En ordentlig omgang powwow

Nationalmuseet åbner i dag en udstilling af dets unikke samling af indianerdragter og -genstande. Der kunne godt være brugt betydeligt mere plads på det.

En medicinkvindes dragt fra omkring 1850. Dragterne var som regel lavet af hjorteskind, og de var ikke sjældent udsmykket med glasperler, som indianerne købte af de hvide. Fold sammen
Læs mere

Med den nye udstilling »Powwow - indianernes dansefester« viser Nationalmuseet for første gang nogle af dets enestående genstande fra 1800-tallets midte.

Dengang aftalte museets leder, Christian Jürgensen Thomsen, med indflydelsesrige danske emigranter, at de skulle opkøbe indianerdrager og genstande, og resultatet blev en forbløffende fin samling af dragter, våben og andet fra 1850erne og 1860erne, som der også i dag er grund til at spærre øjenene op over. Selv i USA har man sjældent indianer-genstande, der er så gamle og så velbevarede.

Nationalmuseet har kombineret denne smukke samling med nutidens dragter, genstande og film fra cheyenneindianerne i Montana, hvor der lever godt 50.000 indianere i et reservat, og Nationalmuseet har haft en medarbejder på besøg, som har hjembragt både nye dragter, genstande, film og billeder.

En film viser således den traditionelle powwow, hvor hele stammen samles en gang om året for at danse sammen. Selv de mange indianere, der bor i byerne, kommer hjem til den store powwow for at feste med stammen, og Nationalmuseets enestående, gamle samling spiller fint sammen med de nutidige filmoptagelser og viser, at traditionerne ikke er døde.

Stolthed og krigertraditioner

Som mange andre indianere blev cheyennerne helt op til Anden Verdenskrig tvunget til at integrere sig i det amerikanske samfund. Man bortadopterede børn ved tvang og forbød dem at tale indiansk. Men efter Anden Verdenskrig - og ikke mindst i 1970erne - ønskede mange indianere at vende tilbage til deres egen kultur. Herhjemme var det ikke mindst balladen omkring Wounded Knee i 1973, der vakte opsigt, og uroen blev startskuddet til en genopdagelse af traditionel indiansk kultur og religion.

På udstillingen er der billeder af Hakikta Najin Jordan (1941-2011), der også var involveret i Wouded Knee-oprøret. Han var Lakota-Sioux-indianer fra South Dakota og kom til Danmark i 1995. Da han døde, fik Nationalmuseet hans indianerdragt og den ses i rummet påhæftet det Purple Heart, som Katami fik for sin heltemodige indsats under i Vietnam-krigen.

Mange indianere kæmpede i øvrigt modigt under Anden Verdenskrig og i senere krige og levede dermed op til krigertraditionene - en bevægende historie, som museets formidler fint.

Portrætter fra historisk besøg

Ud over den utroligt smukke samling af dragter viser museet også malerier fra så langt tilbage som 1820erne. Disse tidlige portrætter viser indianerhøvdinge, som besøgte regeringen i Washington.

Også denne samling er unik, idet hovedparten af portrætterne fra dengang er gået tabt. De billeder, der i dag befinder sig på Nationalmuseet, fik man i 1854 af boet efter Peter von Scholten, der var generalguvernør over De Vestindiske Øer. Som med dragterne gør det sig også her gældende, at portrætterne ikke har været udstillet før.

Ikke nogen lykkelig historie

Der bor i dag 5,2 millioner indianere i USA fordelt på 566 anerkendte stammer. Deres liv i reservatet er absolut ikke nogen lykkelig historie, og udstillingen fortæller også om sygdom, druk og død. Den beretter om tab af kultur og den elendige sundhedstilstand.

Nationalmuseet har med denne fornemme udstilling ydet indiansk historie og kultur fuld retfærdighed. Udstillingen er desværre mast sammen i den etnografiske samlings små lokaler, og det er underligt, at man ikke har givet den bedre plads i museets egentlige udstillingslokale for skiftende udstillinger. Så kunne man også have bragt de øvrige 50 dragter, som ligger i magasinerne, frem i lyset.