Russisk pragt og pomp i Hillerød

Den kulørte og ofte dramatiske historie om forholdet mellem Danmark og Rusland fortælles på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. En række russiske pragtgenstande gør udstillingen til noget usædvanligt.

Dagmar eller Maria Fjodorovna, 1847-1928. Malet af Aleksej I. Korzuhin, 1885. Fold sammen
Læs mere

Danmarks og Ruslands skæbner er tæt knyttet til hinanden, og den danske kongefamilie og Ruslands zar-familie fik nære bånd af både politisk og familiemæssig art.

Mange har hørt historier om zar Peter den Store og hans besøg i København, hvor det lykkedes zaren at løbe fra alle regninger. Og om zarina Katarina, hendes voldsomme forbrug af mænd og hendes forbindelse til dronning Juliane Marie i Danmark. Og om den danske zarina Dagmar og hendes dramatiske flugt fra Rusland til Danmark.

Om disse forhold og meget mere handler særudstillingen »Danmark og zarernes Rusland 1600-1900« på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Det er blevet til en af museets store og vellykkede satsninger – i kraft af en række lån fra museer i Rusland. Her er genstande, der ikke før er set i Danmark, og som løfter udstillingens niveau.

Historien om de tætte forbindelser mellem de to lande strækker sig tilbage til 1400-tallet, og i løbet af 1600-tallet blev disse forbindelser udbygget. Christian IVs søn, grev Valdemar Christian, rejste således i 1643 til Rusland med smukke sølvgaver for at gifte sig med zarens datter Irina.

Det hele endte temmelig håbløst, fordi den unge greve nægtede at blive russisk-ortodoks, og han blev derfor tilbageholdt i længere tid og fik først lov til at rejse, da zaren døde i 1645. En dramatisk historie. På udstillingen vises grev Valdemar Christians gaver frem, udlånt af russerne, for dem beholdt de, da greven endelig fik lov til at rejse hjem.

Peters vilde orgier

Ikke mindst under Den Store Nordiske krig (1700-1721) knyttede man stærke alliancebånd mod den fælles onde fjende i skikkelse af Sverige. Det var i kraft af denne alliance, at zar Peter den Store dukkede op i Danmark. Planen var, at Danmark og Rusland sammen skulle invadere Sverige og fremtvinge en fred, der skulle give Danmark Skåne, Halland og Blekinge tilbage, mens Rusland skulle have de svenske besiddelser i Baltikum.

Zaren og den danske kong Frederik IV kunne ikke blive enige om aktionen, men det første besøg af en russisk zar i København blev mindeværdigt. Den danske konge var dybt bekymret for, at zaren skulle ødelægge inventar i det hus, som han skulle bo i, og museumsinspektør Thomas Lyngby skriver morsomt i udstillingens katalog, at kongen udbrød, at zaren ville ruinere dem allesammen med hærværk og orgier. De to regenter mistroede hinanden, og Peter den Stores proletariske fremfærd vakte i det hele taget anstød i hovedstaden. Alle drog et lettelsens suk, da den blodrige zar rejste videre for at voldgæste andre royale hoveder i Europa. Udstillingen fremviser en flot buste af zaren lavet af forgyldt bly udført af en italiensk skulptør. Den stod egentlig i et russisk slot, men blev i 1724 sendt til København. Flot er den.

Katarina den store

Den næste regent i Rusland, der er gået over i historien som en af de mest bemærkelsesværdige regenter overhovedet, er Katarina den Store, der foruden at have en stor seksuel appetit var en usædvanlig begavet kvinde, der førte korrespondance med Europas bedste hoveder. Hun skrev sammen med enkedronning Juliane Marie, der stod i spidsen for det kup, der i 1772 styrtede Christian VIIs livlæge, Struensee.

Museet kan fremvise fantastiske ting fra de russiske gemmer, herunder Katerinas eksemplar af en af den franske filosof Voltaires bøger, som Katerina havde erhvervet til sit eget bibliotek. Det er en afhandling om Frankrigs politik fra 1772 med Voltaires egne notater i margenen.

Der er desuden flotte malerier af Katarina, et af dem udført af den danske maler Vigilius Erichsen, der ligesom senere maleren Lauritz Tuxen ofte blev benyttet af kongehusene. Og museet fremviser også en uniformskjole i silke med broderi af guldtråd, som Katarina bar.

Russisk hof i Horsens

Som en sidebemærkning får vi fortællingen om det russiske hof i Horsens. Juliane Maries afdøde storebror, Anton Ulrik af Braunschweig-Wolfenbüttel, havde været gift med Peter den Stores grandniece.

De havde fem børn. Den ældste, Ivan VI, blev i 1740 som spæd Ruslands kejser. Hans regeringstid varede kun et år, så blev han fjernet ved en paladsrevolution. Det blev Ivans og hans families skæbne at være tvunget til resten af livet at leve isoleret.

Efter aftale mellem Katarina og Juliane Marie kom Ivan VIs søskende i 1780 til Horsens, hvor de opholdt sig til deres død. Museet fremviser genstande fra hoffet i Horsens og Katarinas egne breve til Juliane Marie, hvor denne ordning diskuteres.

Den tragiske zarina Dagmar

Udstillingens store nummer er selvfølgelig historien om prinsesse Dagmar, der i 1866 ægtede den russiske tronfølger, Aleksander Aleksandrovitj. Senere blev Dagmar under navnet Maria Fjodorovna og Aleksander III forældre til den sidste zar, Nikolaj II.

Hele den eventyrlige historie om Dagmar og den tragiske skæbne som zarfamilien fik under revolutionen er fortalt i udstillingen. Det er et interessant aspekt af fortællingen om zarfamilien, at man var så bange for terror og attentatplaner, at familien i virkeligheden levede isoleret og stærkt bevogtet. Og alligevel gik det galt, idet Dagmars svigerfar blev myrdet ved et terrorangreb.

Museet har også her hentet smukke malerier hjem fra Rusland, og desuden har man i Riddersalen fremvist en række af Dagmars kjoler, der er enestående smukke.

I skarp kontrast til de meget imponerende kjoler fra zar-tiden er den ydmyge blå kjole, som Dagmar bar, da hun kom til Rusland i 1866. Den er ganske enkel, men smuk.

Den danske kongefamilies økonomi var ikke strålende på denne tid efter nederlaget til Tyskland, og rygtet, som udstillingens katalog ikke afkræfter, vil vide, at Dagmars forældre ikke havde råd til at komme til datterens bryllup i Rusland. Alene de smukke kjoler i Riddersalens imponerende omgivelser er et besøg værd.

Historien om Dagmar og hendes families tragiske skæbne i hænderne på revolutionens blodtørstige soldater er en af historiens store tragiske beretninger, og udstillingen fortæller væsentlige dele af den.

Museet fremviser hovedsagelig eksempler på de kongelige forbindelser, med undtagelse af et kort nedslag om de erhvervsmæssige forbindelser i 1800-tallet. Under den royale overflade eksisterede der jo netop en lang række andre aktiviteter.

De to lande havde et dybt og intensivt erhvervsmæssigt samarbejde. Og man kan også pege på, at Danmark under Første Verdenskrig havde et meget vigtigt humanitært og medicinsk hjælpearbejde over for krigsfanger i det russiske kæmperige, hvorved Danmark sandsynligvis reddede i tusindvis af menneskeliv.

Alt dette viser udstillingen ikke, for den slutter temmelig umotiveret i 1900, men viser alligevel en del om Dagmars senere skæbne. Der er absolut materiale til at følge historien op i tiden og brede temaet ud.

Hvor: Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.

Hvad: Særudstilling Danmark og zarernes Rusland 1600-1900.

Hvornår: Til 1. december 2013. Det Nationalhistoriske Museum har åbent alle dage året rundt: April-oktober kl. 10-17. November-marts kl. 11-15.