Den 1. maj 2004 blev EU udvidet med ti lande, der blev bekræftet i, at alle europæere kan være herrer over deres egen skæbne. EU-medlemskabet var et løfte om frihed og stabilitet, fred og velstand. Og i de 20 år, der siden er gået, er dette løfte blevet opfyldt.

Siden er Bulgarien, Rumænien og Kroatien kommet med, mens Storbritannien har valgt at forlade unionen. De nye medlemsstater har set deres lande blive forvandlet. Deres økonomier er blomstret op. Deres landbrugsproduktion er tredoblet. Deres arbejdsløshed er blevet halveret. EU-medlemskabet har på så mange forskellige måder gjort landene stærkere.

Men EU er også blevet styrket. Mennesker og virksomheder i hele Europa har haft nye muligheder for at studere og arbejde, eksportere og investere i en bredere union. De har styrket vores beslutsomme støtte til Ukraine, og takket medlemslandene er Europas stemme på den globale scene meget stærkere.

EUs rolle i foreningen af Europa er ingenlunde udspillet. Vestbalkan rykker stadig tættere på os, og der er indledt forhandlinger med Ukraine og Moldova, mens Georgiens befolkning ikke lægger skjul på deres europæiske interesser.

Markeringen af de sidste 20 års udvidelser er sket i skyggen af udviklingen i Ukraine. Rusland udgør en eksistentiel trussel ikke kun mod Ukraine, men også mod Europa. Ukraine har truffet sit europæiske valg, og en Putin-sejr ville ikke kun være et slag mod den ukrainske befolkning, men det ville ændre kursen i europæisk historie.

Der er kun én måde at reagere på. Der er kun ét sprog, Putin forstår. At give Ukraine midler til at forsvare sig selv.

De beslutninger, som vi i medlemslandene og i EU træffer i de kommende dage, uger og måneder, vil være afgørende for Europas fremtid.

Det er derfor vigtigt, at partier, der utvetydigt bakker op om Ukraine, forsvar og sikkerhed, styrkes ved valget til Europa-Parlamentet i juni. Ligesom under valgkampen i 2019 ligger klima højt på danskernes prioriteringsliste, men i 2024 skal forsvar og sikkerhed have topprioritet.

Barbara Engelstoft, kandidat til Europa-Parlamentet, Det Konservative Folkeparti