Flygtninge som kunst

Statens Museum for Kunst lægger haller til en, primært dokumentarisk, hjertegribende udstilling om flygtningeproblematikken.

Flygtninge agerer modeller. Temaudstillingerne Camp er udstillet på Statens Museum for Kunst indtil den 6. november. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad gør man, hvis man gerne vil ændre verden? Påvirke opinionen? Skubbe til andre menneskers forestillinger?

Man kan arrangere demonstrationer med bannere, taler og happenings. Man kan lave udstillinger med oversigter over sagens omfang, plancher med tekster, man synes er informative, eller måske netop dirrer af, at man er indigneret, og så selvfølgelig videoer om dem, det går ud over.

For eksempel flygtninge og migranter, der lige som så mange andre alvorlige problemstillinger deler befolkningen stort set midt over.

Det er det, en gruppe kuratorer, kunstnere og aktivister har gjort med udstillingsrækken Camp, der oprindelig er blevet skabt til et medborgerhus for flygtninge og migranter, Trampolinhuset, i det københavnske nordvestkvarter.

Udstillingerne vises nu på Statens Museum for Kunst; altså nationalgalleriet og dermed et af de hellige steder i fortællingen om den danske historie og identitet.

Ved at blive flyttet ind kunstinstitutionen bliver udstillingerne pludselig til en sammenhængende installation: Det er sådan, det ser ud, når man gør en indsats for at påvirke offentligheden.

Alligevel består installationen selvfølgelig også af enkeltdele.

Film, fotografier, skulpturer – og fortællinger. En meget stor del af udstillingen udgøres af dokumentation – for eksempel af en demonstration af afviste asylansøgere tidligere på året – og dokumentaristiske film om vanskelighederne ved at komme til Europa og at opnå asyl i Europa.

Og når man så først er kommet i nogenlunde sikker havn – eller blot venter på at få sin skæbne afgjort af myndighederne – problemerne med at være opmagasineret i et land, mens hjertet banker, uret tikker, og livet går forbi en, fordi man ikke kan arbejde, uddanne sig eller begynde at få en ny tilværelse i et fremmed land.

Dokumentarisme

Som sådan er udstillingen et følelsesmæssigt stærkt partsindlæg båret af navnlig nogle film, i hvilke der er scener, som er hjertegribende. Udstillingen diskuterer ikke – og har heller ikke som opgave at diskutere – de problemstillinger, der præger debatten. Det humanistiske imperativ stillet over for angsten for voldsomme økonomiske og ideologiske ændringer af et samfund som – for nu at tage bare ét eksempel – det danske.

Aspektet med den langvarige opbevaring i for eksempel palæstinensiske flygtningelejre og hele diaspora-problematikken, altså spredning af mennesker og mennesker tvunget til at leve i andre lande end deres eget, berøres også og er hermed et klassisk tema i kunsten. Forholdet til den anden, forholdet til andre mennesker, mange i større eller mindre grad helst er fri for.

Dokumentarisme præger hovedparten af bidragene til udstillingen, og dokumentarisme er her forstået som det modsatte af en kunstnerisk bearbejdning af materialet, men enkelte kunstneriske højdepunkter er der også.

Først og fremmest er en del af udstillingen med værker af Tiffany Chung, der formår at give et sakralt indtryk af ødelæggelserne i den syriske by Homs i en installation bestående af lyskasser med fotografier, der kan minde om kerter i et dunkelt kirkerum, og en bibelsk flugtscene af små gennemsigtige glasdyr, der tydeligvis flygter fra en katastrofe. Væk, skal de. Væk.

Men hvorhen?

Hvad: Temaudstillingerne Camp. Hvor: Statens Museum for Kunst, Sølvgade, København. Hvornår: Tirsdag-søndag kl. 11-17, onsdag tillige til kl. 20. Til 6. november.