Læs udskrift af hele interviewet med politibetjenten

Vi bliver ”slået” omkring kl. kvart over 12, og sendt ind til indre by, for der var den autonomfest i gang i Hyskenstræde, og lidt op ad Strøget også.

Vi var fire Golf’er, der kørte derud til at starte med. Det er daglig beredskab inden for beredskabssektionen. Vi tager ud og kigger på det. Jeg er med i Golf 11, det er den gruppevogn, hvor delingsføreren også sidder i, og jeg er gasskytte på dagen. Hvis vi f. eks. skulle have ryddet området med gas, så var det mig, der skulle det. Vi kører ind på Strøget fra Amagertorv og kører op og kigger. Vores delingsfører tager kontakt til en mægler, vist, en der har noget kontakt til dem, der står for festen. Klokken er nok blevet halv et, og da er det en 300 stykker, måske 350. De fester i Hyskenstræde og har hængt et stort banner op på tværs af Hyskenstræde, som blokerer hele udsigten.

Jeg ser ikke hvad der sker, for jeg står 25-30-40 meter væk. Der går nogle timer med at vi kigger på dem. Det regner kraftigt, og som jeg forstår det bliver det vurderet, at festen ikke på det tidspunkt er så vild, at der er fare for at der sker noget voldsomt.

Vi får at vide at vi afventer, for vi får at vide, at vi ikke er nok til at kunne styre dem, hvis vi ville stoppe festen.

Vi kunne nok på det tidspunkt have stoppet festen, opløst den og jaget dem i alle retninger. Af de 300 var der måske 150, som var aktivister eller autonome som måske ville i kamp med os.

Men der er jo erfaringer for, at hvis vi rydder dem og jager dem, så bliver de 150 pludselig til 250, fordi der er 100, der bliver provokeret af os. Så det bliver vurderet at det var bedst lige at lade dem stå der og så håbe på, at regnen tog toppen af deres lyst til at lave yderligere. For det regnede ret kraftigt.

Hvor længe var I der?

I to timer, for festen sluttede halv tre, hvor de stopper musikken og siger tak for i dag. Vi stod forskellige steder på Strøget, men vi havde hele tiden indblik på festen.

Nogle siger, at I var 20, andre at I var 40 mand. Hvor mange var I?

I starten var vi kun de fire vogne. Men på et tidspunkt ”slår” de anden udrykningsberedskab, den der er på bagt på Station Bellahøj og kan komme ind og hjælpe til. Men hvornår de ankommer, det ved jeg ikke. Der bliver også tilkaldt nogle hunde.

Hvem vurderer det?

Delingsføreren står og kigger på dem, og så ringer han ind til jeg tror det er til centralvagten, og så aftaler de hvad der skal gøres. Jeg ved bare, at jeg får fra delingsføreren om vi skal gøre det ene eller det andet. Og i dette tilfælde skulle vi lade være med at gøre noget som helst.

Hvad kunne du se?

Jeg stod et stykke oppe på Strøget og kunne se de 50-100, der stod i enden ved Strøget. Der var to-tre olietønder, der var sat i brand på Strøget. De havde højt musik, techno. Højt og larmede musik. Vi kunne ikke se så meget. Det var lidt en broget flok. Der var dem, jeg kalder rigtig autonome, klædt i uniform ligesom os, bare en anden én, altså med sort tøj, rygsække og hætter over hovedet. Klar til det, de nu synes de skal være klar til. Og så var der nogle stykker, medløbere, eller hvad man nu skal kalde dem.

Hvad tænkte du?

Lige i starten tænkte jeg ikke så meget. Det er jo bare olietønder, der er ild i, det er bare lys og varme, og jeg syntes ikke det var specielt farligt. Det er også først til sidst, det eskalerer.

På et tidspunkt får vi nogle meldinger fra nogle forbipasserende, som siger, at de er ved at skubbe nogle biler ud, laver hærværk og tegner graffiti op ad murene. Men det er ikke noget, jeg kan se.

En af de andre grupper ved Amagertorv får en enkelt sten og en enkelt flaske kastet mod gruppevognen.

Hvad sker der til sidst?

Da festen er ved at være slut klokken halv tre og de skulle sive væk, så bliver der sagt noget overhøjttalerne dernede. Jeg kunne ikke høre hvad det var, og lige pludselig eskalerer situationen. Ruderne bliver knust til de forskellige butikker, der bliver flyttet ting ud og sat ting i brand. Og der bliver kastet molotovcocktails mod nogle af kollegerne og der kastes med sten.

Ja, det eskalerer lige pludselig.

Og så. Ja, så går vi ind og rydder.

På kommando går vi alle sammen ind og rydder pladsen derinde og jager dem væk.

Var du nervøs på noget tidspunkt?

Egentlig ikke. Ikke voldsomt. Når man ryger ud, så er man fokuseret på opgaven. Nogen løber ned ad Klosterstræde over for Hyskenstræde, og vores gruppe løber efter og driver dem videre derudaf.

På et tidspunkt kaster de to-tre brosten ned mod os, og to af dem lander inden for to meter fra mig. Man når ikke andet end at registrere at de er landet. Der er ingen grund til at stoppe op, for så er man skydeskive. Det er bedst at fortsætte.

Jeg var ikke egentlig bange på noget tidspunkt. Man er spændt og koncentreret.

Har du før været udsat for kastede brosten?

Jeg har ikke været i afdelingen, da der var store kampe, så jeg har ikke været udsat for det så tæt på.

Hvad tænker du bagefter?

Jeg forstår simpelthen ikke de autonomes bevæggrunde for den måde, de opførte sig på. Det er fuldstændig uacceptabelt og uforståeligt, at de mener de skal kæmpe for deres sag på den måde. Ja, jeg ved egentlig ikke hvad deres sag er, for lige meget hvad vi gør, så er det ikke godt nok.

Politikerne har været meget lydhøre og medgørlige over for dem, og det har i min verden resulteret i at de ikke stopper op og bare fortsætter ad samme vej. Jeg tænker, at hvis de virkelig fik gennemført det, de gerne vil, så fik de jo slet ikke lov til at demonstrere og holde fest som de gør. Den eneste grund til at de kan komme af sted med det, det er et de lever i et samfund som vores, at der er et demokrati og det er bygget op på de værdier. Jeg forstår simpelthen ikke, at de ikke kan se det.

Hvordan har du det med den kritik, politiet har været udsat for?

Da vi kørte hjem om morgenen, så var vi jo godt klar over, at det var eskaleret, men vi havde egentlig en okay fornemmelse af at det var den bedste løsning. Vi kunne godt have jaget dem væk tidligere i forløbet, men det ville jo bare have kostet en større del af byen voldsomme skader.

Jeg havde en fornemmelse af, at det var den rigtige løsning trods alt. At det var tilfældighedernes spil og at det var de autonomes skyld at det eskalerede til sidst. Vi har ofte fået på puklen for at vi skulle provokere og opildne, og det har vi i hvert fald ikke gjort i denne situation.

Det var voldsomt frustrerende at kigge på og ikke gøre noget, man er uddannet til. Der skal ikke lægges skjul på at langt de fleste politibetjente har lyst til at få sat en stopper for sådan en fest dér, men vi havde på fornemmelsen at det var det rigtige, da det kom til stykket.

Og så er det frygteligt frustrering at vågne op til mediernes storm på vores håndtering af situationen. Jeg tror jeg skulle forsvare mig 15-20 gange om, hvorfor vi ikke havde gjort noget.

Det er frustrerende, at dem, der i min verden er de egentlige gerningsmænd, de autonome, der ikke forstår hvordan man opfører sig i Danmark, at de får stort set ingen medieomtale. Det hele går ud på at svine og kritisere politiets indsats på stedet.

Det har jeg det rigtig skidt med. Og vi snakker om det i gruppen. Vi har det stort set alle på samme måde.

Men det var næsten ligegyldigt hvad vi havde gjort, så ville vi have fået på puklen, havde vi stormet og det var fortsat i byen, så var vi blevet kritiseret for at vi ikke kunne styre dem og havde provokeret.

Nu gør vi det, der tidligere er blevet krævet: er afventende, forsøger dialogen og tale til deres fornuft, og så eskalerer det også. Og det får vi også på puklen for. Det er frygteligt frustrerende for en menig politibetjent som mig.