Det hører til vores samfunds adelsmærke, at alt principielt kan diskuteres. Nu og da kan man føle ubehag ved formen eller tonen. Undertiden kan man måske undre sig over det selvplageriske i projektet og proportionsforvrængningen i forhold til nogle af klodens virkeligt frygtelige helvedeshuller. Men principielt skærper og udvikler det forholdene i samfundene, i fangelejerens frie halvdel, at det ene og det andet hele tiden er til debat.

Fangelejerens frie halvdel - et udtryk lånt fra Henrik Stangerup - er vores del af verden. Den ufrie del blandt meget andet det daværende Østtyskland, hvor - forstår man - der efterhånden breder sig en vis nostalgi i forhold til undertrykkelsens rutiner. Det var li’som så trygt at kende sin plads, og generationer både her og der er ved at blive halvvoksne uden noget kendskab til hvor rædselsfuldt, der var i DDR.

Derfor er det interessant, at en dansk kunstner for en gang skyld vender blikket fra de hjemlige fortrædeligheder til forholdene på den anden side af Muren, for det er en vigtig historie at erindre om, og det er det, Søren Lose gør med sine nye værker under den samlende titel »Relicts«: Undertrykkelsen, hykleriet, symbolpolitikken - og for den sags skyld den pervertering af de modernistiske idealer i arkitekturen, der også fandt sted i DDR. I forvejen rummede modernismen sine egne indbyggede faldgruber i form af risiko for fremmedgørelse og en alt for rationel og ensartet måde at opbevare mennesker i en bomaskine på. Men i Østtyskland blev altid blot værre. Brodden bliver uvægerligt også vendt mod andre lande: Også her er der boligbyggerier, der er udtryk for ligegyldighed over for dem, der er tvunget til at bo der.

Mange af værkerne på udstillingen er ikke kunstnerisk videre interessante, fordi Søren Lose morsomt og perfidt synes at anvende det samme greb som 1970ernes politiske æstetik med primitive former for billedcollager, og sammen med forskellige skulpturer og montrer med ikke just subtile pointer gør det udstillingen til en præcis analyse af umenneskelige systemer. Hist og her.