Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Afblæs katastrofestemningen i klimadebatten

isbjørn
»Det er værd at huske, at isbjørnen overlevede denne varmeperiode, og at ingen eksperter har omtalt vikingetidens klima som katastrofalt.« Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL J. RICHARDS

For nogle år siden hørte jeg på Nationalmuseet en arkæolog holde foredrag om vikingetiden. Vikingerne trak deres lange skibe op på stranden og byggede derfor deres gårde og huse så tæt på stranden som muligt.

Men når man i vore dage udgraver gamle vikingegårde, ligger de flere hundrede meter længere inde i landet. Ifølge arkæologen ikke fordi de er kravlet væk fra stranden, men fordi strandkanten har trukket sig tilbage. Vandstanden i havet er i dag lavere og tilisningen af de polare områder er større end i vikingetiden, fordi klimaet i dag er koldere end i vikingetiden. Klimaet i vikingetiden var altså varmere end i dag, og »den nordlige halvkugle var på den tid inde i en varmeperiode«, som det fremgår af fjerde bind af Danmarks Oldtid.

Da man ikke råder over detaljerede videnskabelige målinger fra dengang, kender vi ikke nøjagtigt forklaringen på disse klimaændringer. Om de var globale eller regionale, ved vi ikke. Men det er værd at huske, at isbjørnen overlevede denne varmeperiode, og at ingen eksperter har omtalt vikingetidens klima som katastrofalt.

Nu tyder noget på, at vi inden for et overskueligt tidsrum vil få samme klima som i vikingetiden, hvor det ikke var nogen katastrofe. I det omfang denne klimaændring er menneskeskabt, skal vi naturligvis forholde os dertil.

Hernede i det sønderjyske skal vi huske på det fænomen, der hedder »landsænkningen«; geologiske bevægelser i undergrunden, der er foregået siden den sidste istid. Det betyder, at landet syd for en akse fra Nissum Bredning til Nordfalster synker. »I det nordlige Danmark har landet hævet sig i forhold til havspejlet, mens landets sydlige egne er sunket i havet og stadig gør det,« som der står i afsnittet om »Landskabsdannelse efter istiden« i Gyldendals »Den store danske«. Jeg husker at have læst, at det i Esbjerg drejer sig som ca. en mm om året. Den relative vandstand vil således falde eller stige afhængigt af »landstanden«. Men katastrofestemningen bør vi afblæse. Ove Christiansen, Løgumkloster