Hotel Pro Forma: Det stof, som drømme gøres af

Retrospektiv udstilling om performanceteatret Hotel Pro Forma er både et kunstværk i sig selv og en smuk repræsentation af teatrets værker de seneste 30 år.

Superwoman: Kirsten Delholm fanget i et spejl. I forgrunden video fra den stort anlagte manga-opera »War Sum Up«. Foto: Torben Eskerod Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det begynder og ender med billederne. De billeder, som – uanset om man måtte have glemt alt andet – altid har fæstnet sig i hjernebarken, hvor de er blevet siddende som usletbare fragmenter af hukommelse. De lever i én, disse mindesyner fra Kirsten Delholms banebrydende arbejde med performanceteatret Hotel Pro Forma, det fikspunkt for teater, billedkunst og arkitektur, som veteranløsgængeren i dansk teater nu har stået i spidsen for gennem 30 år, og som er viet en jubilæums-udstilling på Gl. Strand.

Kirsten Delholm, som selv har tilrettelagt udstillingen om det tværæstetiske mødested, hun stiftede i 1985, leger bevidst med ideen om billedernes aflejring. Der er indrettet et mørkekammer længst inde på en af etagerne i den gamle udstillingsbygning, hvor over 100 smukke fotografier med præcis tre sekunders mellemrum afløser hinanden på lærredet. Billede: 30 sekunder. Mørke: 30 sekunder. Billede: 30 sekunder. Har man ikke set forestillingerne, er det blot smukke fotografier, der kan give betragteren en idé om Hotel Pro Formas virke. Har man til gengæld selv været til stede, mødes man igen af de syner, der har lagret sig. »Nå, ja. det var sådan, det var«. Billederne dukker også op, når klip fra forestillingerne flettes ganske overvældende sammen i et væv i et andet lokale – en smuk løsning, der peger på deres fælles forbundethed trods forskellighederne og de mange lag, der kan læses ind i hver enkelt af dem.

Her og nu

Udstillingen er måske nok ikke verdens største, men til gengæld sat sammen med den akkuratesse, præcision og sans for skønhed, der kendetegner Kirsten Delholms ritualiserede performances, lad os kalde dem det, installationer af objekter, lys, lyd og rum – og af de menneskekroppe i stilstand og bevægelse, som sætter gang i vores nysgerighed og identifikation i de abstrakte omgivelser. Den er så afmålt og gennemæsteticeret, så den – også uden den retrospektive henvisning til forestillinger og installationer gennem tre årtier – kunne fungere som en kunstinstallation i sig selv mod de smukke lokalers køligt hvide vægge. Som en kunstnerisk oplevelse her og nu. Som i teatret – eller hvor Kirsten Delholm ellers har befundet sig – handler det om tilskuerens evne til at se og lytte. Og til at se sig selv imens.

Temaer kan komme og gå i Hotel Pro Formas arbejde, forskydningen mellem elementerne variere. Men man genkender i udstillingen den tilgang til verden, som hver gang er Kirsten Delholms: På den ene side en fascination af det konkrete, det eksakt målbare, af naturvidenskaben, biologien, astronomien – på den anden side en abstraktion over det håndgribeligt materielle, et stort stofligt spænd af drømmesyner og uudgrundelighed. Uden for tid og sted og lærebøger.

»En sanselig udforskning af verden«, kalder Kirsten Delholm selv sit mangeårige arbejde, og det er det, Hotel Pro Forma har været og stadig er. Tag bare titlen på udstillingen, som er hentet fra en lydstump opsnappet på en rejse med DSB: »Dagens kage er en træstamme«. Den indkapsler det meste: Det virkelige, nærmest jordbundne, og det uvirkelige. Vægten og vægtløsheden. Det håndfaste, der samtidig forvandles til et fascinerende stykke poetisk legemløshed.

En flod af ord

Billeder som har sat sig, får nyt liv i forskellige former for citatversioner, man kan dvæle ved: det fluroscerende, selvlysende mørke fra »Den der hvisker lyver« er omarrangeret i en intallation, scener fra den billedspyende mangaopera »War Sum Up« kan ses på storskærm, de 27 underskønne landevejskort fra H.C. Andersen-forestillingen »Jeg er kun skindød«s smalle scene strækker sig, så langt øje rækker, den majestætiske trappe fra verdenssuccesen »Operation Orfeo« og perspektivlegen fra tredje sal i Rådhushallen i Aarhus, »Hvorfor blir det nat mor«, kan tages ind på smukke fotos – for nu bare at nævne noget af det, der er repræsenteret i omfortolkninger eller brudstykker af erindring.

Men ét er billederne. noget andet er ord-billederne. Da Kirsten Delholms Billedstofteatret blev afløst af Hotel Pro Forma, fandt også teksten vej til hendes universer. Altid var rummet udgangspunktet, siden kom ordene på, skabt til den konkrete ceremoni i det konkrete rum. Sideordnede, men aldrig styrende. Inger Christensen. Ib Michael, Søren Ulrik Thomsen, Carsten Jensen, Christina Hesselholdt, Tomas Lagermand Lundme, Morten Søndergaard og mange andre skrev dem. Den dimension af årtiernes indsats synliggøres på bedste vis. I et rum, hvor lange skriftruller, floder af poetisk fortættede ord, skyller ned over gulvet – det er tilladt selv at rulle dem yderligere ud, hvis man vil have det hele med.

Tekstbidder fra de mange forestillinger byder sig til. Og som om det ikke var nok, så gør Kirsten Delholm udstillingen til en performance i sig selv, for så længe udstillingen er åben, vil skiftende performere recitere fra de mange tekster i en maraton. Skønne ord at lade sig gennemstrømme af og synke hypnotiseret ned i. I eget tempo. I virkeligheden klæder det Hotel Pro Forma at være kommet på museum. Her er god plads til ens eget åndedræt, plads til den undersøgelse af, hvad det vil sige at være i verden, som måske nok har været Kirsten Delholms i tre årtier, men i lige så høj grad er hendes tilskuers.

Hvad: »Dagens kage er en træstamme – Performance & udstilling af Hotel pro Forma«.

Hvor: Kunstforeningen Gl. Strand, Gl Strand 48, København K.

Hvornår: 6. - 29. november. Åbningstider: Tir. - fre. kl. 15-20. lør. - søn. kl. 11-17.