Der gik kun et par år efter Thomas Kluges opsigtsvækkende deltagelse på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1994, før den selvlærte maler fik sin første bestilling på et portræt af Dronningen.
Det blev til det maleri, hvor man ser Dronningen gengivet som på et pasfoto; knivskarpt og ned til mindste detalje som den lille skævhed i det ene øjenæbles placering.
»De har sandelig fået det hele med,« sagde regenten, da hun blev præsenteret for maleriet, der snarere end et officielt portræt er et billede af en moden kvinde og en mor, og det hænger da også på Schackenborg Slot.
Siden uddybede Dronningen sin anerkendelse ved blandt andet at sige, at Thomas Kluge »ramte vældig godt første gang. Anden gang ramte han godt, fordi han vidste, hvad han gik efter«.
Anden gang blev det til et officielt portræt med hele udstyret og altså alt det, der understreger Dronningens rolle som institution. Siden er andre medlemmer af kongefamilien som for eksempel Prins Henrik og Kronprins Frederik også blevet afbilledet. Og nu har Kluge så samlet dem alle i ét stort billede, der skal hænge på Fredensborg Slot men frem til den 2. marts kan ses i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg. Hvordan gik det til, at Kluge også fik dén opgave?
»Skal vi gå helt tilbage til ideen om billedet, kom det sig faktisk af, at jeg var til en større reception på Christiansborg, og der kommer jeg på et tidspunkt til at stå sammen med Per Kirkeby lige op af Laurits Tuxens billede af Christian IX og hans familie, og det kommer vi så til at tale om, og Kirkeby synes, det er et dårligt billede, og så siger han til mig, at »det kan du da gøre bedre, Thomas«, og det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være at tænke over. Så var det så heldigt, at der var en anonym giver, der gerne ville forære Dronningen et maleri af hele kongefamilien. Nej, der er ingen hentydninger til vedkommende i billedet. Derimod har jeg ganske diskret placeret min kone og mig selv i baggrunden,« fortæller Thomas Kluge.
Kluge og konen
Baggrunden i Thomas Kluges gruppeportræt er lånt fra et maleri af den italienske 1700-talsmaler, Jacopo Fabris, der en overgang virkede som teaterdekoratør i København; åbenbart til Frederik Vs store tilfredshed for han lod Fabris male nogle såkaldte ideallandskaber til det nyanlagte Fredensborg Slot.
Kigger man meget høje efter, vil man altså få øje på to meget nulevende personer i Fabris’ klassiske landskab. Det refererer til en tradition i billedkunsten, hvor kunstneren – mest berømt i et bryllupsbillede fra 1434 af den flamske maler Jan van Eyck – afbilleder sig selv som en detalje. Men det henviser også til et maleri, Kluge for nogle år siden malede af sin familie og sig selv; i øvrigt i en opstilling der – for de voksnes vedkommende – mimer kompositionen i Jan van Eycks billede.
På sin vis refererer Kluges nye gruppeportræt også til Tuxens maleri, der blev afsættet for det hele. Tuxens billede er blevet et velkendt nationalikon, fordi det fremstiller Christian IX som hele Europas svigerfader, mens – som Thomas Kluge formulerer det – Margrethe II mere er hele Danmarks farmor.
Kluges komposition er imidlertid væsensforskellig, og det bemærkelsesværdige er, at de eneste tre i det 14 personer store selskab, der kigger direkte mod beskueren, er Dronningen, Kronprins Frederik og Prins Christian; den nuværende og de to kommende regenter. Resten af familien ser på hinanden eller synes som hensunkne i egne tanker eller – for børnenes vedkommende – optaget af deres leg. Prins Christian er placeret helt centralt i kompositionen. Han repræsenterer den fjerne fremtid, som han står der og kigger på os; endnu uvidende om hvordan det er at være kongelig – og man fristes til at foreslå det arme barn at tage valgsproget: Folkets forventninger – min byrde.
Gruppebillede med prins
»Ja,« siger Thomas Kluge, »billedet diskuterer selvfølgelig også monarkiets fremtidige rolle... Egentlig har jeg jo en slags kulturradikal baggrund. Det har ikke været mig, der som lille dreng har stået med flag på Amalienborg Slotsplads på Dronningens fødselsdage. Jeg har såmænd nok været med mine forældre på Louisiana,« tilføjer han og griner.
Det sidste fordi han som barn blev oplært i, at den kunst, der navnlig blev vist på museer som Louisiana - ikke mindst Yves Kleins monokrome malerier - det var den rigtige kunst. Mens Kluge selv foretrak for eksempel et minutiøst malet, nyrealistisk billede af Niels Strøbæk, der sine steder blev betragtet som dubiøst og gammeldags, fordi det forestillede noget. Lidt på samme måde som han selv har malet. Og af samme grund ofte er blevet irettesat af nogle kunstanmeldere.
»Man siger, at kongehuset er et pejlemærke og et nationalt symbol, men kritikken og modstanden er jo voksende. Der er stadigvæk et overvældende flertal for monarkiet, men billedet stiller spørgsmålet, om kongehuset kan overleve alle tider?«
Omvendt, mener Thomas Kluge, kan det jo være, at nogle af de værdier, der er knyttet til nationen og dens institutioner, får et comeback, og at »vi holder op med for eksempel at skamme os over vores historie«.
Næste store opgave bliver endnu et meget stort maleri, der har krigen i 1864 som tema. Billedet, der ventes færdigt næste efterår, skal hænge på Sønderborg Slot.
150-års jubilæet
Hvordan griber man sådan et billede an?
»Ja, efter Kirkeby havde plantet ideen, begyndte jeg at tale med forskellige mennesker om, hvordan den kunne blive til virkelighed, og så er det så, at der opstår mulighed for, at det kan lade sig gøre rent økonomisk. Så bliver ideen forelagt Dronningen, der siger god for den, og så laver jeg en skitse. Det er så efterhånden tre-fire år siden, det skete. Og så kommer arbejdet med at male billedet. Det er lykkedes én gang at samle hele familien på Fredensborg foran den baggrund, jeg havde tænkt mig. Derefter har de voksne siddet for mig efter tur. Børnene har sluppet for det. Dem har jeg malet efter fotografi. Jeg er klar over, at der er nogle, der finder det odiøst, men i min optik er fotografi blot en teknologisk opdateret form for skitser,« forklarer Thomas Kluge, der vurderer, at han i det sidste to et halvt år har arbejdet med selve billedet. Kun afbrudt af portrættet af tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, til Frederiksborg Slot og en altertavle til Store Magleby Kirke.
Afsløringen af billedet, der fandt sted fredag eftermiddag, er samtidig en af markeringerne af, at det er 150-året for at glücksborgerne afløste den oldenborgske slægt som kongehus i Danmark. I forbindelse med udstillingen udkommer en bog og et katalog skrevet af Thyge Christian Fønns, der tidligere blandt andet har udgivet en bog om portrætter af Dronning Margrethe fra 1972 til i fjor.
Hvad: Gruppeportrættet »Kongehuset« samt andre royale portrætter malet af Thomas Kluge.
Hvor: Christian XIII’s Palæ, Amalienborg Slotsplads.
Hvornår: Tirsdage-søndage 11-16. Til 2. marts.
