Regional tilsløring

I Trine Søndergaards nye portrætserie fremstår tilsløring som et smukt symbol på tilhørsforhold og sammenhængskraft.

Der er noget mystisk – næsten uhyggeligt – over den traditionelle hovedbeklædning fra Fanø, som er omdrejningspunktet i Trine Søndergaards portrætserie »Strude«. Fold sammen
Læs mere

Er det en folkloreversion af en kampklædt aktivist fra ungdomshuset? - eller måske en nyfortolkning af burkaen?

Trine Søndergaards portrætserie »Strude« er ingen af delene. De er faktisk noget helt andet. Alligevel ligger ord som tørklædedebat og maskeforbud lige på tungen - måske fordi det foran portrætterne går op for én, at selv kulturen på en lille dansk vesterhavsø kan virke fremmedartet, når uvidenheden har overtaget.

Glyptoteket viser en stærk, nuanceret og tankevækkende serie portrætter af kvinder fra Fanø klædt i forskellige folkedragter, som fotografen Trine Søndergaard har taget gennem de sidste år.

Interessen samler sig klart om den såkaldte strude, som vækker undren, hvis man ikke på forhånd kender til den særlige hovedbeklædning. Struden består af en over- og en underdel med udskæring til øjnene og hægtes i nakken.

Frem til 1900-tallet anvendte kvinderne på Fanø den, når de skulle arbejde i marken og derfor havde brug for at beskytte ansigtet mod den barske vind og sandstormene.

Tidløs stemning

Alle portrætterne er taget mod den samme ensfarvede baggrund og med samme bløde belysning. Kompositionerne er enkle og harmoniske, og er, sammen med modellernes meditative ro, med til at skabe en næsten tidløs stemning.

En stemning, som både peger tilbage til et portræt som Johannes Vermeers portræt »Pigen med perleørering« fra 1600-tallet, og som i høj grad også indskriver sig i en stor fotografisk tradition af etnografiske og antropologiske kortlægninger af folkeslag og mennesketyper.

At Glyptoteket danner ramme om disse flotte portrætter åbner for mange kunsthistoriske referencer og associationer, ligesom det ligger ligefor at fokusere på det skulpturelle i strudens stoflighed.

Undvigende blikke

Det er påfaldende, at alle de portrætterede kvinder undgår at se direkte ud på beskueren. Med denne diskrete undvigelse udviser kvinderne en stærk ydmyghed.

Dette fællestræk er med til at understrege, at portrætterne ikke kun handler om dem som individer, det enkelte portræt refererer til kvinderne før dem, og dem der kommer efter - og dermed til en hel kultur på tværs af tiden.

I struden samler kultur, tradition og naturens udfordringer sig i en særlig æstetik, der er med til at tegne en regional identitet.

Stilfærdigt, men alligevel markant, fremstår hovedbeklædningen i Trine Sønder­gaards portrætserie som symbol på stolthed, fællesskab og sammenhængskraft.

I fotografierne kobles tilsløringen til praktisk anvendelighed, lokal tradition og kultur - ikke til religion eller oprør.