Græsk politi finder stjålet Rubens-maleri

En vildsvinejagt malet af den flamske maler Rubens, der blev stjålet fra 10 år siden, er fundet i Grækenland.

Et maleri af den flamske maler Peter Paul Rubens fra 1618, der blev stjålet i Belgien for 10 år siden, er blevet fundet i Grækenland.

- Et samarbejde mellem politiet og kulturministeriet har ført til, at vi fandt det meget vigtige maleri af Peter Paul Rubens fra 1618, hedder det i en erklæring fra det græske kulturministerium.

Maleriet blev stjålet fra et belgisk museum i 2001, og to grækere er blevet anholdt i sagen.

Hverken maleriet eller det belgiske museum blev identificeret i erklæringen.

Men en kilde hos politiet siger, at maleriet forestiller en vildsvinejagt, og at det er ægte.

Kilden tilføjer, at de to mistænkte, en mand og en kvinde, er sigtet for at have været i besiddelse af det stjålne maleri, men at politiet ikke tror, at det var dem, der oprindeligt stjal maleriet.

/ritzau/AFP