Havnevandringer

Dansk Arkitektur Center fortæller i ny udstilling om Københavns Havns fortid og fremtid. Udstillingen henvender sig til alle, der er interesseret i en bedre, sjovere og sundere by.

Mange år er det ikke siden, at Københavns Havn var for forurenet til at bade i. Men tiderne skifter, og havnebadene er på mange måder symptomatisk for den positive udvikling, havnen har undergået. Foto: DAC Fold sammen
Læs mere

Blandt kvaliteterne ved Dansk Arkitektur Centers nye udstilling er, at den henvender sig til en bred kreds af interesserede.

Et arkitekturinstitut har mange opgaver. En del af mere snæver, arkitektfaglig karakter. Det har ofte resulteret i lidt blege udstillinger i Strandgade. Fagligt relevante, bevares, men navnlig for en mindre kreds af særligt interesserede. Arkitekturformidling kan være svært. Det er ellers vigtigt, for det er noget, der kommer os alle ved. Arkitektur er den kunstart, man ikke kan slippe for.

»Havnen er din« er alt andet end en snæver udstilling. Den behandler også et emne, der vedrører alle hovedstadens beboere samt dens gæster. Havnen er vores allesammens. I dag. Sådan har det ikke altid været.

Der var engang, da havnen var en vigtig arbejdsplads. Store dele af havnen var nærmest afspærret for uvedkommende. Det var farligt at færdes der, og man kunne også nemt komme til at gå i vejen.

Siden har den del af industrien forandret sig eller er blevet flyttet til andre dele af verden. Havnen blev givet tilbage til byen. I begyndelsen noget byplanmæssigt forhastet og uden de store æstetiske ambitioner. Men vi har lært af vores fejltagelser. Fejltagelserne har i øvrigt også bidraget til at betale for den på flere måder positive udvikling, København er inde i. En bedre infrastruktur ikke mindst. Med Metroen som den store gevinst der forbinder byen stadig bedre og bedre. Men der er også andre gode greb. Og der er mere i vente.

Familien på Bryggen

På sin vis illustrerer forskellen på Islands Brygge og Kalvebod Brygge, hvad der er gået godt og skidt i de senere års udvikling. Kalvebod Brygge har det medfødte handikap, at solskinnet er på den anden side, når tusinder og atter tusinder af mennesker under de rette vejrmæssige omstændigheder mødes – og har det hyggeligt. Arkitekturen på Kalvebod Brygge er gold. Det betyder ikke, at det ikke kan være udmærkede arbejdspladser, for udsigten er pragtfuld, beliggenheden trafikalt bekvem og mange mennesker sætter pris på at arbejde i moderne omgivelser.

Men når arbejdsdagen så er slut, ligger området øde hen som en strækning perfekt til dem, der alligevel foretrækker ensomheden på gåturen. Med eller uden hund. Livet leves på den anden side, hvor der er græs og bænke og ældre huse med et opland af forretninger, cafeer, værtshuse og restauranter. Måske kan universitetsbyggeriet forrest på Amager en dag ligefrem smelte sammen med de rekreative arealer på Bryggen?Meget mere er altså i vente i havnen. Det fortæller udstillingen blandt andet om. Men den indleder med en enkel, kronologisk udstilling over havnens udvikling, rolle og funktion gennem mange hundrede år, fra at have militær betydning til den voksende industri og nu: Mulighed for at gøre dele af havnen til rekreative områder. Nye broer binder byen sammen på en bedre måde. Cykel- og gangbroen bag Fisketorvet er et nærmest genialt træk. Og der er flere broer undervejs i inderhavnen, der formodentlig også vil bringe bydele adskilt af vand tættere på hinanden. Vi vil bevæge os mere på kryds og tværs – men det er også projekter, der møder modstand, fordi broerne opleves som hindringer for sejlads i havneløbet, og fordi det kan gå ud over nogle af dem, der i forvejen har en fin plads i solen ved eller på vandet.På tilsvarende vis har havnen ofte givet anledning til stridigheder. Slagsmålet om Krøyers Plads har foreløbig resulteret i, at der ikke er sket alverden – og gad vist om der alligevel en dag kommer nogle hvide klodser i stedet for de højtprofilerede bygningsværker, både danske og udenlandske arkitekter har tegnet?

Grønne løsninger

Blandt de verserende stridigheder er uenigheden om byggeriet på Bryghusgrunden. Er det et åndehul ved havnen, der bliver lukket, som modstanderne mener? Eller bliver det en generator for byliv, som tilhængerne og projektets arkitekt, den visionære hollandske bygningskunstner Rem Koolhaas, argumenterer for?

Når udstillingen i Dansk Arkitektur Center er så vellykket, som tilfældet er, skyldes det, at den som nævnt giver et rids af havnens historie – også med mere underholdende og poppede indslag og begivenheder – og at den ved at vise planer og projekter lægger op til debat om udformningen af en del af København, der sine steder allerede er en stor kvalitet ved hovedstaden. Og i endnu højere grad kan blive det.

Fremtidsbegejstringen er ikke til at tage fejl af i DACs præsentation, der uvilkårligt også får karakter af et markedsfremstød for dansk arkitektur. Det er sådan set også et erhverv, vi gerne skulle tjene penge på – og som kan gøre omgivelserne mere attraktive. Når det lykkes at få bygningskunst og økonomi til at mødes på en lykkelig måde.

Som bekendt slår selv de bedste byplaner fejl fra tid til anden. Men hvis blot en del af projekterne realiseres, bliver det en noget bedre havn, vi efterlader os til vores efterkommere, end den vi selv overtog. Det kræver imidlertid også, at grønne løsninger i langt højere grad bliver en væsentlig del af såvel arkitektur som byplan. Netop arealerne langs havnen rummer mange oplagte muligheder.

Hvad: Havnen er din.
Hvor: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 37B, København.

Hvornår: Dagligt 10-17, onsdage tillige til 21. Til 16. juni.