Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Afskaf statsministerens nytårstale

Statsminister Mette Frederiksen (S) holder sin nytårstale på Marienborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Afskaf statsministerens nytårstale

Hvert år samles vi foran fjernsynet eller ved radioen for at høre Dronningens nytårstale. Det gør vi, fordi hun er vort statsoverhoved og er hævet over alle politiske dagsordener. Hun er samlingspunktet for hele det danske folk uanset, hvem man måtte være. Hun holder altid en god og tankevækkende tale med nogle få almenmenneskelige temaer, som har betydning for enhver. Dronningens tale vil vi ikke undvære. Den hører med til nytåret!

Men der er også andre nytårstaler, som adskiller sig meget fra Dronningens. Her tænker jeg på statsministerens tale. Ligegyldig hvem, der er statsminister, så har regeringschefens tale ikke den samme vægt som Dronningens. Statsministeren fristes nemlig altid til at politisere. Enten skal vi have afskaffet efterlønnen, eller også skal nogle børn tvangsflyttes. Den slags politiske proklamationer hører ikke hjemme i en nytårstale, som skal give os alle optimisme, så vi kan skue fremad med nyt mod. Når man hører statsministerens nytårstale, skulle man tro, at der skal være folketingsvalg om en uge. Valgkamp nytårsdag ville de fleste af os sikkert gerne være fri for.

Lad os fremover nøjes med Dronningens nytårstale og blive fri for statsministerens personlige meninger. Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Fjern jødehadets rødder

Som vores fine dronning så modigt påpegede, er jødehad igen blevet et problem i Danmark. Sidst, det var et akut problem, havde vi modige folk i organisationen Holger Danske, der sørgede for at smugle de danske jøder i sikkerhed på den anden side af Øresund. Denne gang er Sverige desværre ikke en løsning, der er situationen allerede værre end i Danmark.

Siden terrorangrebet på synagogen i Krystalgade har Danmark brugt en del ressourcer på at beskytte de jødiske samfund. Det er godt, men ikke tilstrækkeligt, for det når ikke ind til problemts ideologiske rødder.

Under Besættelsen var det national-socialismen og særligt dens forvirrende og ubehagelige grundbog. Den ideologi er i dag afsløret som ondskabsfuldt vanvid, som ingen fornuftige mennesker følger. Men indvandringen har bragt en anden ideologi til Danmark, der også har anti-jødiske elementer i sine skrifter.

Derfor må det blive en hovedopgave for Danmarks politikere at sørge for, at de ideologiske rødder til jødehad rykkes op. Konkret må vi afkræve, at religiøse organisationer afsværger alle anti-jødiske elementer i deres helligskrifter, samt andre passager, der er i strid med dansk lov og menneskerettigheder. Organisationer, der nægter at gøre dette, må fratages deres anerkendelse. Det vil delegitimere jødehad og beskytte Danmarks jøder. Henrik Ræder Clausen, Brabrand

Mindre trafik og flere grønne områder

De københavnske børnefamilier ønsker sig mindre luftforurening, flere udfoldelsesmuligheder, mere natur og sikrere forhold for de små cyklister i trafikken.

Det er derfor helt hen i vejret, når Venstres Cecilia Lonning-Skovgaard påstår, at planerne om færre parkeringspladser og flere grønne områder vil presse børnefamilierne ud af byen (Berlingske 25/12). Det forholder sig stik modsat.

Som far til to kender jeg til nervøsiteten, når de begynder at cykle alene i trafikken. Jeg kender til bekymringen for luftforureningen, og hvad den vil betyde for dem senere i livet. Og jeg kender til glæden ved at opdage dyr og planter med dem på Amager Fælled.

Københavns Kommunes bosætningsanalyse viser det samme. Omkring 75 pct. af børnefamilierne i byen mener, at grønne områder er vigtige for deres valg af bolig. 80 pct. ønsker at bo et sted, hvor der er gode muligheder for at cykle. Og kun 36 pct. mener, at forholdene som bilist er vigtige.

Det er derfor helt i overensstemmelse med børnefamiliernes ønsker, når et grønt flertal udenom Venstre og Socialdemokratiet vil mindske biltrafikken og skabe flere grønne områder i byen. Gorm Anker Gunnarsen, medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Enhedslisten

Bye, bye, bøhmand

Krænkelseskulturen er gået helt over gevind, og nu har jeg indset, at jeg også er blevet – og bliver – krænket. I 80 år har jeg måttet høre på udtryk som »begmand«, »bøhmand« og »bussemand«. Det er simpelthen ikke i orden, og jeg forlanger, at der de næste 80 år siges »begkone«, »bøhkone« og »bussekone«. Det, mener jeg, er rimeligt. Jeg accepterer ikke »person« i stedet for »mand«. Anker Svendsen-Tune, Rungsted Kyst