Maleren, der elskede træer og inspirerede impressionisterne

Det er muligt at besigtige Théodore Rousseaus værker, som særligt har motiver af smuk natur. Ovenover et udsnit af Rousseas: »Uvejr over Mont Blanc«, 1834. Pressefoto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da impressionisterne i begyndelsen af 1870erne begyndte at udstille, var de så heldige, at de blev en skandale.

Siden har impressionisternes malerier placeret sig som nogle af de mest elskede i kunsthistorien. Og det er, som om lyset i maleriet kom med dem – og før det var alting øde: Det mørke og tunge, akademiske historiemaleri med mytologiske motiver og personskildringer forherliget gennem antik iscenesættelse. Men sådan var det ikke helt, og Manet var ikke den eneste forgænger og samtidige, impressionisterne beundrede.

Der var også Théodore Rousseau (1812-1867), som Glyptoteket nu genintroducerer i Danmark og for så vidt også i Europa. Théodore Rousseau er i nogen grad blevet glemt. Ikke i Ny Carlsberg Glyptotek, men andre steder, for – som nævnt – det var, som om impressionisterne fejede det hele af bordet. Men Théodore Rousseau syntes de selv om, for han var for det første en demonstrativt fri sjæl i forhold til Det Franske Akademi og Salonen og andre autoritære kunstinstitutioner i 1800-tallets Frankrig. Og så malede han iblandt med en løsere hånd, end det var kutyme.

Théodore Rousseau var blandt de kunstnere, der hævede landskabsmaleriets anseelse – ved Det Franske Akademi var landskabsmaleriet langt fra klassificeret som den fineste genre – og det gjorde han konsekvent. Tree hugger er et moderne udtryk for en miljøaktivist. Théodore Rousseau var det i tegning og maleri for halvandet hundrede år siden. Træer blev hans altdominerende motiv – og i de pragtfulde landskabsbilleder, Glyptoteket viser, vokser de også ud over alle bredder og dækker for omgivelserne. Gamle krogede, store solide egetræer med rødder dybt ned i Jorden og bærende véd til en fortælling om, at naturen er beåndet og guddommelig, og livsviljen flyder gennem selv det det mindste blad.

Landskabet og den frie natur betød også, at han opsøgte det. Friluftsmaleriet var endnu ikke blevet udbredt, men Théodore Rousseau tegnede og lavede skitser ude i naturen, og så forelsket var han i Fontainebleau-skovene uden for Paris, at han overtalte Napoleon III til at frede landskabet.

Man oplever tit, at mange malere med årene får en mere skødesløs penselføring. De store gamle mestre gjorde. Per Kirkeby har et sted kaldt det alderens arrogance. Men sådan er det ikke helt med Théodore Rousseau. Han begyndte ikke med knivskarp realisme og endte i abstraktion. Langt fra. I stedet skiftede han mellem malemåderne. Undertiden var motivet helt usædvanligt præcist malet. Undertiden mere skitseagtigt. Og undertiden kunne de to måder at male på findes i et og samme billede.

Som han havde været ligeglad med Salonen. Som han solgte sine værker, når han var nødt til det, og ligefrem holdt auktionerne over dem. Således malede han, som det passede ham. Så blev han i nogen grad glemt. Nu er Théodore Rousseau genfundet i udstillingen på Glyptoteket.

Hvad: Théodore Rousseau
Hvor: Glyptoteket.
Hvornår: Tirsdage-søndage kl. 11-18, torsdage tillige til kl. 22. Til 8. januar