Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

25-årigt medlem af Borgerrepræsentationen: Man bliver ikke en mere værdig politiker af 20-års erhvervserfaring

»Man kan ikke være for ung til at repræsentere befolkningen, så længe man er over valgretsalderen,« skriver Katrine Kildgaard. Her hænges en af hendes valgplakater op i forbindelse med kommunalvalget 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Endnu en valgkamp er gået, og endnu en gang er unge kandidater blevet udskammet for at være for unge til politik. De skal samtidig høre for, at de ikke har erfaring fra »den virkelige verden« og skulle tage og få sig »et rigtigt job« og noget erhvervserfaring først.

Det er stadig ikke gået op for folk, at det er vildt selvmodsigende. For man kan ikke være for ung til at repræsentere befolkningen, så længe man er over valgretsalderen.

Man kunne få den tanke, at de ønsker sig tilbage til de gode gamle dage, hvor man skulle have formue og fast ejendom, før man kunne påvirke vores samfund. For det er præcis den samme retorik, der gør sig gældende, når unge bliver udskammet for at stille op og blive valgt.

Jeg mødte det selv, da jeg stillede op til kommunalvalget sidste år, og jeg slipper da heller ikke for at høre for min alder, efter jeg er valgt ind. Vælgere, der spørger, om jeg ikke er lige lovlig ung, for jeg har jo ingen børn, fuldtidsjob eller egen lejlighed. Eller samarbejdspartnere, der forventer, at jeg ikke har en holdning, fordi jeg med mine 25 år umuligt kan sætte mig ind i noget, jeg ikke selv har prøvet.

Men hvis vi følger den logik, må man jo også kunne blive for gammel til politik. For jeg tager nogle helt andre erfaringer med ind i politik. Jeg tror, at det er de færreste med +20 år på arbejdsmarkedet, der er ved at blive smidt ud af deres bolig og lige om lidt står uden tag over hovedet, som jeg gør. Eller nu står uden en stor del af deres indkomst, fordi SUen er røget på grund af fremdriftsreformen, som jeg lige har fået besked om.

Det er til gengæld erfaringer, som jeg tager med ind i den måde, jeg fører politik på. Vigtigheden af studieboliger, kravene i uddannelsessystemet og presset ved at stå uden fast bolig. Noget, der ikke nødvendigvis ligger alle andre på sinde. Jeg går igennem nogle ting, som tusindvis af københavnske unge oplever, og de har da mindst lige så meget ret til at blive repræsenteret som alle andre.

Jeg har i denne valgkamp set flere kandidater, der har trykt deres års erhvervserfaring på deres valgplakater. Det burde være lige så legitimt at skrive, hvor mange års erfaring man har i nutidens uddannelsessystem. For den erfaring er præcis lige så vigtig. Mange ønsker sig politikere, der lever i den »virkelige verden«, men unges liv er da præcis lige så virkeligt, selvom det ikke har foregået i erhvervslivet.

Vi er først i mål, når unge bliver set som ligeværdige politikere uden at blive udskammet.

Katrine Kildgaard, borgerrepræsentationsmedlem for Radikale Venstre