Nøgler til lidenskab

Louis Vuittons museum åbnede i fjor i en bygning tegnet af Frank Gehry. Stedets anden separatudstilling er en introduktion til det 20. århundredes kunst.

Læs mere
Fold sammen

PARIS: Picasso er også repræsenteret på den nye særudstilling i Fondation Louis Vuitton.

Det er nemlig sådan en udstilling, hvor det nye parisiske museum har suppleret egne værker med lån fra nogle af verdens store kunstmuseer. Som for at præsentere en opvisning, der kunne hedde:

Se her, Mesdames et Messieurs. Her er en indiskutabel række af nogle af de billedkunstnere, der fik epokegørende betydning for kunsten i det 20. århundrede. Og dermed for den i dag.

Modehuset Louis Vuitton åbnede i fjor sit meget store museum, der er placeret i udkanten af Bois de Boulogne; ikke særligt langt med metro fra centrum af Paris. Bygningen, hvis form måske kan associere til et stort fartøj eller et metallisk krabbende dyr, er tegnet af Frank Gehry. Men der er nu en del meget regulære udstillingsrum. Museet viser både værker fra sin egen samling – blandt andre Giacometti og Polke – og skiftende særudstillinger.

Den første særudstilling var af Olafur Eliasson, der viste en ny serie af, hvad man kunne kalde kunstnerens »synsmaskiner«. Man kigger på eller gennem forskellige maskinelle skulpturer, der kan forandre ens opfattelse af verden.

Passionens nøgler

Et af Olafur Eliassons værker er blevet stående.

En af bygningens kvaliteter er de mange store terrasser, der tilbyder et generøst blik ud over dele af Boulogne-skoven og Paris. Og et af de mest poetiske steder finder man i underetagen, hvor man kan se på vand, der flyder ned ad en terrasseret skråning. Her har Olafur Eliasson blandt andet installeret nogle spejle på søjler, der kan give en pudsig oplevelse af at befinde sig inde i et kalejdoskop.

Undertiden kan man i nogle af de private museer og kunsthaller – som Saatchis i London og Pinaults i Venedig – få en lettere forstemmende oplevelse af, at mæcenerne har ladet sig forføre af spektakulære installationer. Store i omfang. Tomme når det kommer til indhold. Mere effekt og artisteri end egentlig erkendelse. Sådan er det også hist og her i museets samling.

Så kan klassikerne udgøre en modvægt – og det er det, der er tilfældet med Fondation Louis Vuittons anden store separatudstilling, der har fået titlen »Les Clefs d’une Passion«, »Nøgler til en passion«, og dermed måske koden til en forståelse af den lidenskab, hvormed kunstinteresserede kan omfatte emnet.

Sjældent har billedkunsten ændret sig så radikalt og hastigt som i det 20. århundrede, og som antydet i begyndelsen kan udstillingen tjene til en introduktion til de turbulente tider, da billedkunsten på mange måder fjernede sig fra den rolle, den tidligere havde haft, da malere og billedhuggere forherligede kirken og kongemagten og glorificerede fortiden og forklarede verden gennem antikkens mytologi.

Det begyndte selvfølgelig tidligere, men museernes opgave er også at afgrænse gennem præsentationer. Det er det, man kan opleve på denne udstilling: Ypperlige værker fra impressionismen, ekspressionismen og anslagene til konceptkunst. Så man møder for eksempel en version af Edvard Munchs »Skriget« udlånt af museet i Oslo. Musée d’Orsay har stillet et af Monets åkandebilleder til rådighed. Der er aftenstemning af Nolde, der sædvanligvis hænger på kunstmuseet i Basel. Fra MOMA i New York kommer en af Brancusis i princippet endeløse søjler.

Fondation Maeght i Sydfrankrig har udlånt et maleri med et sommermotiv af Bonnard, der også er udstillingsaktuel i Paris for tiden. Så er der som nævnt Picasso – fra Guggenheim i New York og de nyåbnede Picasso-museum i Paris. Få kvinder har formået at sætte sig igennem i bevidstheden hos den i øvrigt kvindelige hovedtilrettelægger. Men der er da en håndfuld af Helene Schjerfbechs gribende selvportrætter.

Hvad: Les Clefs d’une Passion.

Hvor: Fondation Louis Vuitton, 8 avenue du Mahatma Gandhi. Mandage, onsdage, torsdage 11-20, fredage 11-13, lørdage-søndage 10-20. Til 6. juli.