Sauna i Hedens hjerte

Kunstmuseet i Herning viser klassisk og moderne i en inspirerende blanding. Dels Robert Jacobsen og dels det markante amerikanske talent Dan Colen.

Udsnit af udstillingen på HEART. To af de kunstnere, der i 1950erne blev inviteret til Herning for at arbejde for den kunstinteresserede skjortefabrikant, Aage Damgaard, vises atter sammen. Det er Roberert Jacobsen, der står for skulpturerne og Paul Gadegaard for den bemalin af væggene, de blev præsenteret sammen med - samt det store maleri på væggen. Pressefoto Fold sammen
Læs mere

Det var Knud W. Jensen, Louisianas stifter, der for adskillige tiår siden ved mødet med en stivnet museumsverden fandt på begrebet varme og kolde udstillinger.

Sidstnævnte er dem, der præsenterer noget nyt. De varme er dem, der tilbyder en fortrolig genkendelse. Tilsammen udgør kombinationen af såkaldt vanskeligt tilgængelige og klassiske udstillinger saunaprincippet:

 

Populære udstillinger tiltrækker et stort publikum, der ved samme lejlighed får tilbuddet om at møde det nye. Og det er, hvad museer, biblioteker, teatre osv. er: Tilbud. Tilbud om store kunstneriske oplevelser og mulighed for erkendelse.

Udstillingskombinationen af Dan Colen og Robert Jacobsen på kunstmuseet i Herning er nærmest en perfekt illustration af saunaprincippet. Robert Jacobsen var engang avantgarde, og hans skulpturer resulterede i undren og forargelse – han var en af dem, der for alvor stod for skud under rindalismedebatten dengang i 1960erne – men i dag står vi mindre fremmede over for den kanoniserede kunstner. Dan Colen, der er et stort navn i USA, repræsenterer et nybrud i billedkunsten. Og dermed ukendt land.

Magi og tab

HEART har stillet to store sale til rådighed for Dan Colens på mange måder både afdæmpede og bevægende installation, der synes at behandle de store spørgsmål i livet. Som for eksempel døden.

Værket, der består af forskellige overraskende elementer, har tilsyneladende en baggrund i kunstnerens eget liv, der engang bestod af mange stoffer og fester og en nær kollegas exit på grund af en overdosis. Udstillingen i Herning kan på sin vis ses som rejsen gennem tilværelsen mod livets afslutning.

 

Centralt i udstillingen er resterne af en bro, der på så mange måder symboliserer overgange i livet. Med til at give en stemning af tristesse og undergang er både nogle vemodige naturbilleder – lånt fra Disneys »Bambi« – og små højttalere, hvor man kan høre spåkoner forudse fremtiden. Første del af udstillingen er enkel og grandios. En hat danser tilsyneladende planløst rundt i den enorme sal som båret af vinden og minder både om livets tilfældighed, erindrer om at alt, også vores liv, er natur, og rummer en referende til Coen-brødrenes filmiske gangsterepos: den sørgmodige »Miller’s crossing«. Et sted stepper et par sko oppe under loftet, og en flaske på gulvet drejer fra tid til anden om sig selv, for tilfældigt at pege på en gæst eller på tomheden. Tilsammen danner elementerne en fortælling om det skrøbelige liv.

Herning-avantgarden

Med udstillingen med Robert Jacobsen trækker kunstmuseet i Herning på sin egen, rige forhistorie. Det var skjortefabrikanten Aage Damgaard, der i 1950erne inviterede kunstnere til Herning, der dengang lå meget langt fra København.

 

En af dem var Paul Gadegaard, der totaludsmykkede Damgaards fabrikker og i det hele taget arbejdede som en slags huskunstner gennem en længere årrække. Gadegaard var en fin konstruktiv maler, hvis billeder leger med betragterens synsopfattelse. Snart træder ét parti frem, så synes det samme udsnit at blive et rum, der åbner sig inde i kompositionen. Billederne er geometrisk opbyggede men på ingen måde rigide. Mange af dem besidder en vis elegance, der også forlener dem med dekorativt legende element, som understreges af de stoflige farveflader.

Adskillige af Gadegaards hovedværker er medtaget på udstillingen, men det store greb er en rekonstruktion af Gadegaards bemaling af nogle af væggene.

Gadegaard hentede mange af sine kolleger til Herning for at arbejde for Aage Damgaard, og en af dem var Robert Jacobsen, der i slutningen af 1950erne introducerede et nyt tema, de såkaldte dukker. I modsætning til Robert Jacobsens stramme, konstruktive skulpturer, der havde givet ham et ry fra København til Paris og tilbage igen, er dukkerne organisk udformede og ofte humoristiske i udtrykket. Af samme grund traditionelt ikke så værdsatte som dem, der gjorde ham anerkendt. På udstillingen kan man få et indtryk af de to kunstneres samarbejde, dengang da Robert Jacobsen i 1959 udstillede i Herning-hallen.

Så altså: En god klassikerudstilling kombineret med en introducerende udstilling, der fortæller, at kunsten stadig kommer til Herning. For Dan Colens vedkommende i et imponerende samarbejde med Gargosian, der må betegnes som et af verdens førende, private gallerier.

Hvem: Dan Colen + Robert Jacobsen.

Hvor: HEART, Herning.

Hvornår: Tirsdage-søndage 10-17. Til: Henholdsvis 30. august og 16. august.