Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Ved at dele penge ud styrkes efterspørgslen og skubber på inflationen. Inflationen bør i stedet bekæmpes ved at begrænse efterspørgslen,« skriver Helle Reedtz-Thott. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Benzin på bålet er ikke den rette kur for inflation

Når forbrugerne skal fylde indkøbskurven eller hælde benzin på bilen, er det tydeligt, at priserne på det seneste er steget væsentligt. Vi har igen fået inflation – et begreb, som ikke har fyldt meget for de fleste de sidste ti år.

Regeringen og visse politiske partier er klar: Nu skal følgerne af de stigende priser bekæmpes. Ikke ved at gøre noget ved inflationen, som er det egentlige problem, men ved at sende hjælpepakker til bestemte grupper i samfundet. Ideerne er mange. Større ældrecheck til pensionister, højere SU til studerende, økonomisk hjælp til boligejere med naturgas osv. Ud over at pengene skal findes et sted, er problemet, at det ikke er den rette kur. Det er benzin på bålet – inflationsbålet! Mange økonomer advarer om, at det er den forkerte vej at gå i forhold til at bekæmpe inflationen. En årsag til inflation er, at der er for stor efterspørgsel i forhold til udbuddet. Ved at dele penge ud styrkes efterspørgslen og skubber på inflationen.

Inflationen bør i stedet bekæmpes ved at begrænse efterspørgslen. Coronapandemien og Ruslands krig i Ukraine har skabt ubalancer i den globale varehandel. Forbrugerne har opsparet store summer, som nu kastes ud i forbrug. Når der samtidig er svigt og forsinkelser i forsyningskæderne, skaber det en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, som medfører, at priserne stiger – vi har fået inflation.

Lønmodtagerne har siden 2012 oplevet, at reallønnen er steget hvert eneste år. Købekraften er steget, og vi har kunnet forbruge mere. Der er derfor plads til, at de fleste kan leve med, at priserne stiger, og at vi for en periode oplever, at forbrugsmulighederne bliver reduceret en smule. Forventningen hos økonomerne er, at den meget høje inflation er et midlertidigt fænomen, og at prisstigningerne vil falde tilbage omkring et mere normalt leje.

Løsningen her og nu er ikke, at vi pumper flere penge ud i økonomien og sætter lønningerne yderligere op. Vi skal undgå at få sat gang i en egentlig pris- og lønspiral. Centralbankerne er i gang med at sætte renterne op for at begrænse den økonomiske aktivitet. Lad os undgå at begå fejl i bekæmpelsen af inflationen ved at sætte mere skub i økonomien.

Helle Reedtz-Thott, formand for arbejdsgiverforeningen GLS-A

Mange er i arbejdstøjet for at gøre Danmark barselsklar

Ninna Thomsen og Alexander Andersson fra hhv. Mødrehjælpen og Dansk Mandesamfund nævner i deres indlæg her i avisen helt rigtigt, hvordan det er helt essentielt med gode tilbud, fædregrupper og inddragelse af fædrene i sundhedsplejen forud for den kommende øremærkede barsel til fædre. De har også fuldstændig ret i vigtigheden af fars barsel, for barnet, faren selv og for resten af familien.

Men når de skriver at »hverken regioner eller kommuner har varslet ændringer, som bakker op om, at far nu skal på barsel«, så er det imidlertid en sandhed med modifikationer. For netop nu sidder en masse dygtige sundhedsplejersker landet over og arbejder med, hvordan de kan starte forskellige typer fædregrupper- og aktiviteter. Ikke færre end 80 kommuner har dags dato udnævnt mindst én far-ambassadør, der i samarbejde med os i 'Far for livet' de sidste år har arbejdet for at sætte langt større fokus på inddragelse af far i hjemmebesøgene og i de kommunale tilbud og materialer. Kommuner har også været medspillere i oprettelsen af fædrefællesskabet 'Fars Legestue', der nu eksisterer i 37 af landets kommuner, og flere er på vej.

Og i Forum for Mænds Sundhed trækker vi hver dag i arbejdstøjet for, med projekt 'Far på barsel – Far for livet', at forbedre vilkårene for de kommende fædre på barsel. Vi er i gang med at udbygge www.farforlivet.dk med en endnu større sektion om barsel. Vi skriver på en 'Fars guide til barslen', der udkommer senere i år, til fri afbenyttelse for alle fædre, og ikke mindst samarbejder vi med kommuner og alle andre, der vil være med, om opstart af aktiviteter til barslende fædre og deres børn.

Vi er selvsagt enige i, at der er brug for alle de indsatser og den opbakning, de barslende fædre kan få. Især fra politisk hold. Men vi er mange, der er i gang, og vi er klar på at arbejde sammen med alle de samarbejdspartnere, der vil være med.

Tobias Siiger Prentow, projektansvarlig for ’Far på barsel’, Forum for Mænds Sundhed

Differentieret moms

Inflationen er tilbage med fuld kraft måske op til fem procent om året. Alle ved vi, at det betyder faldende penge at købe for. Dette gælder især lavtlønsgrupperne, pensionister og mennesker på overførselsindkomst, alle dem der ikke kan øge deres indtjening.

Regeringen har på sædvanlig vis foreslået almisser i form af skattefrie checks for indtil videre varmeregningen, men tilsyneladende er flere på vej. Hvorfor ikke prøve noget nyt som mange lande i Europa har, nemlig differentieret moms, nødvendige varer mindst momsbelagt. Måske sammen med større bundfradrag.

Det må være nemmere og billigere end først at skrabe pengene ind for derefter på bedste socialdemokratiske vis at give dem tilbage som almisser.

Visti Vester, Solrød Strand

Stemmeret – ikke stemmetvang

Så i avisen et forslag om at indføre en bøde på kroner 250 for ikke at stemme. Når man fylder 18 år, får man stemmeRET – ikke stemmetvang. Hvis det bliver indført, bør det ikke gælde personer på 65 år og opefter samt folk med diverse handicap.

Hvis jeg skal stemme, er jeg nødt til at tage en taxa frem og tilbage, og det koster tæt på de 250 kroner. Jeg kan ikke gå helt fra taxaen og ind til stemmelokalet og tilbage igen, så jeg ville blive nødt til at betale mig fri.

Kirsten Helligsøe, Søborg

TV 2 mangler pli

Om aftenen 4. maj er der heldigvis stadig mange – og også mange unge mennesker – der sætter levende lys i vinduerne. Det er en smuk tradition, som vi skal værne om. I år blev den danske befrielsesaften kædet sammen med Ukraines selvstændighedskamp og frihedskrig mod den russiske imperialisme. JP og Politiken havde fået frembragt et smukt arrangement, hvor den ukrainske præsident Zelenskyj talte til danskerne fra storskærme på Rådhuspladsen i København og fra Bispetorvet i Aarhus. Samtidig var der mange forsamlet på de to pladser med fakler.

Arrangementet indeholdt også en tale af statsminister Mette Frederiksen og fællessang. Og hele dette meget gribende og historiske arrangement blev transmitteret til hele landet af TV 2 News. Men lige så snart statsministeren havde talt, og inden det blev Zelenskyjs tur, begyndte studieværten at snakke løs om dit og dat sammen med den sædvanlige klynge af »eksperter«, der ikke ved mere om verden end du og jeg og Jørgen Hattemager.

Det var i sig selv irriterende og på samme elendige niveau som nytårsaften, hvor nogle tilsvarende »eksperter« fortæller os, hvad Dronningen lige har sagt i sin nytårstale. Det er simpelthen mangel på pli.

Men om aftenen 4. maj i år blev det endnu værre. Chefredaktør Christian Jensens tale på Rådhuspladsen fik vi ikke lov til at høre noget af, fordi studieværten skulle sludre videre med »eksperterne«, og sådan fortsatte det, mens der var fællessang. Hele dette TV 2-teater fortsatte med uformindsket styrke, indtil der skulle være et minuts stilhed. Men dog først nogle sekunder inde i dette minut, hvor studieværten så pludselig og helt overrasket udbryder, at nu er der et minuts stilhed.

Studieværtens totale mangel på pli var rystende, og at »eksperterne« ikke kunne forstå, at de med deres hjemmestrikkede prædikener også manglede pli denne aften, er lige så rystende. Man må da kunne opføre sig ordentligt bare en aften om året.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk