Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jens Tang Kristensen, som beklæder en midlertidig forskerstilling på  Institut for kunst og kulturvidenskab,  langer i dagens avis kraftigt ud efter kulturredaktør , på denne avis, Anne Sophie Hermansen
ASH tilkendegav 27/3 sin mening om det nye fængsel i Nørre Alslev.
Fængslet har plads til 250 indsatte. 
Et fængsel som må siges at stå helt skarpt med tilbud og indretning.
Interiøret kan ses på nettet, og det er her ASH sætter et velplaceret spørgsmålstegn.
Der er  bla. kunstværker for 5,8 mill.kr., det virket absurd ..
Jeg siger ikke at indsatte personer skal leve under kummerlige forhold, selvfølgelig skal de ikke det .
Men når dette er sagt, er der en voldsom diskrepans mellem dette ny fængsel og fx. de bosteder vi tilbyder udsatte borgere .
Jens Tang Kristensen sidestiller fængsler med det offentlige rum , men det offentlige rum er definer som et rum, hvor offentligheden har adgang .
Vi er dog en del, som ikke har adgang til fængsler, denne adgang er reserveret indsatte og deres besøgende!
Alle borgere har, som Tang Kristensen  påpeger, ret til at betragte/ nyde kunstværker, det er ikke til diskussion, men ganske mange steder betaler vi for at  se kunstudstillinger .
At kunstværker skulle berige indsatte i væsentlig grad, mangler dokumentation! Irene Bjerrehuus, København

Hvad med kulturen?
Berlingske formidler d.4.april kritik fra IKEA, IIS og DI af paradigmeskiftet. De mener, det vil gøre det sværere at integrere og motivere flygtninge til det danske arbejdsmarked. 175 flygtninge har været i praktik hos IKEA, hvoraf 19 senere er ansat. En succesrate på ca 11%. Vi får ikke at vide, om det skyldes at praktikforløbet er for krævende, eller om de tilbudte kompetencer er for utilstrækkelige.
To flygninge fra Eritrea og Sudan interviewes. Begge er ansatte, taler dansk og er nu fri for løntilskud og ydelser. Begge udtrykker ønske om at være en del af det danske samfund og den danske kultur. En klar solstrålehistorie. Man kan og skal kun glæde sig over og respektere deres positive bidrag til arbejde og økonomi.
Senere i samme avis bringes to ligestillede nyheder. Brunei strammer sharialovgivning så homoseksuel sex straffes med stening, mens Chicago fejrer valget af den første homosexuelle, kvindelige borgmester. Tydeligere kan kulturkløften mellem et islamisk og et vestligt samfund ikke illustreres.
Det skal bestemt påskønnes, at flygtninge gør en fortjenstfuld indsats for at lære dansk og bidrage til den danske økonomi, men hvad vil deres kulturelle bidrag nu og på sigt mon bestå i? Thomas Ibsen, Holte

 

Ja, der er andre og tungere ting at tage sig af. Men alligevel: Foråret er over os, og en ny sæson med Mail'er på cykelstierne trænger sig på. I den anledning vil jeg gerne kvittere for de af jer, som sidste år fik monteret en lille "pling" klokke på cyklen. Det klare signal gør, at jeg øjeblikkeligt trækker ind til højre i regnvandsristene, så I kan komme forbi uden at sænke hastigheden. Råb får mig bare til at tro, at det er en bekendt, der hilser, så jeg reagerer for sent. Der er dog plads til forbedringer. Drøft venligst på næste klubmøde, hvad det egentlig er der gør, at de færreste af jer bruger et tegngivningsapparat. Ok, så lad os undtage Bjarne Riis. De færreste af os, kan vel forestille sig ham med ringeklokke på. Men jer andre? Hvorfor ikke? Jeg håber, at I får den "pling"klokke monteret. Ellers svarer jeg ikke for følgerne. Jeg vil f.eks. godt kunne finde på at råbe "socialdemokrater" efter jer. Så er det sagt.
Niels-Henning Jakobsen, Humlebæk

 

Er vores demokrati ved at blive korrumperet af magtfuldkomne politikere? Man kan godt få det indtryk, når Dansk Folkepartis formand på et nyhedsmedie kan erklære, at han nu, konfronteret med en fornuftig journalistisk research, har besluttet sig til at Mariager ikke skal have en planlagt omfartsvej. Er det magtfuldkommenhed eller mindretalsdiktatur? Det har ikke meget med folkestyre at gøre, når politikere, der har fundet en enestående magtplatform midt i det politiske spektrum, giver pokker i ekspertise og sund fornuft og benytter sig af lejligheden til at fortælle, at det er dem alene, der træffer politiske afgørelser. Hvor pinligt og skamfuldt. Søren Vesterhauge, København K