt system. Giv dem alle friheden tilbage. Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Det frie valg er en illusion

Det er en misforståelse, at børn og unge kun spiller computerspil, fordi de har lyst. Børn og unge er i høj grad blevet et produkt i et stort adfærdsdesign, som kan være umenneskeligt svært at løsrive sig fra.

I 1930erne gjorde Harvardpsykologen B. F. Skinner en række adfærdsteoretiske opdagelser i nogle rotteforsøg, der sidenhen flittigt er blevet installeret i næsten samtlige computerspil. Skinner placerede en sulten rotte i en boks, der indeholdt en pedal, som når den blev trykket på ville udløse en foderpille. Efter at rotten havde erfaret dette nogle gange, gik den beslutsomt til pedalen for at få godbidden.

Mennesker vil også have belønninger, og deres adfærd kan påvirkes til at gå efter belønningen systematisk præcis som i Skinners forsøg. Skinner indså imidlertid, at hvis rotten fik den samme belønning hver gang, ville den blive mæt og miste sin interesse for foderpillen.

Derfor videreudviklede Skinner sit eksperiment. Ved at variere belønningen således at rotten ikke vidste, om den fik én belønning, ingen belønninger eller mange belønninger, kunne Skinner få rotten til at hakke manisk løs på pedalen. Nu handlede eksperimentet nemlig ikke længere om at få stillet sin sult, men handlede om forventningen til næste belønning.

Det er nøjagtig det samme, der sker i gaming, hvor barnet ender med at hamre løs på et utal af monstre, fordi der er en uforudsigelighed i, hvornår belønningerne viser sig. Og netop denne uforudsigelighed har vist sig at være en ualmindelig stærk motivation til at fastholde og forstærke folks adfærd.

Tag f.eks. spil som Counter-Strike eller Fortnite. Når en lootbox fremkommer, får du et tilfældigt nyt skin (maleri eller lign.). Grundet uforudsigeligheden ender barnet med at tage en ny runde, selvom barnet måske hellere ville deltage ved middagsbordet med sine forældre. For det kan jo være, at det skin, barnet søger, ligger i den næste lootbox – som kommer i den næste runde – som tager 20 minutter mere.

Det er derfor ikke bare en misforståelse, men snarere en illusion, at det kun er børnenes eget frie valg at spille så mange timer som tilfældet er i dag. Børn og unge er derimod produkter i et stort adfærdsdesign, som er styret af en milliardindustri. David Madsen, cand.psych., København K

Indfør optagelsesprøver på studier

Ingen tvivl om at Kathrine Lilleør altid rammer plet med sine betragtninger over tendenser og problemer i tiden. Alligevel er der måske brug for en lille justering af idéen med at genindføre stopprøver på universitetet. De har uden tvivl virket godt de steder, hvor de har været brugt, f.eks. på medicinstudiet. Problemet er bare, at det alt andet lige bør være gymnasiernes opgave at studieforberede de unge mennesker.

Det er urimeligt dyrt, at universiteterne skal bruge et helt semester på at lære de studerende noget, som de burde have med fra gymnasiet. Faktisk burde universiteterne rette presset tilbage mod gymnasierne, så der var mere forståelse for, hvad der egentlig kræves – ikke bare for at blive optaget, men for at være kvalificeret nok til at møde kravene, som stilles på universitetet.

Den bedste måde vil være optagelsesprøver, gerne fri for alle uanset gennemsnit til studentereksamen. Når kravene til optagelsesprøven offentliggøres, vil det blive helt klart for såvel elever som lærere i gymnasiet, hvad der skal satses på til de forskellige studieretninger. Supplerende kurser hen over sommeren kan også være nyttige, hvis der skulle være behov derfor. Hans Christensen, Dragør