Psykologhjælp er ikke svaret på unges mistrivsel Det har altid været svært at være ung. Rigtig mange unge mistrives i Danmark. Telefoner og sociale medier er med til at skabe en kultur, hvor unge isolerer sig i en iscenesat verden, der på den anden side af skærmen ser ud til at være perfekt.
Spørgsmålet er, om SFs forslag om gratis psykologhjælp til unge er løsningen. Man kan på SFs hjemmeside læse sig til, at vi unges mistrivsel ikke er vores ansvar. Jeg anerkender, at nogle unge har behov for at tale med en psykolog, men jeg er overbevist om, at løsningen for rigtig mange unge ligger hos os selv.
Vi unge har godt af at tage ansvar for vores egen situation. Det ligger der også meget læring i. Vi bliver nødt til at løfte blikket fra vores telefon og forsøge at række ud efter nogle ægte fællesskaber.
Der er masser af dem. Man kan finde en fritidsaktivitet eller få sig et fritidsjob. Og så er det vigtigt, at vi taler med hinanden. Vi må tale med vores forældre og venner om de udfordringer, vi møder i stedet for at lukke os inde i vores egen verden. Jeg tror på, at vi unge godt kan!
Siri Dehn Blak, 15 år og går i 9. klasse
Red Danbjørn og Isbjørn for eftertiden
Et stykke dansk kulturarv er lige nu på vej til at forsvinde for evigt. Isbryderne Danbjørn og Isbjørn ligger i Esbjerg og venter på, at skærebrænderen forvandler dem til skrot. Dette må ikke ske.
Isbryderne repræsenterer et stykke dansk søfarts- og kulturhistorie og bør bevares for eftertiden. De er bygget på danske værfter og har ydet deres til, at Danmark kunne hænge sammen i de mange isvintre frem til midt 1990erne. De skal bevares, så kommende generationer kan opleve, hvad en isbryder er, og hvorfor vi havde dem.
Isvintre er ikke noget, som unge har oplevet, og de kommer nok ikke til det længere. Hvor er Kulturministeriet i dette? Der burde være nok offentlige midler til at sikre disse skibe en plads i vores kulturarv og søfartshistorie.
Er der en vågen voksen i en af de mange fonde i Danmark, som kunne finansiere redningen af disse unikke skibe? Kirkbi, AP Møller fonden, Lars Larsens JYSK fond, bare for at nævne nogle af dem, der kan. Der er ikke tid til ansøgninger, det er NU, at nogen skal træde på bremsen og stoppe skrotningen. Klokken er ét minut i 12, om to minutter er det for sent, og begge isbrydere vil bare være ord på papiret og nogle fotos i bøgerne. Gør det nu, stop skrotningen, tryk på den røde knap. Og bevar Danbjørn og Isbjørn til vores børn, børnebørn og fremtiden.
Lars Mølgaard, Helsingborg
Kald en spade for en spade
Overskriften til debatindlæg 11. oktober af formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El-Abed, lyder: »Vi får aldrig en løsning, når palæstinenserne blot gøres til 'terrorister'«.
Den holdning har han måske nok ret i, men vi er nødt til at kalde en spade for en spade. Den massakre, som Hamas på det seneste har udført, har kun én betegnelse, nemlig terrorisme af værste skuffe. Jeg vil med god ret kunne omskrive formandens overskrift til »Vi får aldrig en løsning, når palæstinenserne fortsat vil kaste alle israelere i Middelhavet«.
Erik Lund-Nielsen, Taastrup
Ufatteligt
EU mødes i Kyiv, sender våben, ammunition og kampvogne samt snart F-16 jagerfly for milliarder af kroner til Ukraine, men køber desværre også jfr. tænketanken Bruegel russisk gas for mange, mange milliarder årligt! Dette beløb er sammen med store olieindtægter fra blandt andet Indien og Kina desværre med til at holde russisk stats- og krigsøkonomi kørende trods de mange sanktioner.
Det er naturligvis helt uholdbart og må bringes til ophør!
EU får stadig cirka 15 procent af sit gasforbrug fra Rusland og lande som Ungarn, Bulgarien, Slovakiet, Spanien og Østrig er her 20 måneder efter krigens start fortsat dybt afhængige af russisk gas, der tilføres EU i rør gennem Ukraine og Tyrkiet og som flydende gas på skibe. Ukraine har naturligvis stoppet brugen af russisk gas, men lader på opfordring gassen flyde til et EU, der desværre fortsat ønsker at importere.
Herved støtter EU Putin med den ene hånd, mens den anden hånd søger at hjælpe Ukraine med at bekæmpe ham.
Ufatteligt!
Jørgen Jelstrup, Odense