Koncert for guitarer og zebrafinker

Forografiet kan give en idé om, hvordan Céleste Boursier-Mougenot har opbygget sin installation i Contemporary – men for at få lyden med, må man tage til Papirøen. Pressefoto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Copenhagen Contemporary på Papir-øen er tænkt som et sted, hvor der kan vises store, komplicerede installationer i længere tid, end vi sædvanligvis er forvænt med på den danske kunstscene. Når den private kunsthal efter planen lukkes om et års tid, fordi området skal bebygges, ved initiativtagerne, om behovet er der, og om de økonomiske forudsætninger er til stede for at drive en kunsthal med et sådant ambitionsniveau.

Det kunstinteresserede publikum vil til den tid utvivlsomt stå tilbage med et savn, for allerede med de første udstillinger har Copenhagen Contemporary vist sig i stand til at gennemføre uventede og ambitiøse udstillinger og tiltrække betydelige udenlandske navne.Nu igen med Céleste Boursier-Mougenot, der i 2015 repræsenterede Frankrig på Venedig-biennalen. Blandt andet med nogle bevægelige træer. Altså: Nogle, der flyttede sig på jorden. Ikke blot svajede i vinden.

Ud over visuelt smukke videoværker er hovedattraktionen denne gang en version af et projekt, som Céleste Boursier-Mougenot har arbejdet med gennem to årtier. Fotografiet siger det meste: I den 800 kvadratmeter store hal er opstillet hen ved 20 el- og bas- guitarer. I hallen flyver 88 zebrafinker rundt – og når fuglene sætter sig en eller to på musikinstrumenternes strenge, afgiver de en lyd, der forstærkes.

En del af lyden er bare støj – men det kan man jo også genfinde i en del af rockmusikken – og en del er ganske rytmiske akkorder, der lyder til optakten til noget større. Men det føler fuglene, der er udpræget selskabelige og holder sammen i par, sig ikke forpligtet til at levere. Det skal blive interessant at komme tilbage, inden udstillingen slutter i begyndelsen af marts næste år, og konstatere, om de små finker har lært at spille en ordentlig guitarsolo.

Som besøgende går man altså rundt i et lydlandskab, der trækker på hele avantgarde- traditionen fra omkring 1960erne, da musik pludselig viste sig også at kunne være tilfældige lyde eller abrupt, atonal støj fra forskellige instrumenter. Virkelig en form for musik der provokerer de fleste. Måske var det derfor, at mange koncerter af denne art ofte har været lange. Som for at understrege en pointe ved at trække pinen ud.

Pioneren John Cage holdt sig ganske vist til beskedne fire minutter og 33 sekunder, da han skabte sin berømte komposition bestående af fire minutter og 33 sekunders stilhed – men i princippet spiller for eksempel fuglene en slags uendelighedskoncert. De bliver ved og ved.

Altså når de ikke sover. Når de skal putte, bliver lyset dæmpet, og ganske langsomt bliver der skruet op for det om morgenen i takt med dagslysets tiltagen udenfor.

Som regel er der skandale og ballade, når dyr inddrages i et kunstværk. Vi har en længere, underholdende debattradition herhjemme med en slagtet hest, aflivede hundehvalpe, døde svin og blendede akvariefisk. Så Copenhagen Contemporary forsikrer, at alle relevante veterinærmyndigheder har sagt god for arrangementet, og Dansk Zebrafinke Klub garanterer, at fuglene ikke selv hører guitarlydene.

Der er øjeblikke, da det nærmest er en skam. Så mærkværdig og i glimt poetisk er installationen.

Hvad: Céleste Boursier-Mougenot
Hvor: Copenhagen Contemporary, Trangravsvej 10-12.
Hvornår: Tirsdage-søndage kl. 11-18, torsdage tillige til kl. 21. Lukket 24.-26. december, 31. december og 1. januar. Til 5. marts 2017.