At være lærer for de opvoksende generationer er en af de vigtigste funktioner i vores samfund. Mange mennesker kan bevidne, at mødet med en eller flere bestemte, gode lærere fik en afgørende betydning for deres liv.
På den baggrund er det mærkeligt, at lærergerningen ikke nyder større prestige. Men det skyldes bl.a., at folkeskolen er blevet et spejl og et opsamlingssted for alle hånde problemer og konflikter i vores samfund. Og hvor mange vil frivilligt opsøge øretævernes holdeplads?
Folkeskolen kan i værste fald havne i en negativ spiral med lærermangel eller dårligere lærere. I en årrække har man lempet på adgangskravene til seminarierne for at fylde pladserne ud. Det kan betyde studerende med ringere forudsætninger og motivation.
Senest anbefaler Aarhus Universitet, der for nylig indfusionerede Danmarks Pædagogiske Universitet og som derfor har en klar interesse i sagen at folkeskolelærere bliver uddannet på universiteterne. Tanken er, at en sådan akademisering ud over at styrke fagligheden også kunne give fremtidens lærere mere prestige og selvfølelse. Aarhus Universitet var først fremme i skoene med at bebude et forslag til at bryde seminariernes monopol på at uddanne lærere. Andre følger nu efter.
Undervisningsminister Bertel Haarder har modtaget forslaget køligt. Det er lidt overraskende, ikke mindst i betragtning af at han har sat temaer som »afskaffelse af uddannelsesmonopolerne« og »opgør med den institutionelle protektionisme« på dagsordenen til det Sorø-møde, der slutter i dag.
Nu er det ikke Haarder, men det nyetablerede Akkrediteringsråd for de videregående uddannelser, der skal tage stilling til forslaget fra Aarhus Universitet. Selvom det ikke ville være uinteressant at se, hvad universitetet kunne byde ind med på forsøgsbasis, er timingen dog ikke ideel. For der er i forvejen vedtaget en ny lov for læreruddannelsen, der først skal til at træde i kraft nu i forbindelse med starten på det nye skoleår. Og den skal være mere forskningsbaseret end den tidligere, dvs. hvile på et vist samarbejde med universiteterne.
Bertel Haarder har ret i, at styrkelse af faglighed ikke nødvendigvis er det samme som den teoretisering, de moderne universitetsuddannelser er så rige på. Og folkeskolen stiller nogle radikalt andre pædagogiske udfordringer, end dem man er bekendt med i de universitære miljøer.
På den anden side skal man passe på ikke i skolen at gentage de værste reformpædagogiske fejltagelser og operere med en slags parallel-faglighed, hvor læringsstrategier og udvikling af sociale kompetencer tager magten fra den strikte faglighed.
Det er en sejlads mellem Skylla og Karybdis, der skal præsteres her. Måske er læreruddannelsen for vigtig til, at man skal lade alt for mange blomster blomstre lige nu. I en årrække har den ene reform overhalet den anden. Lad nu den nye læreruddannelse finde sin form og vise, hvad den kan.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
