Pinagtigt populistisk udsagn fra statsministeren

Mette Frederiksen har sammen med Italiens Giorgia Meloni stillet sig i spidsen for en afgrænset kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har fået tilslutning fra præsidenter og regeringschefer fra Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Litauen, Letland og Polen.

Mette Frederiksen og Giorgia Melonis åbne brev indeholder krav om større national selvbestemmelsesret vedrørende kriminelle udlændinge.

Det åbne brev giver politisk rum til egne fortolkninger. Jeg tvivler på, at de andre underskrivere kan følge Mette Frederiksen, når hun til Berlingske om sit initiativ har forklaret, at det ikke er en menneskeret at komme til Danmark og slå ihjel.

Udsagnet er pinagtigt populistisk og egnet til at afspore debatten. Mette Frederiksen må som statsminister have gennemtænkt udsagnet grundigt, og hun må derfor også være klar over, at det er falskt og bærer ved til en usaglig kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke det åbne brevs egentlige formål netop er at skabe en platform til, at hver af de underskrivende politikere kan bedrive negativ signalpolitik tilpasset de hjemlige forhold?

Det fremstår i al fald ikke som et seriøst initiativ med udsigt til at skabe forandring.

Mette Frederiksens åbne brev larmer ved sit fravær af tilslutning fra Tyskland, Frankrig, UK og de øvrige nordiske lande. Altså fra de retssamfund vi hører hjemme iblandt.

René Offersen, advokat

Leg baner vejen for børns trivsel i kriser

I dag lever hvert sjette barn på kloden i en konfliktzone. I Gaza falder bomberne, i Sudan er drenge og piger fanget i borgerkrig og sultkrise, og i Ukraine ligger skoler i ruiner, hvilket frarøver børn muligheden for uddannelse og et normalt børneliv.

Når trygheden forsvinder, og frygten for bomber bliver hverdag, er det vigtigt at fastholde en form for normaltilstand, hvor børn finder ro, glæde og mening. I krisesituationer kan sociale interaktioner og leg bidrage til at bearbejde traumer og skabe stabilitet. Samtidig kan integrering af læring og leg sikre, at børn får mulighed for at videreudvikle deres evner og viden, selvom de lever i kriser.

Læring gennem leg er med andre ord en investering i børns fremtid og dermed samfundets genopbygning. Derfor spiller begge elementer en vigtig rolle i flere af de partnerskaber, som Red Barnet, UNICEF og PlanBørnefonden driver i samarbejde med LEGO Fonden og lokale partnere i verdens brændpunkter, hvor fokus er på børns trivsel og læring. Det er blandt andet den slags innovative partnerskaber, der er brug for, hvis Danmark skal bidrage til en positiv og bæredygtig udvikling i de globale syd, sådan som det fremgår af regeringens Afrikastrategi og den kommende udviklingspolitiske strategi.

Afrikastrategien har et stærkt fokus på at styrke mulighederne for unge. En helt rigtig ambition, som vi alle bakker op om. Helhjertet. Men unge starter som børn, og hvis børn ikke får adgang til kvalitetsskolegang tidligt, halter de bagefter resten af livet. Derfor er det dybt bekymrende, at 234 millioner børn i kriser har behov for uddannelsesstøtte. Det er afgørende, at vi samler ekspertise og ressourcer i partnerskab mellem den offentlige og private sektor, civilsamfund og multilaterale fonde for at løse problemer i stor skala og skabe bæredygtige og langsigtede løsninger for børn i kriser.

Her er det oplagt at prioritere partnerskaber med fokus på leg og læring, som kan være en katalysator for viden, kompetencer og idékraft – evner, der bliver afgørende for fredelig og bæredygtig udvikling. Hvilket er vigtigt at huske på; ikke mindst i forbindelse med FNs Internationale Dag for Leg 11. juni.

Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet, Dorthe Petersen, ceo, PlanBørnefonden, Susanne Dahl, generalsekretær, UNICEF Danmark, og Sidsel Marie Kristensen, administrerende direktør, LEGO Fonden

Muslimske helligdage

Vi skal ikke have muslimske helligdage i Danmark. Den evangeliske lutherske kristendom er dansk statsreligion, og derfor har vi dens særlige helligdage.

Hvis vi skal have andre religioners helligdage af »demokratiske« grunde, så må det være alle helligdage og ikke blot de særlige muslimske, men også katolske, ortodokse, jødiske og mange andre religioners dage.

Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk

Snydt igen

For mere end 50 år siden tegnede vi/jeg med Berlingske et abonnement på levering af Berlingske Tidende 365 dage om året. Der var naturligvis tale om avisen i papirudgave, da den elektroniske udgivelse af avisen ikke fandtes.

I flere af de seneste år er det sket, at jeg ikke har modtaget min Berlingske i papirudgave, men henvist til en eller anden elektronisk version.

Jeg synes, det at læse avisen i papirudgave er en god start på dagen, også fordi jeg ikke har midler til at læse en elektronisk udgave. Papirudgaven giver stor mulighed for at gå i dybden og »blade rundt i avisen« for at finde det mest interessante læsestof.

Jeg mener derfor, at Berlingske ikke har opfyldt den aftale, jeg i sin tid indgik. Jeg mindes heller ikke at have indgået en ny aftale. Derfor burde jeg have økonomisk kompensation for manglende papirudgaver i lighed med de meget få gange, hvor papirudgaven af forklarlige årsager ikke er leveret.

Lige her til sidst. Jævnlig får jeg på forskellig vis tilbud på avisen til reducerede priser, mens vi »gamle abonnenter« ikke får sådanne tilbud.

Er det det første trin til at »tvinge« os over i de elektroniske udgaver og således »slippe af« med de besværlige gammeldags abonnenter?

Jeg har i alle årene været tilfreds med avisen, selvom den i dag – i konsekvens af verdenssituationen – ikke altid indeholder glædeligt stof.

Niels Nielsen, Herlev

Et rettidigt juleønske

Kære julemand, når Bjarne Corydon bliver ny generaldirektør for DR 1. august, må vi så ikke godt slippe for DRs mange forældede og komplet ligegyldige genudsendelser?

Vil du også spørge ham, om han vil sikre mere plads til den »public service«, som vores licensbetalte kanal jo er forpligtet til – altså fokus på relevant indhold med kvalitet?

Peter Kauffeldt, Kgs. Lyngby

Mod til at prioritere

I en tid præget af global uro og økonomisk usikkerhed står Danmark bemærkelsesværdigt stærkt. Ifølge Økonomisk Redegørelse fra Økonomiministeriet vokser vores økonomi med tre procent i år, og vi har rekordmange i arbejde. Det er ikke bare held, det er resultatet af arbejdsomhed, ansvar og klog styring.

Danmarks fremgang bygger på noget særligt: Høj produktivitet, stærke virksomheder og en befolkning, der tager ansvar. Mange vælger at blive længere på arbejdsmarkedet – også efter pensionsalderen – og det gør en forskel. Når flere bidrager, vokser både vores fællesskab og velstand. Derfor slår beskæftigelsen igen rekord med over tre millioner danskere i arbejde.

Men vi klarer det ikke alene. Derfor er det godt, at vi også tiltrækker kvalificeret arbejdskraft udefra. Internationale specialister og faglærte bidrager til både vækst og innovation. Danmark har heldigvis gjort det lettere at rekruttere fra udlandet, og det er en investering, der nu betaler sig.

Samtidig fører vi en økonomisk politik, der skaber stabilitet midt i stormen. Offentlig gæld ligger fortsat lavt – under 30 procent af BNP – og det giver tryghed i en tid, hvor mange andre lande kæmper med høje renter og gældsbyrder. Men vi står også over for store regninger. Grøn omstilling, klimainvesteringer og en markant styrkelse af forsvaret kommer til at koste mange milliarder de kommende år. Samtidig skal vi sikre tryghed og sikkerhed for danskerne. Det kræver ansvarlig styring. Det kræver prioriteringer. Og det kræver, at vi bruger ressourcerne klogt – også arbejdskraften.

Hvis vi skal imødekomme den stigende efterspørgsel i den private sektor, må vi tænke nyt. Der skal ske en udveksling: færre hænder i offentlige systemer, flere ude i virksomhederne. Det handler ikke om at skære ned for velfærd. Det handler om at bruge hænderne der, hvor de gør mest gavn – og lade ny teknologi og smartere arbejdsgange gøre det offentlige mere effektivt.

Regeringssamarbejdet har ikke altid været lige populært. Men resultaterne er til at tage og føle på. Dansk økonomi buldrer frem, og vi står med en historisk mulighed for at investere i fremtiden uden at sætte balancen over styr.

Nu handler det om at holde kursen – med frihed, ansvar og en stærk tro på, at danskerne selv skaber fremtiden.

Kim Valentin, MF (V)

Frie Grønne

Jeg er helt enig med Berlingskes leder 31. maj om det dybt ubehagelige parti Frie Grønne – bortset fra ét punkt: I skriver, at partiet næppe nogensinde kommer i Folketinget. Samtidig skriver I, at de nok kan skrabe et eller to mandater sammen i Københavns Borgerrepræsentation.

At få to procent af stemmerne er jo ikke den eneste måde at komme i Folketinget på. Hvis de kan få et kredsmandat i København, så kan de også få del i tillægsmandaterne – og mon ikke der er opbakning i indvandrerkredse og i den rabiate venstrefløj til et kredsmandat?

I den anledning må man aftvinge Enhedslisten, SF og Alternativet svar på, om de vil samarbejde med Frie Grønne. De vil nok ikke svare, hvilket jo også er en slags svar.

Alexander Borg, København

Tror Mette Frederiksen, at hun er Gud?

Min yngste søn hørte følgende passage blive læst op fra Biblen, hvor Adam og Eva jo som bekendt havde spist af det berømte æble. Gud irettesætter Adam og siger: »Med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage (...) I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden.«

Hvortil min søn tørt konstaterer: »Det er ligesom med Mette Frederiksen.«

Michael Pedersen, Vejen

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk