Kvindelig guddom til tiden

Man spærrer øjnene op, når man støder på »labre lår« og erotiske metaforer i Suzanne Brøggers gennemgående velklingende gendigtning af et repræsentativt udvalg af 4.000 år gamle myter og hymner til gudinden Inanna.

Teksterne til Inanna – der er en af de vigtigste gudinder i den sumeriske kultur – foreligger nu for første gang på dansk og byder på en udfordring af vores traditionelle opfattelse af det kvindelige. Der er meget stor spændvidde i Inannas karakter. Hun var den første, der personificerede Venus, og hun stod for alt skønt kvindeligt, men hun var samtidig krigens og vredens gudinde – og særdeles ambitiøs. Sproget i kærlighedssangene om Inanna og hendes elskede Dumuzi kan minde om moderne kvindebevidsthed. Teksterne – som oprindelig er skrevet i kileskrift på lertavler fundet i det nuværende Irak – skildrer rituelle og mytiske begivenheder fra verdens tilblivelse, Inannas bryllup med den elskede hyrde Dumuzi og hendes nedstigning til dødsriget samt herliggørelse. Det overraskende ligger især i den utilslørede erotiske tone.

Suzanne Brøggers poetisk sanselige og visse steder messende gendigtning hviler på oversættelser fra de oprindelige tekster, udført af forskere på Oxford Universitet. Man kan synes, at Suzanne Brøgger visse steder anvender et lovlig nutidigt ordvalg. »Labre lår« og »Min vilde, varme navlekysser« springer i øjnene. Men det lykkes forfatteren at lukke lyset ind i sproget.

Som Pia Skogemann oplyser i det øjenåbnende efterskrift, var den kvindelige stemme den fremherskende i sumerisk, erotisk litteratur. Man kan kun være taknemmelig for, at danske læsere nu har fået et vindue til dette frugtbare univers, til sumeriske traditioner og forestillinger om gudinden. Trekløveret Suzanne Brøgger, Pia Skogemann og Peter Brandes leverer en fin helhed, der sætter vor egen tid i perspektiv. Hvor Brøgger er dristig, er Brandes mere til antydningens kunst. Han er tilsyneladende i sine relieffer inspireret af de oprindelige lertavler.

Det kunne være resulteret i noget pinligt, men er det ikke. For han holder sig til det anelsesfulde i relieffernes udtryk.

Pia Skogemann har den religionshistoriske viden, der sikrer, at vi får udvidet vores horisont på et solidt fundament. Hendes glæde ved teksternes rigdom giver læseren appetit på mere. Vi får glimt af en grænseoverskridende forestillingsverden, der har meget at give vor tid.

Med bogen har vi fået en kvindelig guddom til tiden.