Kvinden og barnet, jorden og birketræerne

Den tyske maler Paula Modersohn-Becker havde et bemærkelsesværdigt liv. Historien fortælles med en fint disponeret udstilling på Louisiana.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Paula Modersohn-Becker fik ikke en lang kunstnerkarriere.

Men de få år, der blev hende til del, anvendte hun på bedste vis, som man kan se på den fint disponerede udstilling af hendes billeder, Louisiana viser frem til foråret.

Hun blev født i 1876 og døde allerede i 1907 – små tre uger efter hun var nedkommet. Børn havde længe været et fremherskende motiv i hendes værk. Ligesom kvinder. Og i begge tilfælde i en forunderlig jordbunden samklang med naturen.

Skønt hun boede i den nordtyske kunstnerkoloni Worpswede, er det ikke storslåede landskaber, vi møder i hendes malerier. Det er begrænsede udsnit som rummet mellem to træstammer. Malerierne har gennemgående en stærk symbolsk karakter, hvor forskellige genstande henviser til liv og død, den evige cirkus og den store rytme, undergang og opstandelse. Blot ikke set i et religiøst perspektiv. Mere som nøgtern iagttagelse af livets grundvilkår.

Kun sjældent trænger et smil frem i hendes portrætter af kendte og – i dag – ukendte modeller. Der er en streng, arkaisk alvor i hendes billeder, som synes at trække på lange spor i kunsthistorien helt tilbage til antikken.

Først lærer, siden maler

Hendes kærlige far ville gerne være på den sikre side. Kvindelige malere blev ikke ligefrem tilbudt kvoteordninger i 1800-tallets Tyskland, og hun blev derfor først uddannet som lærer.

Det var imidlertid uundgåeligt. Hun måtte male, og det gjorde hun, og for at male og finde sit eget udtryk måtte hun selv­følgelig også finde ud af, hvordan de væsentlige malere før hende havde båret sig ad, og hvilke kunstneriske problemstillinger, hendes jævnaldrende – som for eksempel Matisse, Picasso og Cézanne – arbejdede med. Sidstnævnte fik stor betydning, og selv skrev hun i et brev, at han »havde virket på hende som et tordenvejr.«

Som så mange andre af 1800-tallets kunstnerkolonier var Worpswede grundlagt for – stik mod akademiernes anbefalinger – at fremme mulighederne for at arbejde i naturen og bruge såkaldt almindelige mennesker som modeller, og Paula Modersohn-Becker trivedes også på stedet, ude på landet, sammen med både sine kolleger og med de fattige kvinder, der sad model for hende.

Men Paris trak selvfølgelig også. Paris var dengang billedkunstens ubestridte hovedstad, og det var dér, man måtte hen. Paula Modersohn-Becker skulle i hvert fald, og behovet for at lære nyt og opsøge brud­fladerne i tidens billedkunst var så stort, at hun bliver nødt til at forlade sin mand for at realisere det. For en stund i hvert fald – for hun fortryder, og hun genforenes med ham.

Blandt resultaterne er en graviditet, og på udstillingen kan man ikke lade være med at spekulere på, hvad der siden var hændt for den unge kvinde med det egenartede talent?

Barnet – og symbiosen mellem barnet og moderen – er blandt de mest bevægende billeder på udstillingen, fordi de trods den distance, man ofte kan fornemme i Modersohn­-Beckers motiver, alligevel også rummer en stor varme. Hvilke stemninger og kompositioner havde så ikke datteren under opvæksten udløst hos Paula Modersohn­-Becker?

Hvem: Paula Modersohn-Becker.

Hvor: Louisiana

Hvornår: Tirsdage-fredage 11-22, lørdage-søndage 11-18. Til 6. april.