Nyt lys over guldaldermalerierne

Den Hirschsprungske Samlings guldaldermalerier præsenterer sig storartet under helt anderledes forhold i Hamburger Kunsthalle, der kvitterer for lånet med et fint udvalg af tysk maleri fra samme epoke. Udstillingssamarbejdet er også en fortælling om dansk-tyske relationer og om nære forbindelser mellem de første direktører for de to museer.

Udstillingen i Hamburger Kunsthalle af lån fra Den Hirschsprungske Samling strækker sig fra guldaldermalerne til symbolisterne. Dette Hammershøi-billede fra omkring 1896 hedder »Interiør med læsende ung mand«. Pressefoto: Hamburger Kunsthalle. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

HAMBORG: I gamle gamle hensvundne dage, da det strålte i Norden, havde dansk maleri sin guldalder.

Guldalderen er betegnelsen for den første halvdel af 1800-tallet. På den ene side er landet præget af store ulykker. Det 19. århundrede begynder med slaget på Reden i 1801. Herefter følger bombardementet af København og englændernes beslaglæggelse af flåden i 1807. Så kommer Statsbankerotten i 1813, tabet af Norge året efter og krigene med Tyskland i 1848-51 og 1864. Alle begivenheder der reducerede Danmark voldsomt i omfang og indflydelse og ændrede den danske mentalitet. Vi blev en småstat i Europa.

Til gengæld er det også en nation, der i 1800-tallet frembringer nogle af sine ypperste bidrag til verdenslitteraturen: H.C. Andersens eventyr og Søren Kierkegaards filosofiske skrifter. Bertel Thorvaldsen bliver anset for en af Europas største billedhuggere. August Bournonville skaber Den Kongelige Ballets internationale ry. Og så har dansk maleri sin guldalder.

Guldaldermalerne og dem der kommer efter – blandt andre symbolisterne – er emnet for en udstilling i Hamburger Kunsthalle. Billederne er lånt fra Den Hirschsprungske Samling i København, og til gengæld har Hamburger Kunsthalle lånt museet i Stockholmsgade et udvalg af billeder fra samme epoke. Udvekslingen giver mening på adskillige områder.

Nordtyske kunstnere studerede i København

Indtil 1860erne lå Hamborg umiddelbart syd for den dansk-tyske landegrænse. Altona, der i dag er en del af Hamborg, var dansk – og var faktisk en stor og betydningsfuld by i kongeriget. I Altona kan man se en række pragtfulde villaer tegnet af den danske arkitekt C.F. Hansen, der i København blandt andet har stået for domkirken, domhuset og Christiansborg Slotskirke.

Nordtyske kunstnere orienterede sig i sidste halvdel af det 18. århundrede og begyndelsen af det 19. mod Akademiet i København.

Caspar David Friedrich og Philipp Otto Runge, to af den tids mest betydningsfulde malere, og mange med dem studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi, der havde europæisk ry for at være progressivt.

Akademiet blev grundlagt i 1754 ud fra et ønske om at fremme en egentlig dansk billedkunst, og blandt de første store danske malere er C.W Eckersberg, der da undertiden også omtales som dansk maleris stamfader. I hvert fald havde han stor indflydelse på andre guldaldermalere som Christen Købke, Wilhelm Marstrand og Constantin Hansen.

Eckersberg tog sine elever med ud i naturen, så de kunne foretage studier af træer og buske og dannede derved et grundlag for tidens realistisk orienterede landskabsmaleri.

Det var bestræbelser, der faldt i tråd med en anden vigtig skikkelse i tiden, kunstkritikeren med meget mere N.L. Høyen, der – netop på baggrund af tidens mange nationale katastrofer – opfordrede de danske kunstnere til at male billeder med danske landskaber som motiv, og det gjorde de med en flid, så stort set hver plet i landet fik venner. Og vi fik billeder, der har været dannende for den nationale selvforståelse lige siden.

Landskaber, interiørbilleder og portrætter

Udstillingen i Hamburger Kunsthalle rummer mange eksempler på tidens fremragende landskabsmaleri med billeder af blandt andre Christen Dalsggard, Christen Købke og Viggo Johansen frem til Hammershøi, Julius Paulsen, L.A. Ring og P.S. Krøyer.

Faktisk er udstillingen en grandios opvisning af netop forskellige måder at se landskabet på i perioden fra guldalderens pertentlige og realistiske malemåde over Skagensmalernes og Fynboernes karske penselføring til symbolisternes sjælfulde landskaber.

I det hele taget giver det et nyt syn på epokens malerier at se dem under andre forhold i de store sale i Hamborg. Det gælder også et af tidens andre, foretrukne motiver, nemlig interiørbillederne fra hjemmet. For det var det fremvoksende borgerskab, der interesserede sig for og understøttede kunsten og guldaldermalerne. Blandt andet gennem bestillinger af portrætter der reflekterede borgerskabets selvforståelse på det tidspunkt.

Cigarhandlerens samlermani

Og her er vi fremme ved en anden pointe med udvekslingsudstillingerne. Den første direktør for Hamburger Kunsthalle og den første direktør for Den Hirschsprungske Samling var gode kolleger, der over årene blev nære venner.

Alfred Lichtwark, der levede mellem 1852 og 1914, og Emil Hannover (1864-1923) var begge markante skikkelser i tiden. De fulgte interesseret med i hinandens liv og virke, og de to museer har i deres arkiver deres efterladte breve, som er blevet læst i forlængelse af hinanden i forbindelse med udstillingerne.

Det var nemlig så heldigt, at der i sidste halvdel af 1800-tallet levede nogle foretagsomme forretningsmænd, der var levende optaget af maleri og skulptur, og som havde midlerne til at samle i stor stil.

Ikke så meget i Tyskland – det skulle der til gengæld blive rettet op på senere – men i hvert fald i København, og Alfred Lichtwark, der bebrejdede sin bys købmænd deres egoisme, bemærkede spidst, at det er pudsigt, at det i København er »en brygger, en murermester og en cigarhandler«, der er kulturbærere i et land, »hvori der findes en konge og en gammel velhavende adel, som absolut ikke yder noget for livet. Hirschsprung har skabt den eneste privatsamling, som viser udviklingen af en betydningsfuld lokal kunst i sin helhed«.

Bryggeren, som Lichtwark henviser til, er naturligvis Carl Jacobsen, Heinrich Hirschsprung fremstillede og solgte tobaksvarer, og murermesteren var Jørgen Wilhelm Frohne, der testamenterede store dele af sine samlinger til Kunstindustrimuseet (der i dag hedder Danmarks Designmuseum).

Også Hirschsprung testamenterede sin fine samling til det offentlige på visse betingelser. Herunder at der altid skulle være en »selvstændig, uafhængig ledelse«.

Samlingen vises i Storcks vellykkede bygning i Østre Anlæg. Også den er på sin vis præget af de udveksninger af synspunkter om optimale udstillingsforhold, som Alfred Lichtwark og Emil Hannover havde.

Det er bemærkelsesværdigt, at de to fremtrædende skikkelser i kunstlivet så tidligt som i begyndelsen af 1900-tallet formulerer en skarp kritik af de beaux art-museumsbygninger, der var blevet opført i en længere række europæiske storbyer i 1880erne og 90erne. Herhjemme Statens Museum for Kunst.

I stedet ønskede Hannover og Lichtwark mindre pompøse bygninger som »et københavnsk beboelseshus fra 1820erne i stor skala«. Idealerne fra Den Hirchsprungske Samling går igen i en af udvidelserne af Hamburger Kunsthalle.

Fine tyske malerier i Stockholmsgade

Skønt det er interessant at se et meget præsentabelt udvalg af Hirschsprungs billeder under store forhold i Hamborg, er der bestemt også kvaliteter ved den intimitet, man finder i salene i Stockholmsgade. Og hvor man nu altså kan se tyske billeder fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Udstillingen, der rummer en lang række meget fine malerier, demonstrerer, hvordan mange af den tids nordtyske malere orienterede sig mod de idealer, der gælder på Akademiet i København og i Københavnerskolen, som man også undertiden kalder den danske guldalder.

Der er en egen lysende friskhed over dem, men samtidig blander den stemningsfulde melankoli sig i landskabsskildringerne, vi også kender fra tidens danske maleri.

Motivisk er der også adskillige overlapninger. Udover de vitterligt fine landskabsmalerier er også det borgerlige repræsentationsportræt rigt repræsenteret – og som mange af de danske malere fastholder også deres tyskfødte kolleger intimiteten i borgerskabets stuer.

Hvad: »Dänemarks Aufbruch in die Moderne«.

Hvor: Hamburger Kunsthalle.

Hvornår: Tirsdage-søndage kl. 10-18, torsdage tillige til kl. 21. Til 12. januar.

Hvad: »Til Låns – Hamburger Kunsthalle gæster Hirschsprung«.

Hvor: Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, København.

Hvornår: Tirsdage-søndage kl. 10-16. Til 12. januar.