Kunstneren, der skød på det hele

Niki de Saint Phalle entrede kunstscenen med et skydevåben i hånden. Hun efterlod sig et frodigt værk. Nu præsenters det på Arken.

Niki Saint Phalles modne værk er blandt andet karakteriseret af de såkaldte Nana-figurer. Store glade, frodige kvinder som søsteren her, der tilhører kunstmuseet i Aalborg. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Blandt kunstmuseernes fornemste opgave er at præsentere forudsætningerne for dagens kunst. Hvordan er forhistorien? Hvem var pionererne?

Niki de Saint Phalle er en af pionererne. Ikke så kendt som mange af de andre, der i 1960erne vendte op og ned på forestillingerne om, hvad kunst kan være. Men vanskelig at komme uden om.

Niki de Saint Phalle er blevet vist flere gange tidligere herhjemme. Blandt andet på museet i Aalborg og kunsthallen i Odense, og så udstillede hun først i 1960erne på både Louisiana og i det lille avantgardegalleri Köpcke, der var et af de energicentre i datidens København, der både bragte den danske hovedstad på billedkunstens verdenskort og trak verdenskunsten til Lille Kirkestræde.

Eller i hvert fald nogle af dem der senere blev til anerkendte kunstnere med repræsentation på museer rundt om i den vestlige verden.

Niki de Saint Phalle (1930-2002) entrede scenen med et skydevåben. Altid en god måde at få opmærksomhed på.

I begyndelsen af 1960erne skød hun til måls efter sine egne skulpturer. Det var et opgør med patriarkatet. Med mænd i al almindelighed og sin far i særdeleshed. Sidstnævnte var der en særlig god grund til at få ram på. Den pæne mand med den troende familie havde forgrebet sig på hende, da hun var blot 11 år.

Men endnu mere interessant var det happeningprægede værk, fordi det – ligesom det var tilfældet med andre bevægelser i tidens kunst – drejede sig om forandring, proces og publikumsinddragelse.

Som mange andre billedhuggere arbejdede hun med skulpturer sammensat af gammelt ragelse og i de store, hvidmalede værker var indbyggede poser med farve. Når hun ramte poserne spredte farven sig over skulpturen og ændrede den. Det var godt nok nyt på det tidspunkt.

Skødets hemmeligheder

Et par andre biografiske noter. Niki de Saint Phalle var godt nok feminist før kvindebevægelsen. Men hun var også fotomodel og på forsiden af Vogue. Ud fra samtidens fotografier kan man se, at hun var en kvinde, der var nem at kigge på, som man siger.

Hun blev tidligt gift og fik børn og forlod både dem og manden, hvilket var meget opsigtsvækkende i 1960. Manden – det var én ting. Men børnene!

Hvor gik Niki hen, da hun gik ud? Hun rejste ind i kunstens verden, og som hendes liv udfoldes under Arkens udstilling, kan man se, at kunsten blev hendes liv. Hun ofrede det, der er vanskeligst at ofre – børnenes opvækst – fordi kunsten var vigtigere.

Niki de Saint Phalle lånte med arme og ben, og hun har selv haft en betydelig indflydelse på andre kunstnere. Hun må have haft det på kredsen omkring Eks-Skolen (Kirkeby, Bjørn Nørgaard osv.), der blev grundlagt omtrent samtidig med hendes gæsteoptræden i København, og hun kan have haft det på fremragende tegnere som for eksempel Julie Nord.

Der er i hvert fald ikke langt fra nogle af Niki Saint Phalles sødmefyldte tegninger til flere af tidens kvindelige danske kunstneres billeder.

Nogle af tegningerne har form som breve og er ligefrem bevægende. Men ellers handler hendes kunst om kvindemagt og matriarkat. Kvinder er stærke og frodige, og hvis de bestemte, ville verden være et bedre sted.

Niki de Saint Phalles tidlige værker er hendes væsentligste, men udstillingen fortæller hele historien. Ikke med så mange værker som den store udstilling i Grand Palais i Paris for to år siden, men alligevel.

Man entrer selvfølgelig udstillingen gennem en stiliseret udgave af et kvindeligt skød, og udstillingen rummer dermed henvisninger til hendes store skulptur »Hun« til Moderna Museet i 1968, hvor en gigantisk kvindekrop, som man også gik ind i via et skød, rummede en slags kunstnerisk forlystelsespark.

På vejen ud af udstillingen er det sidste, man møder, billeder fra den park – inspireret af tarotkort – som Niki de Saint Phalle arbejdede med 20 år af sit liv. Parken, der ligger nogenlunde midtvejs mellem Rom og Siena, små to timers kørsel fra Orvieto, er et fantastisk sted fyldt med store huslignende skulpturer som et eventyrland og samler al den vitalitet og frodighed, der kendetegner Niki de Saint Phallers værk.

Hvem: Niki de Saint Phalle.

Hvor: Arken Museum for Moderne Kunst, Ishøj. Hvornår: Tirsdage-søndage 10-17, onsdage tillige til 21. Til 12. juni.