Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ældre vælgere diskrimineres

pa
Når vi så ser hvordan Riskær og Paludan har omgået vælgererklæring-systemets retningslinjer, og alligevel er blevet godkendt, må vi konstatere at systemet alene er designet til den yngre del af befolkningen. Den ældre og måske også mere retskafne del mener man åbenbart blot, man kan parkere på et sidespor, mener Hans-Jørgen Bøgfeldt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Benspænd over for den ældre generation

Den digitale løsning til indsamling af vælgererklæringer, beviser til fulde den fortsatte diskriminering af vælgerbefolkningen i alderen 60+.

Med kun 2.067 indsamlede vælgererklæringer, sammenholdt med vores egne tal for anmodninger, må Borgernes Folkeparti konstatere, at digitaliseringen hægter en kæmpestor gruppe af vælgere af det demokratiske system. Vi taler om en vælgerskare på mellem 1,5 og 2 mio. mennesker.

Alt for mange mennesker i aldersgruppen 60+ er langtfra fortrolige nok med IT og PC, til at kunne anvende digitale løsninger. Dette sammenholdt med nervøsitet, skepsis og generelle advarsler om at overdrage sit person-nr. til fremmede mennesker, har nærmest gjort det umuligt for et parti som Borgernes Folkeparti, at indsamle de nødvendige 20.190 vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget.

Når vi så ser hvordan Riskær og Paludan har omgået systemets retningslinjer, og alligevel er blevet godkendt, må vi konstatere at systemet alene er designet til den yngre del af befolkningen. Den ældre og måske også mere retskafne del mener man åbenbart blot, man kan parkere på et sidespor.

Med udtalelser fra lærde om at »ældre nærmest burde have frataget deres valgret« - efterlader os tilbage med opfattelsen af, at »ældrebyrden« er total. Demokratiet i Danmark er godt på vej i den helt forkerte retning.

Hans-Jørgen Bøgfeldt, Frederikssund

Bliver man klogere af debatten?

Clement inviterer uge efter uge politiske brokkehoveder i studiet for at diskutere aktuelle danske emner. Gadens parlament råber ad hinanden og den, der råber højest, får mest taletid. Danmark italesættes som en eller anden bananrepublik. Studiet flyder ofte med usaglige tilkendegivelser, både fra politisk højre og venstre side, uden nogen form for dokumentation eller konklusion.

Clement bør i stedet invitere flere personer med større viden om emnerne, så vi alle kan blive lidt klogere, og måske lidt gladere for at bo i Danmark.

Jens Heide, Dragør

Sober klimaoplysning?

I Berlingskes kronik 4. maj kæmpes mod »en falsk følelse af relativ tryghed i klimadebatten«. Den afspejler tidsånden. Men er kronikken sober oplysning?

Klimatologen Aksel Walløe Hansen skriver i Den Store Danske: »På jorden er vanddamp langt den vigtigste luftart for drivhuseffekten«. Det nævner kronikørerne ikke. For dem handler det kun om CO2.

Før industrialiseringen var atmosfærens indhold af CO2 ca. 0,28 promille. I 1914 var promillen ca. 0,4. I 1994 var promillen ca. 0,357. Ifølge kronikørerne er CO2 indholdet nu ca. 0,410 promille. Hvorfor det stærke fokus på CO2, når vanddamp er »langt den vigtigste luftart for drivhuseffekten?«

Ved FN-klimatopmødet i København råbte et talekor: »Betal jeres klimagæld.« Det var et forsøg fra sydlige lande på at få penge fra Vesten, som gøres ansvarlig for CO2 -stigningen. Det er svært at placere et ansvar hos vanddamp og nedbør og få betaling.

Efter vanddamp er klodens befolkningsudvikling måske den største trussel mod klimaet. Folketallet stiger med ca.1 milliard (1.000.000.000) mennesker ca. hvert 15. år. Der er ca. 0,4 promille CO2 i den luft, vi indånder, og 40 promille i den luft, vi udånder. Mennesket er blevet en gigantisk CO2-producent. Men heller ikke dette forhold får FN til at acceptere, at befolkningsudviklingen er et verdensmål.

Henrik Krogsgaard, Glostrup

Landbruget og kræft

Hver tredje dansker rammes af kræft ifølge Kræftens Bekæmpelse. Jeg er en af dem. Desværre er min kræft dødelig. Lægerne på Herlev har opgivet al videre behandling og overført mig til Sankt Lukas Hospice, hvor jeg nu er.

Danmark rammes i højere grad af kræft end vore nabolande. Samtidig drives dansk landbrug industrielt og langt mere intensivt end i nabolandene. Jeg er overbevist om, at der er en sammenhæng. Vore vandløb og drikkevand forgiftes af sprøjtemidler trods forbud. Dyrene presses og plages til hurtigere vækst. De flokmedicineres, så kødet forgiftes. Politikerne lover ændringer, men intet sker. Det har jeg skrevet læserbreve om i årevis. Men nu er det slut. Galskaben må stoppes. Nu.

Hanne Ahm, Gentofte