Man skal ikke tro på alt, hvad man ser

Fotografier viser ikke nødvendigvis virkeligheden. New York-museet Metropolitan viser udstillingen »Faking It« med et forrygende katalog om manipulerede fotografier.

Billedmanipulation blev i høj grad anvendt inden for modefotografiet. Richard Avadon blev modefotografiets store navn og arbejdede i 40 år med en retoucheringsekspert ved navn Bob Bishop. Men Avadon lavede også fotografisk manipulation som i dette portræt af Audrey Hepburn fra 1967 inspireret af Lewis Carrolls »Alice i Eventyrland«. Fold sammen
Læs mere

Fotografiets historie er én lang beretning om manipulation. Der blev lagt kunstige farver på billeder, personer man ikke kunne lide, blev retoucheret bort, og fotomontagen var populær og blev brugt både kommercielt og politisk. Man skulle ikke tro på fotografiet som gengivelse af virkeligheden. Nu har Metropolitan Museum i New York åbnet for udstillingen »Faking It« om manipulerede fotografier, før redigeringsprogrammet Photoshop blev opfundet.

I udstillingens katalog fortæller kurator Mia Fineman, at allerede i 1846, i nogle af fotografiets første billeder, foretog fotograf Calvert Richard Jones ændringer i negativet af en gruppe munke og fjernede en skikkelse. Fotografiet blev arrangeret og ændret, så det passede til fotografens ønske. De første forsøg med at manipulere og ændre fotografiet skyldtes ønsket om at kompensere for tekniske begrænsninger. F.eks. farvepålægning i det 19. århundredes sort-hvide fotografier. Men snart trak mørkekammeret med andre muligheder, og fotografier blev ændret mere radikalt for at opnå dramatiske eller skægge effekter.

Udstillingen viser bl.a. en zeppeliner, der er parkeret ved Empire State Building i New York i 1930. Det fandt aldrig sted, men fotografiet ser ikke spor konstrueret ud.

Fotomontage blev populært og kunne både anvendes som visuel underholdning som i en montage, der viser 12 mænd i en rundkreds på toppen af et højhus i New York. Men montagen blev også brugt i politisk øjemed. I 1930erne anvendte kunstneren John Heartfield fotomontagen til at propagandere mod nazismen. Udstillingen viser også russiske fotografier, der brugte fotomontagen politisk.

Personer i unåde fjernet fra billeder

Både nazister og kommunister benyttede flittigt retouchering af fotografier. Var personer faldet i unåde, kunne de fjernes fra offentligheden ved at fjerne dem fra bøger og fotografier. Udstillingen viser flere eksempler på, at Sovjetunionens leder, Josef Stalin, fik fjernet partikammerater, der var faldet i unåde. Hitlers officielle fotograf hed Heinrich Hoffmann, og han tog i 1937 et fotografi af føreren, propogandaminister Joseph Goebbels og bl.a. Hitlers filminstruktør Leni Riefenstahl. Sandsynligvis for at undgå rygter om at Riefensthal og Goebbels havde en affære, lod Hoffmann Goebbels forsvinde ud af fotografiet ved en retouchering.

Udstillingen dækker hele feltet af fup og bevidst manipulation og også kunstnerisk motiverede ændringer. Selvfølgelig har den også UFO-billeder med.

Mia Fineman skriver: »Forestillingen om, at »fotografiet ikke lyver« har altid været en løgn eller en udbredt misforståelse. Den fotografiske manipulation, som begyndte i 1840erne, vil fortsætte i fremtiden. Lad os følge udviklingen bevæbnet med et mere sandt forhold til fotografiets fortid.«