14-årige Rebekka: Vi er ved at falde sammen af træthed

Rebekka Marie Heggland, 14 år, Frb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto/Scanpix

»Jeg har det dårligt«, og »Jeg er virkelig træt« er sætninger, jeg ofte hører i min 8. klasse på Lindevangskolen på Frederiksberg i slutningen af en af de mange lange dage, hvor vi først får fri mellem 15.30 og 16. Jeg mærker også selv tit trætheden langsomt snige sig ind på mig. Mærke mine øjenlåg blive tungere for hvert minut og hovedet, der truer med at ramme bordet hvert øjeblik, det skal være.

Nu tænker I (voksne) nok, at vi er dovne og bare burde gå tidligere i seng, som I jo gjorde i de gode gamle dage. Men vi har jo også andet at lave end at gå i skole: lektier, sport (som jeg var nødt til at droppe pga. skole), og vores sociale liv, der fylder meget for de fleste. Oven i forventer stort set alle forældre, at vi skal finde os et fritidsjob. Kan I ikke se, at det er helt galt? Hvordan vil I have, at vi skal få vores hverdag til at hænge sammen, når vi går i skole syv timer om dagen?

Jeg er selvfølgelig meget glad for, at jeg lever i et samfund, hvor alle børn og unge kan gå i skole uden at skulle betale for det. Men jeg synes, at 35 klokketimer (eller 38 lektioner) om ugen er for mange. Vores »arbejdsuge« er en del længere end den »voksne« arbejdsuge, der i mine og mange andres øjne er en rimelig arbejdsuge. Især når 75 pct. af timerne foregår i et dårligt udluftet lokale på 50 kvadratmeter til 25 elever.

Ingen har spurgt os elever, hvad vi synes om at gå længere tid i skole, selvom det handler om vores hverdag. Jeg tror, at nogle politikere ville have godt af at opleve, hvordan det er at gå i skole så lang tid. Formålet med skolereformen var vel godt nok, men vi får nærmest ingenting ud af de sidste timer, hvor vi er ved at falde sammen af træthed.