En god figur

Mens skulpturen blev abstrakt og til mursten i store mængder, til slagtede heste og affald, installationer og værker af lysrør, holdt Gottfred Eickhoff fast i en idealiseret naturalisme.

Udsnit af Gottfred Eickhoffs skulptur »Solpiger« opstillet foran Frederiksberg Hovedbibliotek. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er lidt suspekt at ville gøre en god figur. Lidt uærligt. Selviscenesættende.

At gøre en god figur var det, billedhuggeren Gottfred Eickhoff gjorde livet igennem, fremgår det af udstillingen om ham på Thorvaldsens Museum. Det er afsættet for fortællingen om ham.

Livet igennem bestræbte Eickhoff sig på først at blive kunstner og dernæst som billedhugger at skabe så vellykkede skulpturer som muligt. Af hensyn til sig selv. Af hensyn til sit publikum. Så det at gøre en god figur havde i hans tilfælde en dobbelt betydning. Han er nok ikke den eneste.

Gottfred Eickhoff, der døde som 80-årig i 1982, er næsten lige gammel med et af kunsthistoriens mest turbulente århundreder. I hans tid afløste en række ismer og retninger hurtigt hinanden. Kubisme, futurisme, ekspressionisme, dadaisme, surrealisme osv. osv.

Kunsten blev abstrakt og forestillingsløs, kunstnere brød med gamle mæcener, blev selvstændige og fik med velfærdsstaten nye glade givere.

Kunst blev til hvad som helst, defineret af kunstnerens og kunstinstitutionens ret til at rubricere for eksempel dagligdags ting som kunstværker.

Det skulle have været en afmystificering af kunsten. Resultatet blev det modsatte.

Tilbage i vejkanten stod nogle af de traditionelt arbejdende kunstnere, mens avantgarden strøg af sted. Flere af kunstnerne i historiens sidespor er værdsat af nogle af dem, der jævnligt passerer deres skulpturer i det offentlige rum.

Det er for eksempel Astrid Noack og Mogens Bøggild, som Thorvaldsens Museum inden for de senere år har vist udstillinger af, og det er Gottfred Eickhoff, som er emnet for forårets udstilling.

Da Gottfred Eickhoff var 11 år, havde Duchamp revolutioneret kunsthistorien helt og aldeles ved at udstille et cykelhjul på en skammel og ved at gøre det, gøre det til kunst.

Og alligevel fastholdt Gottfred Eickhoff sin figurative tilgang til skulpturen. Hans værker, som man kan finde på ikke blot mange af kunstmuseerne, men også i adskillige parker rundt om i landet, forestiller hyppigt kvinder uden mange penge på tøjkontoen.

Stovte kvindeskildringer

Efter familiær modstand mod overhovedet at beskæftige sig med kunst påbegyndte Gottfred Eickhoff i 1927 sit femårige ophold i Paris, hvor han mødte repræsentanter for generationen før ham, der repræsenterede et køligt, men afklaret nyklassicistisk formsprog i opposition til et nyere, mere ekspressivt udtryk – Rodin for eksempel – og han har selvfølgelig orienteret sig i avantgarden. Den havde i mellemkrigstiden endnu sin midlertidige hovedstad i Paris.

Det var med en tilsvarende afklaring, Gottfred Eickhoff vendte tilbage til Danmark, hvor han med »Roepigerne« til Sakskøbing skabte sit første hovedværk til det offentlige rum.

»Roepigerne« er en statuarisk, idealiseret fremstilling af to kvinder, der i et øjebliks pause mellem optagningen af de næringsrige knolde udtrykker gensidig sympati og solidaritet og derved gør værket til et monument over arbejdet som både dyd og nødvendighed. De gør en god figur, og det samme gælder de andre eksempler på, hvordan Eickhoff arbejdede med balance og ubalance, følelser og fortælling.

På at fastholde indre konflikter eller aldersmæssige karakteristika.

Udstillingen i Thorvaldsens Museum er ikke omfangsrig – det forhindrer lokaleforholdene – men den giver en udmærket introduktion til en vigtig skikkelse i dansk kunst i det 20. århundrede, til de inspirationskilder, han havde, og de metoder, han tog i anvendelse.

Enkelte af hans skulpturer er opstillet rundt om i museets permanente samling, som det under alle omstændigheder altid er en fornøjelse at se.

Hvem: Gottfred Eickhoff.

Hvor: Thorvaldsens Museum. Tirsdage-søndage 10-17. Til 5. juni.