Det er ikke på en hvilken som helst dag, at Europa-Parlamentet skal stemme om vedtagelsen af EUs direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD).

Det er 24. april – præcis 11 år siden, at den nietagers store bygning Rana Plaza kollapsede i Bangladesh. Bygningen indeholdt flere tekstilvirksomheder, der producerede tøj til udenlandske virksomheder for minimumslønninger.

Selvom der var revner i bygningen dagen før kollapset, blev tusinder af fabriksarbejdere tvunget til at møde op på arbejde eller følte sig presset til det for at tjene en dagsløn.

Mere end 1.100 mennesker døde – de fleste kvinder. Mindst 2.000 blev såret.

Katastrofen blev en brat opvågning for udenlandske virksomheder og satte gang i flere initiativer, der skulle sikre ordentlige arbejdsforhold for de lokale.

EUs direktiv om virksomhedernes due diligence har i flere måneder hængt i en tynd tråd. På trods af at der blev opnået en politisk aftale i december, har der været adskillige forsøg på helt at begrave direktivet. Men nu er der en reel mulighed for, at direktivet kan blive endeligt vedtaget.

Det er afgørende, at EU-direktivet overlever af flere årsager. Det er et vigtigt skridt i retning af at adressere alvorlige menneskerettighedskrænkelser og miljøskader i virksomheders globale værdikæder og har potentiale til at medvirke til at forebygge katastrofer som Rana Plaza.

Direktivet vil medvirke til at skabe robuste forsyningskæder og forbedre europæiske virksomheders konkurrenceevne. Den risikobaserede tilgang i direktivet sikrer desuden, at kravene til virksomhederne er til at håndtere.

Direktivet er dog langtfra perfekt, det dækker blandt andet alt for få virksomheder, og det tager for lang tid, før direktivet er endeligt indfaset. Danmark bør derfor udnytte mulighederne for at gå længere end EU på områder, som regeringen har arbejdet for, men som ikke gik igennem. For eksempel bør flere virksomheder omfattes.

Sanne Borges, seniorrådgiver for menneskerettigheder og erhverv, Amnesty International Danmark

Rejsekorts nye rejsekortapp

Når Steen Ehlers 17. april skriver, at DSB kræver tilladelse til konstant indsamling af lokalitetsdata i vores app, så bliver jeg desværre nødt til at sige, at han har misforstået det, som han hørte i radioen.

Det er korrekt, at Rejsekort A/S netop har introduceret Rejsekort som app, der skal afløse det fysiske rejsekort og den blå check ind-stander, som vi kender det i dag. Men det er Rejsekort A/S, der står for den løsning, som Steen Ehlers har hørt om.

Hos DSB har vi i vores DSB-app udviklet en lignende løsning, der er ved at være klar til udbredelse. I den løsning benytter vi kun lokalitetsdata, når appen er i brug.

Charlotte Kjærulff, kundechef i DSB

Farvel til liste A

Jeg stammer fra et såkaldt kulturradikalt miljø og har stemt til den røde side hele mit 68-årige liv, de sidste mange år socialdemokratisk. 

Jeg har vaklet med hensyn til Socialdemokratiet siden regeringens udemokratiske koranlov, og Andreas Keils forsvar for kønsopdelt svømning 17. april afgør sagen: Aldrig mere Liste A. 

Hvordan kan han påstå, at det ikke er et knæfald for Islam? Og forstår han og de andre i Socialdemokratiet ikke, at når et stort flertal bliver tyranniseret af en lille højtråbende minoritet, så avler det vrede og modstand.

Hvorfor skal folk tvinges til kønsopdelt svømning for at tækkes nogle forældede synspunkter? Jeg havde aldrig troet, at det skulle komme dertil, at jeg ville blive nødt til at kigge til blå side ved næste valg, men når rød side totalt nægter at lytte til andre end mindretallet, så må det være sådan.

Alexander Borg, København

Fra Berlingske til B.T.

Er jeg den eneste, der har bemærket en markant og træls stigende redaktionel fokus på sundhedsstof i Berlingske? Det vælter efterhånden ud med artikler om, hvordan man bliver 150 år eller undgår demens/ kræft/gigt … 

Kære Berlingske, hvis jeg ville læse den slags i metermål, ville jeg vælge B.T.

Tue Holmberg, Søborg