Kirkebys hemmelige lager

Ordrupgaards øjenåbnende udstilling om Per Kirkebys afkodning af det grønlandske landskab viser sammenhængen i kunstnerens univers.

Det fem meter lange nøgleværk »Weltuntergang« fra 2002 er malt kort tid efter Per Kirkebys svære sygdom. Her et uddrag. Fold sammen
Læs mere

Det er det store perspektiv, der tæller: »Menneskene fylder så lidt i strandens tid. Og ingenting i havets«, sådan har forfatteren Peter Seeberg formuleret det i »Ved havet«.

Et lignende overordnet perspektiv får man på Ordrupgaards fine og øjenåbnende udstilling »Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir«. Her er det universelle perspektiv, den store sammenhæng, »klodefornemmelsen«, som kurator Erik Steffensen kalder det, mærkbar.

Man skal være nået langt i sit liv og i sin kunstneriske karriere for at turde løfte sløret for sin væsentligste inspirationskilde. Per Kirkeby er nået til et punkt, hvor han tør åbne for sit »hemmelige lager« - et enormt materiale.

Den store inspiration

Kunstneren og forfatteren Per Kirkeby er uddannet geolog. Mindre belyst er det, at han har trukket næring fra sine iagttagelser og optegnelser af landskaber og geologiske strukturer fra sine Grønlandsrejser til de fleste af sine værker. Grønland er Kirkebys væsentligste inspiration. Med et videnskabeligt og kunstnerisk dobbeltblik afkoder han det grønlandske landskab og fører tråde over i sit kunstneriske univers.

Kirkeby har haft Grønland i hjertet siden sin første rejse dertil som 20-årig geologistuderende. Skelsættende var hans deltagelse i 2. Pearyland-ekspedition i 1963 med polarforskeren Eigil Knuth, hvor Kirkeby udførte en række raderinger, som lagde den afgørende grund for hans senere værker.

Kunstneren var senest i Grønland sidste år, og landskabet trækker stadig i ham. Aarhus Kunstmuseum viste i 1993 udstillingen »Aron/Kirkeby - Grønlandsbilleder«. Kirkeby og Grønland-temaet har dog ikke siden været selvstændigt belyst på en udstilling. Ordrupgaards præsentation er en sjælden chance for at se kunstneren over skulderen.

Feltbøger, fotografier, nærværende og stemningsfulde akvareller, visse steder vovede collager og klart sete raderinger, især mange fine helt nye, har et intimt præg - og den kunstneriske hemmeligheds energi. Akvarellerne er som dagbogsblade i farve med en portion dansk tradition. Man kommer bl.a. til at tænke på maleren Karl Bovin.

Storslåede oplevelser

Det er den omfattende udstillings fortjeneste, at den viser den ubrudte forbindelse mellem de tidlige værker og de mange helt nye, sammenhængen i Kirkebys univers. Man fornemmer, at rejserne både har været storslået naturoplevelse med indbyggede faremomenter - og eksistentielle rejser. Det er en dynamisk oplevelse at lade blikket bevæge sig mellem de monumentale malerier, bronzeskulpturer og de talrige arbejder på papir.

En stribe af raderingerne er dog placeret så højt, at man må på tå og strække hals for at få indtryk af dem. Man behøver derimod ikke at anstrenge sig for at få fornemmelse af det fem meter lange nøgleværk »Weltuntergang« fra 2002, malt kort tid efter kunstnerens svære sygdom. Her har vi det uendelige, længselsfulde perspektiv.

Det er en konsekvent og vigtig udstilling, der peger på det tætte bånd mellem natur, kunst og identitet. En berigende oplevelse.