Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Afskaf SU for gymnasieelever

»Der er alt for meget alkohol blandt gymnasieelever, og alt for lidt kemi, Pythagoras og Platon,« skriver Mogens Nørgaard Olesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi mangler tusindvis at unge, der vil stå op om morgenen og tage på arbejde som for eksempel håndværkere og andre praktikere. Samtidig er der masser af gymnasieelever, der har tid og råd til et eksorbitant højt alkoholforbrug.

Der festes ustandseligt, og samtidig jamres der, når rektor for Gladsaxe Gymnasium forsøger at lægge en tiltrængt dæmper på drikkeriet. Så bliver man åbenbart sur og fornærmet.

Men hvad med de (alt for få) jævnaldrende, der er lærlinge og må stå op om morgenen, gå på arbejde og betale skat af en ikke specielt høj lærlingeløn? De kan ikke tillade sig at feste og drikke, men betaler til en tårnhøj SU, der finansierer gymnasieelevernes druk.

Der er alt for meget alkohol blandt gymnasieelever og alt for lidt kemi, Pythagoras og Platon. Det medfører en helt urimelig ubalance i ungdomsuddannelserne, hvilket man taler meget om, men ikke gør meget ved.

Der bør indføres en central adgangsprøve til gymnasiet (den i praksis frie adgang er en stor misforståelse), og samtidig bør SU for gymnasieelever afskaffes. Den nuværende situation er uholdbar og uhensigtsmæssig.

Eleverne går vel i gymnasiet for at lære noget, men man har snart indtryk af, at det primære formål er at feste og drikke. Man må derfor rose de rektorer, som har mod til at træde bare en smule på bremsen.

Det er nemlig på høje tid, at der sker noget, så eleverne også mærker, at det faktisk er et privilegium, men ikke en menneskeret at gå i gymnasiet.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Nyttejob

Det er for så vidt ligegyldigt, hvad nyttejobberne bliver sat til at lave; det primære formål er, at de arbejder for deres bistandshjælp fremfor at sidde derhjemme bag egne fire vægge. Om det så bliver at tælle sandkorn på stranden eller fjerne ukrudt på fortovene.

Niels B. Larsen, Svenstrup

Fælles fodslaw

Kære Nikolaj Bøgh (K) og Bertel Haarder (V),

Stop nu jeres smådrenge-skolegårds: »Min far er meget stærkere end din far!« i Berlingske 18. august og 2. september.

Man kan næsten høre Mette Frederiksen klappe i baggrunden!

Vi er stadig nogle fra blå blok, der satser/håber på »fælles fodslaw« fra de borgerlig-liberale partier, så vi kan få vippet Mette Frederiksens venstreorienterede regering af pinden!

Ole Borg, Hellerup

Kom dog ind i virkeligheden, Ø

Jeg bliver da frustreret af at høre på Enhedslistens jammer. Efter 37 år i folkeskolen får jeg en tjenestemandspension efter skat på små 10.000 kroner. Min kollega, som lige er gået på pension som 62-årig, får 8.500 kroner efter skat efter 36 år som lærer, dog på lidt deltid nu og da, men alligevel. Og vi har selv været med til at betale til vor pension.

Jeg forstår overhovedet ikke, at det kan være et angreb på unge, der har fået en uddannelse af samfundet, at de får penge som dimittender, og kan de ikke få ønskejobbet her og nu, så tager de et andet, som er ledigt i en periode. Sådan er samfundet indrettet.

De har jo fået, fra de blev født, børnehave, folkeskole, uddannelse af samfundet. Gratis lægehjælp og hospitalsophold, jeg kan blive ved.

De har ikke bidraget med noget endnu, og så bliver de fornærmede, fordi man i nuværende situation har brug for deres arbejdskraft i erhvervslivet og beder om den.

Nu må de altså lægge den forkælelse væk.

Helle Bockhoff, Helsingør

Ikkevestlige skal i arbejde

Der er umiddelbart flere positive elementer i det socialdemokratiske reformudspil. Endelig ser vi mod en ende på den gensidige forsørgerpligt for folke-, førtids- og seniorpensionister. I Dansk Folkeparti har vi længe kæmpet for at få afskaffet den, og det er dejligt, at regeringen er enige med os i, at man ikke skal straffes for at arbejde ekstra.

Og vi ser endelig tiltag, der retter sig mod at få kvinder med ikkevestlig baggrund i arbejde, for de fylder for meget i statistikkerne og på jobcentrene. Dansk Folkeparti har længe kaldt på handling, og vi kan nu konstatere, at regeringen har kastet lidt i den rigtige retning med flere af forslagene.

Et af dem er aktiveringspligten, som såmænd er en god idé – hvis det ikke betyder mere bureaukrati, og hvis det ikke ødelægger eksisterende lønarbejde.

Det er så sandelig også på tide, at der kommer nogle direkte tiltag til de mange ikkevestlige kvinder, som sagtens kan arbejde, men alligevel render rundt på kontanthjælp.

Det er en start, og i Dansk Folkeparti glæder vi os til at se nærmere på de konkrete forslag.

Bent Bøgsted, MF (DF), beskæftigelsesordfører og social dumping ordfører