Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ærgerligt, at Ørestad Gymnasium forspildte chancen

»Når man læser indlægget, får man mere indtryk af, at gymnasiet har en dårlig ledelse og måske også for mange elever med en dårlig opdragelse.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Monique Ekstrøm forsøger i sit indlæg i Berlingske 12.3. at give udtryk for, at eleverne er blevet helt urimeligt behandlet af pressen efter deres optræden ved undervisningsministerens besøg på Ørestad Gymnasium. Hun fremfører at »det var dog langtfra alle elever, som deltog i den uacceptable adfærd. Det var et fåtal, der ikke kunne opføre sig ordentligt. Resten demonstrerede fredeligt.«

Man kan på den baggrund undre sig over, at det store flertal, der kun ønskede en fredelig demonstration, sammen med gymnasiets ledelse ikke kunne kalde de »få« uromagere til orden således, at den planlagte demokratiske debat med ministeren kunne afvikles på en anstændig måde efter de demokratiske normer.

Monique Ekstrøm fortsætter med at fremføre, at »vi vil ikke finde os i de store besparelser« og påpeger en række forhold, som besparelserne har medført. Når man læser indlægget, får man mere indtryk af, at gymnasiet har en dårlig ledelse og måske også for mange elever med en dårlig opdragelse. Som i de fleste forhold er der nok tale om en kombination.

Alle borgere i et demokrati må finde sig i, at der træffes beslutninger, som man ikke er enige i eller hvis konsekvenser, man ikke bryder sig om. Sådanne beslutninger må vi alle finde os i. Hvis vi er uenige i en beslutning, er midlet til forandring en engageret demokratisk debat og brugen af stemmesedlen. Vinder man ikke flertal for sine synspunkter, må man finde sig i, at beslutningen går én imod.

Ærgerligt, at Ørestad Gymnasium forspildte chancen for at overbevise ministeren om deres synspunkt. Man kan håbe på at gymnasiet har lært, at god ledelse og god opdragelse fører til de bedste resultater. Henrik Skjoldager, København Ø

Tyndhudede politikere

Nu har min generation brugt den ene lejlighed efter den anden til at anklage mine børns generation for at være passive, magelige og uden evner for oprør. Nu kommer der så et oprør fra Ørestad Gymnasium, og hvad gør min generation så? Den forarges. Sig mig! Hvad er det, vi forventer af ungdommen? Danske politikere er blevet tyndhudede. De har selv væltet korthuset over den gode tone i debatten. Den gennem mange år aggressive tone fra især DF har smittet af. Nu får man boomerangen retur. Men DF er altid indigneret, når samme tone rammer dem, som de selv bruger til at anklage. Er det ikke trist? Michael Pedersen, Vejen

Vi er gidsler

Danmark er meget bureaukratisk, det er ingen hemmelighed. Men for beboere i Jyllinge Nordmark er det ved at tage fuldstændig overhånd.

For fem et halvt år siden blev ca. 230 huse i området oversvømmet af stormen Bodil, og siden er vi blevet ramt af seks mindre eller større hændelser, der har gjort, at vi skulle sikre os mod vandet med water tubes og sandsække. Sideløbende har lokale beboere sammen med kommunen arbejdet på at få en permanent sikring af området op at stå.

Desværre har en stor mængde klagenævn og indviklede regler forsinket processen. Samtidig er klagenævnene flyttet til provinsen, og har mere eller mindre ligget ned. I september sidste år gik arbejdet i gang, og vi er nu ca. halvvejs med vores sikring. Men forleden fik vi så meddelelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om, at arbejdet skulle stoppes omgående, fordi der lå en ubehandlet klage omkring primært Natura 2000, som kun vedrører en meget lille del af sikringen. Men alt arbejde skal stoppe.

0,09 pct. af det område, der skal sikres, er Natura 2000 område. Alligevel er vores kæmpe projekt sat helt i stå. Det betyder store forsinkelser – og endnu en vinter med nervøsitet, traumer, sandsække etc. – og oven i dette en kæmpe regning som Roskilde Kommune og beboerne skal betale. Der kan være tale om flere millioner, der kunne have været anvendt bedre på velfærd.

Vi har gennem processen talt med flere ministre og folketingsfolk, der har lovet at rydde op i dette bureaukrati, men intet er lykkedes, og vi står tilbage som gidsler. Mogens Hallager, Jyllinge

Digitalt sundhedskort

Jeg har læst, at man vil digitalisere sundhedskortet. Det kan måske være godt for nogle, men mange har overhovedet ikke en smartphone og ønsker det heller ikke. Det er jo heller ikke et lovkrav. Det er dyrt, ikke kun telefon i indkøb, men også abonnement m.v. Hvis det var 1. april kunne man tro, det var en aprilsnar, men det er det jo nok ikke. Man glemmer den del af befolkningen, som ikke ønsker al den nye teknik og ikke kan bruge den. I øvrigt udledes der en stor mængde CO2 ved alle vores digitale apparater, specielt ved fremstillingen, men så sandelig også ved brugen. Derfor må det være en ommer. M. Nielsen, Kgs. Lyngby