Glasmuseet i Ebeltoft fylder 25 år og fejrer sig selv med dels en bog og dels en udstilling.
Udstillingen er tilrettelagt af Bjørn Nørgaard, der siden karrierens tidligste år har haft et forhold til glasset som materiale og altid er villig til en diskussion om materiale og forarbejdning og om museets og især kunstens rolle i forhold til os andre.
Bjørn Nørgaard har været i museets samlinger for at vælge kunst ud til udstillingen og efterfølgende stillet værkerne op i tæt formation, så genstandene tilsammen danner en fortælling om nogle af de formsprog, kunstnere har arbejdet med i det 20. århundrede fra det geometrisk stramme til det ekspressivt organiske med en særlig accent lagt på de værker, der i mest udtalt grad forholder sig til begreber som stoflighed og temaer som den menneskelige eksistens. Kropsligheden er udtalt - ligesom i Bjørn Nørgaards eget værk.
Museets fornemmeste opgave
Bjørn Nørgaard bliver også interviewet til jubilæumsbogen - og skønt han ikke er den nemmeste, kunne forfatteren, Niels Houkjær, nu godt have fået mere ud af ham. For han har meget på hjerte. I stedet berøres en række temaer, der hver især kunne have været foldet mere ud.
Måske har pladsmangel i den dobbeltsprogede bog spillet en rolle ligesom hensynet til de mange billeder af historisk karakter, men især fotografier af glasværker. Ikke uventet. Billedudvalget demonstrerer Glasmuseets ambition om at favne både kunst og kunsthåndværk, og i bogen leverer Niels Houkjær et varmt forsvar for det sidste i tekster om studioglasset.
Dets historie - og museets historie - formidles i et let tilgængeligt sprog, og her ligger tyngden i bogen.
For det er en interessant og - i museumssammenhæng - nærmest heroisk historie om stifteren Finn Lynggaards store arbejde fra idé til det velfungerende museum, hvis udvidelse er tegnet af 3xN og i øvrigt indgår i noget der kunne være et offensivt museumskompleks sammen med Fregatten Jylland.
Smukt ligger det i hvert fald, museet, og med udstilling og bog har det markeret jubilæet ved at påpege den kontinuitet, der er museets fornemste opgave.
