Effektfuld Lemmerz i underjordisk vandreservoir

Med få men virkningsfulde greb har Christian Lemmerz skabt en stemningsfyldt scenografi til Cisternerne. Her kan man træde ind i en dyster underjordisk verden og alligevel føle håb ved at gå rundt mellem store lysekroner.

Og sådan er der altid et lille lys i mørket. Med »Andante« til Cisternerne under Søndermarken har Christian Lemmerz måske skabt et af sine mest håbefulde værker. Pressefoto: Sune Berg/Cisternerne Fold sammen
Læs mere

Andante er et udtryk hentet fra musikken. Det angiver et tempo; en sats, der skal spilles langsomt.

»Andante« er også titlen på Christian Lemmerz’ scenografi skabt til Cisternerne. Cisternerne er et nu tørlagt underjordisk vandreservoir under Søndermarken. Det blev anlagt i 1850erne, efter at en koleraepidemi havde taget livet af henved 5.000 af hovedstadens indbyggere. Siden blev det taget ud af brug og for små 20 år siden omdannet til udstillingsrum.

Det er i sig selv en mærkværdig verden at bevæge sig ned i. Navnlig en smuk sommerdag kan man virkelig mærke forskellen, når man er steget ned ad trappen til underverdenen.

Fugten driver ned ad væggene, og der er små vandpytter på gulvene. Fra loftet og langs de store søjler, der bærer hvælvingerne og loftet, hænger drypsten og lyser spøgelsesagtigt i mørket. Næppe et sted, man ville dvæle, hvis det ikke var, fordi Cisternerne bliver anvendt til at vise kunst. Og sjældent så effektfuldt som netop nu.

Her er der lys og håb

Christian Lemmerz har grebet det enkelt an. Han har installeret en række gigantiske ... lysekroner.

Der er 13 i alt, og antallet understreger den umiddelbart ildevarslende stemning. 13 har en gennemgående ulykkessvanger symbolværdi i overtroen – men det er måske navnlig den kristne betydning, kunstneren har tænkt på. De var 13 til bords ved den sidste nadver – og det har efterfølgende været et genkommende motiv i kunsthistorien. Lemmerz har ved gentagne lejligheder selv anvendt kristne symboler som for eksempel Jesus på korset.

Et af de gennemgående karakteristika for Christian Lemmerz’ værker er, at det er de store spørgsmål, han behandler. Liv og død. Og mulig genopstandelse. Om ikke andet så i form af næring for andre i det biologiske kredsløb. Selve spørgsmålet om eksistens. Og tro. Eller det modsatte af at tro.

Værkerne har ofte rummet et meget mørkt syn på mennesket og dets moral. Men her er der lys i mørket. Måske er håbet et af de temaer, Lemmerz behandler i »Andante«?

Et rum til eftertænksomhed i hverdagen

I billedkunsten er stearinlys et klassisk memento mori-motiv. Det er et af de symboler, der minder om det uafvendelige. Døden og mørket.

Men i den katolske kirke, Christian Lemmerz i sin tid voksede op med, har man en tradition for at tænde et lys i kirkerne. Den findes også i den lutheranske kirke. Man tænder et lys i håb og med tanke på levende og døde i stille rum velegnede til en eftertænksom pause i hverdagen.

Christian Lemmerz’ sakrale sale under Søndermarkens livgivende græs og træer er på samme måde et rum for tanken. I en ikke-eskapistisk forstand et tilflugtssted på lidt samme måde som hos en af de billedkunstnere, Lemmerz er åndsbeslægtet med, Ingvar Cronhammar, der et par steder i landet har opført nogle rum for eftertanken – eller shelters, som han kalder dem. 

Cronhammar har set sine stemningsfyldte rum som ly for nattevandreren, der søger roen. Med Lemmerz i Søndermarken kan man gøre det resten af efteråret, og til den mørke tid for alvor begynder igen.

Hvem: Christian Lemmerz. Hvor: Cisternerne, Søndermarken, Frederiksberg. Tirsdage-søndage 11-17. Til 30. november.