Bopa Plads er et af de selvgroende byrum i København. Der er tre udskænkningssteder, en legeplads, en bocciabane og nogle alt for høje træer, der skygger for det meste, så pladsen er en smule overlæsset. Alligevel har den charme og selvtillid, og på lune dage fungerer den som uforpligtende møderum for kvarterets unge mænd og kvinder og småbørn.
De står i kø i døren til det grønne Safthus, hvor de gladelig venter 10-20 minutter på en nypresset smoothies til over 30 kroner, eller sidder ved de rødternede borde foran Cafe Bopa og drikker hvidvin af duggede glas, mens de råber hilsner til folk andre steder på pladsen. Om en uges tid rykker den årlige jazzfestival også ind på pladsen, og så bliver stemningen endnu mere amerikansk, summertime life is easy!
Den trekantede plads ligger på Indre Østerbro, hvor Viborggade møder Løgstørgade og Randersgade. Den fik sit navn i 1995 til minde om 50 året for befrielsen den 5. maj 1945, og den blev opkaldt efter modstandsgruppen BoPa. Det var en af de mest aktive modstandsgrupper under besættelsen med over 100 aktioner på samvittigheden, og oprindelig hed den KoPa, Kommunistiske Partisaner. Men for at narre Gestapo skiftede den navn til BoPa, Borgerlige Partisaner.
Men pladsen har eksisteret meget længere end navnet. I 1860erne skete der en kraftig industrialisering omkring de gamle kalkbrænderier nord for Trianglen. Der kom kryolitfabrik, svineslagteri og bomuldsspinderi, og fåår senere kom der også gang i havnebyggeriet ud for kysten. Aktiviteterne trak folk til, ikke mindst fra provinsen og måske var det for at give dem en smule hjemfølelse, at man gav gaderne navn efter danske provinsbyer. Det var stadskonduktør Thorvald Kraks idé. (Ham, der overtog vejviserrettighederne og døbte dem Kraks).
De mest betydningsfulde gader fik navn efter de største byer, Århus og Odense, og så gik det ellers derudad Ålborggade, Viborggade, Løgstørgade, Randersgade o.s.v.; der var nok at tage af, og det indre Østerbro blev pakket med etagebyggeri, fem-seks etages boligblokke med mange to-værelses lejligheder, som arbejderne kunne bo i.
Bag udstykningerne stod bl.a. grossistfirmaet Smidt og le Marire og et vekselerfirma, Martin Cohen & Co, som solgte parceller til et væld af småspekulanter, deriblandt mange håndværksmestre, som gik sammen om at opføre boligerne. Til sidst havde man skåret »kagen« så meget på kryds og tværs, at der opstod en tom trekant, som ikke rigtig kunne bruges til noget, og så blev storkapitalen enig med kommunen om at udlægge trekanten til torv. Det var i 1890. Men først under trafiksaneringen påØsterbro i 1975-77 blev pladsen lukket for kørende trafik, og der blev anlagt en bocciabane ud for Café Prøven.
»Café Prøven, fortæller Else Bjørn på AOK.dk, havde fornøjelse af et ægte øgenavn, for pet var faldet af facaden og ingen havde rigtig gidet sætte det op igen. Men en dag kom der pludselig lyskæder op, og popmusikken pumpede ud. »Røven« havde fået ny ejer og var blevet til Cafe Bopa.«
Der er kommet nye ejere igen-igen, og cafékulturen har nu fuldstændig opdateret pladsen, undtagen den lille bid, hvor legepladsen er. Den er så traditionel, at den må kunne bruges som museum, hvor børn kan komme hen og se, hvordan deres bedsteforældre legede, da de var meget yngre!
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
