Du har været på havet i uger eller måneder og får lyst.
Hvad stiller du op? Hvordan håndterer du savnet? Hvordan får du bugt med de pokkers signaler fra underlivet?
Museet for Søfart i Helsingør åbner udstillingen »Sex & the Sea« fredag og kommer med alle de tankevækkende svar. Indehavere af sarte øjne kan med bedste samvittighed springe fra her. Eller man kan fortsætte og lære ét og andet om om søfolkets vilkår til alle tider og måske om livet.
Svaret på det allermest konkrete fremgår af en meget smuk videoprojektion længst nede. Man placerer sig på den tilhørende briks foran lærredet. Flytter øjnene fra de kulørte naturblade på gulvet. Og hører en fuldbefaren sømand fortælle.
Altså: En ung mand på havet kan sætte sig hårdt på sin egen hånd, blive siddende til den er helt kold og følelsesløs–og derpå bruge samme hånd til en vis manøvre. For han kan ad den vej forestille sig, at den slet ikke tilhører ham selv.
Ét stort kunstværk
»Sex & the Sea« er ikke en udstilling i sædvanlig forstand, men et kunstværk. En gigantisk installation af hollandske Saskia Boddeke og briten Peter Greenaway.
Den ene kendt for talrige videoprojekter og operaopsætninger over hele verden, den anden for spillefilm som »Arkitektens mave« fra 1987 og »8½ Women« fra 1999.
Museet uden om installationen er kun tre år gammelt og yderst seværdigt i egen ret. De nuværende bygninger ud for Kronborg er designet af Bjarke Ingels Group og fulde af skibsfornemmelser og dramatiske lysindfald. Huset præsenterer modeller af alt fra sejlbåde til containerskibe. Man portrætterer den travle verdenshandel over vand og viser alle sider af folkenes liv ombord.
Og kuratorerne har heldigvis kunnet integrere talrige effekter fra den faste samling i »Sex & the Sea«. De har arbejdet ud fra de kunstnernes skitser og ellers haft relativt frie hænder. Undskyld udtrykket.
Selv om man måtte have set værket andre steder i Europa, kan man altså sagtens lægge vejen forbi igen.
Alt er her: Fartøjer med pigenavne. Galionsfigurer med ualmindeligt frodige former. Det afsjælede legeme af en helt ægte havfrue kigger halvfarligt ud i lokalet.
Måske i jaluosi over udstillingens mest sanselige objekter af alle: Frugterne af arten maldivisk nød. En slags kokosnød med meget dyb indskæring, der gør den ret så kvindelig. Og som utvivlsomt har ansporet mangen en søulk på rejsen til Seychellerne med opland. Det hele tilsat en specielt komponeret og overordentlig stemningsfuld musik med fokus på bølgens, vindens og horisontens verden.
Alle slags seksualitet
Men også døden er blandet ind - som i så mange værker af Boddeke og Greenaway.
Eller i hvert fald længslens smerte og de obligatoriske sygdomme. Allerede synet af det vældige glas med elskovsmidlet Spansk Flue svier lidt. Plus de farverige eksempler på diverse kønslidelser. Og alle redskaberne.
Hvis de glade søfolk var homofile før afrejse, måtte de ikke sjældent gemme tilskyndelsen væk. Andre har også lakeret hinandens negle og tillagt sig langt hår. I mangel af den ægte vare.
»Sex & the Sea« gør ikke meget ud af kvinderne. Heller ikke dem, sømænd siden Odysseus har haft i hver en havn: Udøverne af verdens ældste og mindst misundelsesværdige erhverv. Måske fordi værkets synsvinkel er og bliver søfolkenes egen.
Søen kan til enhver tid kan gurgle i din mund, som Johannes V. Jensen skriver. Du er alene med alle farerne, med det evige afsavn, med den manglende tilfredsstillelse. Så hvordan de eksotiske skønheder i bananskørt lige klarer skærene bagefter, må de selv rode med.
»Sex & the Sea« i Helsingør er et stært vellykket portræt af den vigtigste kraft i alt liv. En kraft, der føles herligt æggende i tosomhed. Og som kan være ødelæggende i ensomhed.
Hvad: »Sex & the Sea« af Saskia Boddeke og Peter Greenaway.
Hvor: Museet for Søfart, Helsingør. Åbner fredag den 9. september og vises til 13. august 2017.
