Det er nogle billedkunstneres triste skæbne at blive reproduceret i en sådan grad og på en sådan måde, at de bliver trivialiseret i et omfang, der betyder, at eftertiden er tilbøjelig til helt at afskrive dem som kunstnerisk relevante.
Herhjemme er Skagensmalerne på kagedåser og her og der og alle vegne et nærliggende skræmmeeksempel. I Sverige er det Carl Larsson, der allerede mens han levede – det var fra 1853 til 1919 – publicerede sine yndige akvareller i bøger i store oplag. Og siden i flere omgange har været anvendt som dekoration på forskellig vis.
Heldigvis har vi så kunstmuseerne, der fra tid til anden revurderer fortidens store skikkelser. Det er det, Ordrupgaard gør med en meget veltilrettelagt udstilling om Carl Larsson, der også peger på helt andre kvaliteter og fortællinger end illustratorens.
Nogle af Carl Larssons motiver er meget glansbilledagtige og sødladent anekdotiske – men andre er så ikke. Hans tekniske håndelag – særligt evnen til at komponere et billede – fejler absolut ikke noget, og så er det vigtigt at se ham i sammenhæng med både hans skæbne og hans ideal. Og hans tid.
Trods en ubehagelig og fattig barndom som baggrund og både et dumt svin af en far og egne indre dæmoner som bagage på rejsen gennem livet lykkedes det Carl Larsson at skabe en idyllisk idealverden. Ikke blot for sig selv, men som et eksempel til efterfølgelse.
Der ligger en lige linje fra Carl Larssons rustikale idyl i Lilla Hyttnäs i Dalarna til vore dages IKEA og forestillinger om, at alle har ret til et fedt hjem. Carl Larsson skabte sit i nært samarbejde med hustruen, der fravalgte sit eget maleri til fordel for iscenesættelsen af drømmen om det gode liv.
Parret var meget opmærksom på, at størstedelen af befolkningen ikke havde det særligt let. Så budskabet i deres hus og i hans billeder af det var, at det ikke behøver være dyrt at skabe et hyggeligt hjem. Man kunne bare male billige møbler. Det er måske i virkeligheden mest et spørgsmål om ånd og vilje, og på mange måder er Carl Larsson i samklang med den samtidige Arts and Crafts-bevægelse i England og en række andre reaktioner på den åndløse industriproduktion. Alternativet var en form for æstetisering af omgivelserne, der blev til drømmen om det gode liv. Idyl som ideal.
Hvem: Carl Larsson.
Hvor: Ordrupgaard, Vilvordevej 110, Charlottenlund.
Hvornår: Tirsdage-fredage 13-17, lørdage 11-17. Til 8. februar.
