Han er en af den slags kunstnere, der skabes myter om. Henri de Toulouse-Lautrec blev født ind i den franske adel. Han levede en stor del af sit liv på Paris' barer og bordeller. Han døde 36 år gammel af et slagtilfælde, dybt alkoholiseret, nedbrudt af syfilis og kort forinden udskrevet fra et hospital for sindslidende. Men han efterlader sig en vidunderlig arv i form af sine mange billeder.
Et udvalg af hans billeder er nu genstand for en udstilling på Statens Museum for Kunst, der åbner på lørdag. Nationalgalleriet har en af verdens fineste samlinger af arbejder på papir af Toulouse-Lautrec - og det er den, der bliver vist i en tematisk ophængning, der peger på nogle af de hovedmotiver, den franske 1800-tals kunstner arbejdede med.
Udstillingen tager udgangspunkt i, at Paris var ved at blive en storby. Det er tiden, da de brede boulevarder bliver anlagt, Eiffeltårnet bliver rejst i anledning af Verdensudstillingen i 1889, og fra samme tid stammer den første metro-linje.
Foretrak lesbiske motiver
Paris vokser - og ikke mindst vokser underholdningsindustrien i den franske hovedstad, og der var røster i tiden, der mente at en ny dristig danserinde - La Goulou - var af lige så stor betydning som selveste Eiffeltårnet (som de fleste på den anden side anså for ufatteligt grimt).
I dette miljø færdedes Toulouse-Lautrec, der nedstammer fra en sydfransk adelsslægt. Og det er det miljø, han fastholder i sine tegninger og sine tryk. Det er ikke alene en verden, hvor bordellerne spiller en fremtrædende rolle. Det gør begæret - udtrykt gennem det voyeuristiske blik - også. Og det er en tid, da homoseksualitet bliver mere synligt i bybilledet. Navnlig lesbiske par bliver blandt Lautrecs foretrukne motiver.
Som Paris er ved at blive en moderne storby, er Toulouse Lautrec en moderne kunstner, der anvender moderne virkemidler. Som det fremgår af udstillingen spiller det en mindre rolle for ham, om det er intime tegninger af fortrolige stunder i horehuset - eller det er plakater der reklamerer for teatret, kabareten eller et cykelmærke.
Med sine karikaturagtige overdrivelser fremmer Lautrec forståelsen for den storbyscene, der er ved at dukke frem. Scenen er også beslægtet med cirkusset som et sindbillede på verden. Det sidste var en motivkreds, Toulouse-Lautrec navnlig arbejdede med, da han i sine sidste år var indlagt på en nerveklinik.
Udstillingen er ledsaget af - set med samtidens øjne - dristige fotografier af nogle af Lautrecs modeller samt ham selv i forskellige positurer, der mest af alt handler om hån, spot og latterliggørelse. Andre billeder giver - sammen med tekstfragmenter - et indtryk af Paris under la belle époque, som tiden ofte kaldes.
Udstillingen vises frem til 19. februar.
