Umiddelbart ser Jeff Walls billeder så enkle ud. Nærmest banale. Hverdagsagtige. Som tilfældige udsnit af virkeligheden. Og ikke den mest interessante del af den.

Men så enkelt er det naturligvis ikke.

Heller ikke for kunstneren selv, hvis færdige værker er resultatet af hundredvis af optagelser og af arbejde med at iscenesætte situationerne på billederne eller ligefrem opbygge kopier af virkeligheden. Som så er den, han fastholder i sine maleriske fotografier. Virkelighed? Bestemt! Blot iscenesat som kopier af den virkelige virkelighed.

Jeff Wall har gennem mange år arbejdet med meget store fotografier i lyskasser. Det afbildede eksempel – som Louisiana har erhvervet til sin samling – er næsten tre meter højt.

Hans tidligere fotografier kunne rumme en stemning af suspence. Som var scenerierne stillbilleder fra en kriminalfilm med indbyggede referencer til Alfred Hitchcock. Det gjorde sig navnlig gældende sidste gang, han udstillede på museet i Humlebæk, i begyndelsen af 1990erne.

Et bortvendt ansigt

Hans nye udstilling, der viser eksempler på hans værker fra 1996 til i dag, rummer også motiver, hvor man fornemmer, at et eller andet fordægtigt er ved at udspille sig. Eller har fundet sted. Og nu ser man så kriminalteknikerne undersøge et muligt gerningssted.

Hvor forskellige motiverne på udstillingen end er, er der også elementer, der gør dem beslægtede. Jeff Wall fastholder med forkærlighed bagsiderne og udkanterne.

Ikke som en form for socialt indignerede reportager om, hvordan den anden halvdel lever. Men ud fra en formodning om, at det upåagtede også rummer betydninger og historier.

Om ikke andet så ved nogle overraskende sammenstød mellem former eller i nogle af de mange ophobninger af genstande, verden rummer. Især i Jeff Walls fortolkning af den.

»Tom, tom, salig tom er verden for andet end ting,« hedder det et sted hos Klaus Rifbjerg, og det kunne være fristende at se Jeff Walls billeder på samme måde. Men om noget er det forbindelsen mellem ting, mellem ord og mellem mennesker, der er på spil og udgør verden.

Det er dér, betydningerne ligger i Walls billeder af steder, vi typisk passerer. Men som også åbner sig for passage og en rejse ind i billedet.

I mørkets hjerte

Der er altid rigeligt at se på Louisiana og for tiden blandt andet også en seks skærme stor videoinstallation af Richard Mosse.

Det er optagelser, der stammer fra konflikter i Congo – og man bliver frastødt og fascineret trukket ind i en frygtelig fortælling om noget af alt det, mennesker kan finde på at udsætte deres næste for.

Sammen med musikken spiller filmenes særlige æstetik en afgørende rolle. Mosse har anvendt en teknik, der blev udviklet af det amerikanske militær under Anden Verdenskrig. Det er en slags infrarød film, der giver et andet billede end det naturalistiske. Formålet var at undersøge, hvor i et landskab der gemte sig fjendtlige styrker.

Resultatet bliver i dette tilfælde, at den frodige vegetation fremtræder rødlig eller pink i stedet for grøn, hvilket giver en temmelig overvældende virkning.

Og selvfølgelig rejser der sig en række etiske spørgsmål. For er der tale om en æstetisering af andre menneskers lidelser, når deres liv nu bliver genstand for en udstilling i et mondænt museum i en helt anden del af verden, hvor vi kan blive fascineret af værkets syndflod af billeder?

Eller er det måske en billedkunstners forsøg på at erindre om, at verden også er et frygteligt sted. Og at han bedst gør det ved at skabe et visuelt frapperende værk, man vanskeligt glemmer?

Hvem: Jeff Wall.

Hvor: Louisiana. Tirsdage-fredage 11-22, lørdage-søndage 11-18. Til 21. juni. Richard Mosse kan ses til 25. maj.