Sære aftaler
Inklusion i skolen betyder, at hver elev aktivt og ligeværdigt kan deltage i fællesskabet. Indgår skolen særaftaler med enkelte elever i klassen, hvis formål er, at skærme disse for kontakt og interaktion med deres kammerater og underviseren, så må det betegnes som kontraproduktivt.
Musik i ørene, isolerende filtmåtter mod kammeraterne, fritagelse for fællessang eller at vandre ensom rundt på skolens gange i undervisningstimerne er det modsatte af inklusion. Det er eksklusion i ordets bogstavelige forstand.
Politikerne bliver nødt til at granske regnearksresultaterne igen og se på bundlinjen, når omkostningerne for manglende læring samt mistrivsel hos eleverne uden særaftale og overbebyrdelse af underviserne er talt med.
I stedet for at afskaffe specialskoler, skulle der etableres flere, der tager hånd om alle dem, der helt åbenlyst ikke kan inkluderes i et almindeligt klassefællesskab.
Set i lyset af problemets omfang skal der nok en hurtig indsats fra politisk side til, hvor man ikke udelukkende skeler til en formodet kortsigtet økonomisk besparelse, men den samfundsmæssige effekt af en (folke)skole, der ikke kan levere kerneydelserne.
Af med det røde armbånd og på med vanten, Mattias Tesfaye.
Susanne B. Kock, Frederiksberg
Grundlovens regel om skat
§ 43 i Grundloven siger: »Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov.«
Når staten ikke kan redegøre for beregningen af en skat, eksempelvis ejendomsskat, kan den ikke underbygge lovligheden, og skatten kan derfor ikke opkræves.
§ 43 skulle sikre, at skatter ikke indføres administrativt af myndigheder, ministre eller andre organer uden om den demokratiske proces.
Staten har i praksis ubegrænsede midler til at gennemtrumfe en ulovlig skat, og det kan derfor være ødelæggende for skatteborgere at bringe en sag for domstolene.
Kun Folketingets medlemmer og »den frie presse« kan beskytte en sagesløs borger. Gør de det?
Torsten Blichert, Birkerød
Tak
Med det just overståede kommunal- og regionsrådsvalg, hvor efterdønningerne stadig ikke helt har lagt sig, bag os, er der dog al mulig grund til at klappe i hænderne af alle de hårdtarbejdende mennesker, som – trods bøvl, ballade, høj arbejdstid og ringe vederlag – vælger at stille sig til rådighed i lokalpolitikkens og demokratiets tjeneste.
Det skal vi alle være glade for.
Christian Nørgaard, København
Vurdering af SVM
Tom Jensens felttog imod Mette Frederiksen når nye højder i onsdagens leder: Lav en personlig exitplan, Mette Frederiksen. Begrundet i: Hovmodet. Bedrevidenheden. Magtfuldkommenheden. Arrogancen.
Det er i en samlet bedømmelse vel fair også at nævne at SVM-regeringen, hen over midten, er udtryk for det samarbejdende folkestyre, og at regeringen bestandigt har søgt at skabe brede flertal lige fra Enhedslisten til DF.
Alternativet, som er polarisering, der dominerer og splitter i andre lande, går Berlingske vel ikke ind for?
Desuden, og det er ikke uvigtigt, har Mette Frederiksens regering ansvaret for dansk økonomi, som går bragende godt: Betalingsbalance. Beskæftigelse. Overskud på statsbudgettet. Hun har fastholdt ansvarligheden fra Schlüter og Nyrup.
Covid-krisen blev, trods minkskandalen, internationalt set klaret med få dødsfald, og endelig er den danske indsats i forbindelse med Ukraine-krigen helt i top – hvilket Tom Jensen dog medgiver Mette Frederiksen.
Det er klart, at SVM-regeringen har haft dårlig presse og ikke er populær, hvilket kommunalvalget til fulde bekræftede. Selvom mit eget parti, Venstre, klarede det relativt godt, så fik S læsterlige, kommunale borgmester-prygl.
Men lad os nu se, om ikke vælgerne ved folketingsvalget, som kommer i 2026, når frem til en mere afbalanceret og positiv vurdering af SVM.
Anders Uhrskov, Hellerup
Flosset politikermoral
Hvordan kan befolkningen have tillid til politikere, der som Mette Frederiksen løber fra ansvaret (jævnfør FE-sagen, SMS-sagen og minkskandalen), eller en regering, som få uger efter at samme Frederiksen reddes af en forældelsesfrist vil udvide samme forældelsesfrist på trods af en måned forinden at have afvist en sådan udvidelse?
Eller kommunalpolitikere, som dagen efter valget skifter parti eller løber fra indgåede aftaler for egen vindings skyld og i samme ombæring lader totalt hånt om valgets resultat og dermed svigter vælgerne?
Der er brug for en kraftig opstramning af valgloven, så partihop umuliggøres – og en helt anden politikermoral hele raden rundt.
Niels B. Larsen, Randers
Komiske Ali
Stakkels Christian Rabjerg Madsen (CRM) han kommer mere og mere til at ligne Komiske Ali.
CRM bliver gang på gang brugt til at fortælle, at alle andre har opfattet tingene forkert, og at det er regeringens/Socialdemokratiets gøren og meninger, der er de rigtige.
Sidst i forhold til lovændringen for ministres ansvarlighed. Den er først ændret EFTER, at Mette Frederiksens handlinger i forhold til minksagen er forældet.
Jens Chr. Fjeldborg, Kvistgård
Kommunalvalget
Et kommunalvalg burde være et smukt udtryk for demokratiets styrke med troværdighed, sanddruelighed og tillid i højsædet!
Et demokrati kræver »voksne« mennesker.
Det, vi er vidne til, er at ligne med et uskønt slagsmål i en utilpasset børnehave, hvor sandkagerne er udskiftet med rævekager!
Ole Borg, Hellerup
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
