Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Afskaf mødepligten i gymnasiet

sdas
Gymnasieelever skal ikke underlægges mødepligt, de er voksne mennesker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Den forrige regering forsøgte at stramme mødepligtsreglerne for gymnasieeleverne. Kom en elev bare et minut for sent, skulle læreren registrere fravær for en hel lektion. Denne stramning blev kritiseret skarpt fra flere sider, og den nye undervisningsminister har så taget det standpunkt at afskaffe denne regel, men samtidig at beholde mødepligten i gymnasiet.

Denne holdning er heller ikke optimal. Nu bliver det op til læreren at skønne, om en elev er mødt eller ej. Elevernes retssikkerhed flyder, og det er bestemt ikke nogen god løsning.

Men hvorfor ikke gøre det eneste rigtige? Nemlig at afskaffe mødepligten helt. Den tjener intet formål, men kræver en masse bureaukrati. Eleverne er jo voksne mennesker – mange af dem har stemmeret, så hvorfor skal de behandles som børn. Mistillid skaber mistillid, men tillid skaber tillid, og afskaffer man mødepligten, signalerer man, at man har tillid til eleverne, og at man giver dem et personligt ansvar.

Samtidig kunne man afskaffe årskaraktererne, som åbenbart frustrerer mange elever – og også mange lærere og i stedet vedtage, at alle elever skal til eksamen i alle fag og i fuldt pensum. Det ville skabe en helt anden tillidsfuld stemning i gymnasiet, og samtidig ville eleverne vænne sig til de forhold, der hersker, når de skal videre på et universitet eller en tilsvarende videregående læreanstalt. Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Gebyrgribben Danske Bank

Jeg er gammel nok til at huske, hvordan bankerne i 1983 var på vej til at slagte Dankortet ved at forlange gebyrer for alle dankorttransaktioner. Heldigvis kom bankerne hurtigt på andre tanker og stoppede med gebyret. Dankortet blev herefter den største succes nogensinde, og bankerne skovlede store summer ind på systemet og sidenhen på det, der i dag hedder Nets.

Danske Banks Mobilepay er også en succes, men man har åbenbart ikke lært lektien fra 1983 og lægger nu et gebyr på Mobilepays Myshop. Banken har for tiden hårdt brug for at forbedre sit image og være mere kundevenlig. Det vil denne gebyrpolitik bestemt ikke bidrage til. Hertil kommer, at der i dag er mange andre konkurrerende mobile betalingsløsninger på markedet. Det var det ikke i 1983. Axel Hvidtfeldt, Frederiksværk

Venstres bagland og demokrati

Hvis man vil opleve, hvad demokrati ikke er, skal man lytte til Venstres bagland, der forlanger, at formandskabet bør trække sig kollektivt. Jamen, er formandskabet da valgt kollektivt? Nej! Hvorfor skal de så trække sig kollektivt? Er baglandets egen demokratiske forståelse den at ville forsøge at hindre formandskabets enkeltpersoner i, på disses egne betingelser, at forsvare sig selv og egne demokratisk opnåede positioner i partiet? Åbenbart!

Hovedpersonerne skal behandles ordentligt som enkeltindivider og med den respekt, de fortjener. Er sandheden ikke snarere, at baglandet ikke evner at finde en skarp og konkret diagnose på uroen i Venstre. Og så er det bare meget nemmere at generalisere med bred pensel og ordne sagerne i »bundter«. Venstre har i sandhed hul i skibet. Så find da hullet! Det gør man ikke ved at fjerne kaptajnen og styrmanden. Freddie Ottenheim, Frederiksberg

De hyperrøde

De hyperrøde har jo så mange ideer for andre folks penge. Derfor søger de nu at få snablen ned i folks friværdier og pensionsopsparinger. Men korriger mig, hvis jeg tager fejl, bliver det i givet fald ikke den fjerde samtidige de fakto beskatning af pensionsopsparing?

I forvejen sker indbetaling med allerede beskattede midler, eller også beskattes der ved udbetaling. Det løbende afkast beskattes årligt. Og udbetaling modregnes i folkepensionen. Ja, jeg ved det. De hyperrøde og deres vælgere rammes ikke af sådanne tiltag. Som de »gode samfundsborgere«, de er, har de for længst brugt hver en krone. Jan Hviid, Valby

Skattemoralen

Ifølge Rigsrevisionen skylder en mio. borgere 118 mia. kroner til det offentlige, omkring ti pct. af statsbudgettet. Et stigende beløb år efter år. Det er utilgiveligt, at Skat har evnet at opkræve dette beløb efter det skrottede EFI-system og et nyt er igangsat. Og politikerne må påtage sig deres del af skylden for dette.

Det er på den anden side meget umoralsk, at ca. 20-25 pct. af befolkningen ikke har betalt deres gæld til det offentlige. De pågældende overlader det til de øvrige 75-80 pct. af befolkningen at betale de statslige udgifter, som de pågældende skatter og afgifter skulle have dækket. En skjult skatteforhøjelse og reelt er der mange, der dermed tager penge direkte fra kassen.

Det er åbenbart en folkesport at undlade at betale penge til det offentlige i den tro, at det bliver eftergivet, når det konstateres, at man, som en skatteminister har udtrykt det »ikke kan klippe håret af en skaldet«. Vores adelsmærke som et tillidsfuldt samfund krakelerer, hvis vi ikke kan stole på, at alle svarer enhver sit og ikke mindst den fælles kasse. Kjeld Bøg, Hellerup