Det er for længst blevet kendt som Danmarks dyreste maleri pr. kvadratmeter:
Glyptoteket har fået »Jockeys før start« af Edgar Degas forærende af Ny Carlsbergfondet og Augustinusfonden i fællesskab. Prisen for de 26 x 38 cm ligger kun en smule under 100 mio. kr.
Men meget kan tabes ved en dårlig ophængning. Formerne kan virke forvirrende. Farverne kan gå fløjten.
Line Clausen Pedersen fra Glyptoteket har stået for den aktuelle ophængning og vundet.
»Jockeys før start« fra omkring 1888 kan de næste måneder beses helt for sig. Glyptoteket ejer en håndfuld malerier af Degas, men viser dem ikke sammen med nyerhvervelsen.
Man har i stedet for malet en del af væggen blå og præsenterer så sin nyhed på den baggrund. Et modigt og ikke så lidt trendy valg. Og alligevel et rigtigt valg.
Heste uden bås
For både former og farver på den lille flade med syv heste plus ryttere fylder fantastisk i rummet. De næsten mikroskopiske prikker i cyklame a la bjergtrøje på bageste rytter stikker nærmest i øjnene. Og græsset på den dramatisk store plæne foran forbliver så grønt som livets efterår.
Edgar Degas var impressionisten, der ikke ville sættes i bås – heller ikke som impressionist. Han kendte sine klassikere og gentog hellere end gerne deres tekniske finesser.
Men han interesserede sig især for det øjeblik, verden så nådesløst flygter fra. Degas samler sig om nuet og fryser sekundet.
»Jockeys før start« er ingen undtagelse. Virkeligheden har sikkert aldrig formet sig som på det billede. Ikke engang skitseblokken viste vel rytterne så koncentreret eller hestens fysiognomi fra så mange vinkler.
Glyptotekets nye maleri ligger i den forstand mellem øjeblik og uendelighed. Næste skridt ville være et billede af angst.
Billede med bronzer
Det virkelige kup er alligevel resten af rummet. For museet viser samtidig den mere eller mindre komplette samling af Degas’ skulpturer i bronze – det ene af kun fire sæt på verdensplan.
At se de muskuløse heste og dejlige danserinder i diverse positioner sætter helt bogstaveligt »Jockeys før start« i perspektiv:
Bronzerne er ikke vigtige farvemæssigt og lader maleriet rende med hele æren på det punkt. Og netop fordi de lader os fokusere så stærkt på formen, henleder de vores opmærksomhed på billedets former.
Så man skynder sig hen til den flotte gave, defilerer rundt blandt bronzerne i de små grupper, ender nede ved hovedværket »Danserinde med balletskørt« – og skynder sig så retur til det nye maleri.
»Jockeys før start« viser sig som et ganske lille værk i det ydre og tæt på endeløst i det indre.
