Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

80-årig: Lad andre få vaccinen før mig

»Man overser også den samfundsmæssige økonomiske gevinst i regnskabet, hvis jeg skulle dø lidt før planlagt.« Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: ABIR SULTAN

Lad andre få vaccinen

I torsdagens Berlingske skriver Birgitte Erhardtsen om at ofre »dine gamle forældre til fordel for en eksportsælger«. Det handler om, hvem der skal vaccineres først. H.C. Andersens »Historien om en moder« rinder mig i hu. Er det dit eller mit barn, der skal dø? Er det dig eller mig?

Som 80-årig med en kronisk sygdom i kroppen er jeg helt klart i næsten første række til at modtage en vaccination. Jeg vil gerne slå fast, at jeg ved et valg til enhver tid først ville tilbyde vaccinen til mine to børn og svigerbørn omkring de 50 år frem for selv at modtage vaccinen. Længere er den ikke.

Skulle jeg så gå hen og dø, er det jo ikke verdens største katastrofe længere, selvom jeg gerne vil fortsætte livet og f.eks. fortsætte med at være kasserer i to foreninger, jeg kører på nu i alt på 20. år (de kunne ikke få andre til det).

Man overser også den samfundsmæssige økonomiske gevinst i regnskabet, hvis jeg skulle dø lidt før planlagt. Jeg sparer måske samfundet for tusinder af kroner til de sidste års behandling og pleje. Kynisk, nej, mere realistisk, tænker jeg. Så, kære Birgitte, det var svaret fra din kære læser. Lars Juul, Frederiksberg

Ja, jeg er klar til at vente

»Hvad med dig, kære læser? Er du klar til at bringe et offer lige som Brian Mikkelsen?« spørger Birgitte Erhardtsen torsdag i Business. Mit svar er helt klart :»Ja!«

Jeg kan godt forstå, at man som 61-årig ikke er helt klar endnu, men jeg, der fik lov til at få 20 år mere og er 81 år, slank, rask og ikke-ryger med langt dejligt liv kan jo aldrig vide, hvornår jeg selv bliver afhængig af et velfungerende samfund. Så set med mine øjne er det allervigtigste at holde samfundet i gang, så samme samfund også kan hjælpe mig. Det kan det samfund ikke, hvis ikke det holdes kørende, og det kan kun holdes kørende ved hjælp af alle de aktive og yngre end jeg.

Så min vigtigste opgave lige nu må være at holde mig for mig selv og overholde alle forsigtighedsregler og give plads i vaccinekøen til de vigtigste aktører i samfundet: De der skaber vækst, de der varetager sundhedssektoren, samt de der passer på børnene i institutioner og underviser den nye generation.

Så et klart ja fra mig – både for samfundets og min egen skyld. Birgitte Willumsen, København

Forskel på hjælpepakker

Når et folketingsmedlem forlader Folketinget af egen vilje, eller bliver stemt ud, er der en hjælpepakke. I stedet for dagpenge eller kontanthjælp, får den tidligere MF´er mellem 6 og 24 måneders fuld løn, 57.614 kr. om måneden. Penge, der automatisk fortsætter med at komme ind på kontoen.

Når en selvstændig lider under coronakrisen, er der også en hjælpepakke. Det er maksimalt 23.000 kr. om måneden. Hvis man da i det hele taget kan få noget ud fra de kringlede regler, det er der mange, som ikke kan. De må se deres indtjening forsvinde og tære på formuen, hvis man har en. Og får man hjælpepakke, kan der gå måneder, før man ser pengene. Så der er forskel på hjælpepakker.

Måske Folketinget burde indføre en lige så gunstig hjælpepakke for det erhvervsliv som lider – og som skal betale vores fremtidige velfærd – som der er for MF'erne selv. Søren Revsbæk, Næstved

Twitter bør ikke bestemme over Trumps taletid

Onsdag i denne uge blev Donald Trumps Twitterkonto lukket på grund af tweet, der strider mod Twitters retningslinjer. Hvis præsidentens tweets var ulovlige, fordi de f.eks. opfordrede til vold, er beslutningen rigtig. Vi er i EU og Danmark – langt om længe – på vej med regler, der forpligter sociale medier til at gøre en indsats for at fjerne ulovligt indhold.

Men hvis tweetene ikke har en karakter, der kan medføre straf, burde de ikke være fjernet. For uanset, at Donald Trump har spillet en hovedrolle i de ulykkelige begivenheder i USAs kongres, er det et demokratisk problem, at de største sociale medier på baggrund af egne regler indskrænker ytringsfriheden for personer, der deltager i samfundsdebatten. Næste gang sker det måske for en dansk politiker.

De sociale medier er desværre fulde af løgn, manipulation og had. Og muligvis er de nuværende regler om, hvad man lovligt kan sige og skrive for slappe. Men hvis der skal ske indskrænkninger i ytringsfriheden, skal det ske på baggrund af klare regler, som er fastsat af de valgte politikere. Det er regler, som de sociale medier selvfølgelig skal hjælpe med at håndhæve, men det er ikke regler, som de skal opfinde selv. Thomas Brenøe, Dyssegaard