Ham med tyren

Med åbning i dag viser Statens Museum for Kunsttryk og tegninger af Picasso. Det er en fin udstilling, der peger på sider af mesterens værk som f.eks. optagetheden af tyren og labyrinten.

Tyren er en gennemgående figur i Picassos labyrint. Her er det forsiden til det franske tidsskrift, "Le Minotaure" fra 1933. Picasso, der levede fra 1881 til 1973, er en af de største kunstnere i det 20. århundrede med en enorm betydning for, hvordan billedkunsten forandrede sig og opdagede nye lande og nye muligheder. Statens Museum for Kunst viser nu et uddrag af hans tegninger og tryk. Fold sammen
Læs mere

Minotauros var halvt tyr og halvt menneske - det kan være resultatet, når en tyr og en dronning parrer sig - og han levede i en labyrint under Knossos på Kreta. Det var grækerne, der holdt ham indespærret, men de var dog ikke mere barbariske, end at de fodrede ham. Syv unge piger og syv unge drenge var den årlige førevareration. Arrangementet ophørte, da Theseus kom forbi og dræbte ham.

Minotauros er en genkommende figur i Picassos værk - og han og det labyrintiske kan være en af nøglerne til det udvalg af hans tryk og tegninger, som Statens Museum for Kunst viser fra i dag. Det ligger i hvert fald i udstillingens titel, »Fortællinger fra labyrinten«, det er antydet i udstillingsarkitekturen, og motivet og figuren går igen i mange af arbejderne, der bortset fra enkelte lån fra kunstmuseet i Holstebro er bygget på nationalgalleriets egne samlinger.

Pablo Picasso - eller som han egentlig hed: Pablo Diego José Francisco de Paula Juan Nepomuceno María de los Remedios Cipriano de la Santísima Trinidad Mártir Patricio Ruiz y Picasso - var som grafiker selvlært - og det var et medie, han vendte tilbage til livet igennem. På udstillingen er det muligt at følge Picassos arbejde med grafikken fra omkring 1900, da han første gang kommer til Paris, dengang billedkunstens indiskutable hovedstad, og 60 år frem og dermed mange af mesterens perioder og herunder ikke mindst, den kubistiske, den klassicistiske og den surrealistiske.

Hovedvægten er dog lagt på 1930rne. Det er også i den periode, Picasso arbejder med den såkaldte Vollard-suite opkaldt efter den kunsthandler, der skulle sælge de hundrede blade. Statens Museum for Kunst ejer en tredjedel af bladene, der på så mange måder er et mester­værk, og de er en central del af udstillingen.

Efter Ambroise Vollards død blev bladene spredt, og deres præcise rækkefølge opløst, men det betyder nu ikke alverden, for bladene udgør en fortælling karakteriseret af en labyrintisk struktur, hvor blandt andre Minotauros dukker op, dør og dukker op igen og i øvrigt med stor energi har samkvem med modellerne i sit alter ego, malerens, værksted. Om noget er Vollard-suiten måske et katalog over temaer, motiver og betragtningsmåder i Picassos værk. Det er kunstnerens refleksioner over sit arbejde - og en dyb bekendelse til den Middelhavs-kultur, Picasso følte sig så forbundet med.

Tyrens kvinder

Tyren er et hovedmotiv på udstillingen. Picasso identificerede sig selv med tyren. Helt ned til testiklerne. Som han havde en overvældende produktion af kunst, havde han et voldsomt forbrug af kvinder. Han var kun gift to gange, men den omstændighed kompenserede han rigeligt for gennem et betragteligt antal elskerinder. Han mente i øvrigt, at det andet køn delte sig i gudinder og dørmåtter, og at kunsten gik ud på at forvandle den første slags til den sidste.

Forholdet til det smukke køn var af kompleks karakter. Hver forelskelse i en ny kunne få hans skabertrang til at blusse voldsomt op og undertiden betyde en nyorientering i hans værk. På udstillingen dukker mange af hans kvinder op i billederne, og der møder de så undertiden den dionysiske tyr i lange hedonistiske eftermiddage med fornemmelsen af Middelhavet lige uden for døren.

Tyren kunne imidlertid også antage andre betydninger. Under den spanske borgerkrig og kampen mod fascismen antog tyren karakter af selve folkeviljen, og i en serie værker med tyrefægtning som motiv handler mødet i arenaen mellem dyret og mennesket ligesom hos Hemingway om sandhedens øjeblik. Sandhedens øjeblik er også det, kunstneren møder, når han eller hun lægger sit arbejde frem for verden. Få i det 20. århundrede kan gøre det med en så selvfølgelig autoritet som Picasso.

"PICASSO - FORTÆLLING FRA LABYRINTEN". Statens Museum for Kunst, København,. Åben tirsdage-søndage 10-17, onsdage tillige til 20. Til 27. februar. www.smk.dk