Drømmens abstraktioner

Nina Sten-Knudsens fragmentariske drømmefortællinger bringer én vidt omkring. De store labyrintiske landskaber og byprospekter er stadig hendes styrke.

Nina Sten-Knudsens »Ørn og kvinde«. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nutiden og fortiden hvirvles op i fantasiens altomfavnende verden og rammesættes af drømmens sprængning af alt, hvad der hedder logisk meningssammenhæng. I en blanding af fri fantasi og slørede erindringsfragmenter folder en historie sig langsomt ud, når man følger Nina Sten-Knudsens kronologisk opbyggede udstilling på Nivaagaard. Eller det vil sige: Kronologien sprænges næsten med det samme af vidt forgrenede associationstråde. En jeg-fortæller er det eneste samlende element - det er hende, man klynger sig til, når det hele bliver lidt for flyvsk.

Gennem udstillingens 44 værker fortæller Nina Sten-Knudsen en historie i ord og billeder. Fortællingens udgangspunkt er moderens atelier og hendes mexicanske inspiration. Derefter ledes man gennem indre og ydre landskaber - den afrikanske urskov og Monets hjerne. Man møder en række berømte personer på sin vej gennem udstillingen, heriblandt fotografen Nadar, digteren Baudelaire og forfatteren Virginia Woolf. De inddrages alle i fortællingen, men man behøver ikke nødvendigvis genkende dem, for at udstillingen bliver en helhedsoplevelse. Som gæst inviteres man ind i et andet univers og kan lade sig drive af lige dele nysgerrighed og fascination for til sidst at gå mystificeret fra udstillingen.

Nina Sten-Knudsens værker skifter gennem hele udstillingsforløbet i stil og maleriske teknikker. Fra naturalistisk prægede malerier til abstrakte formationer. Af og til slår hun over i en figurativ og drømmeagtig surrealisme, som indimellem bliver lidt for tung. Rigtig flotte er de små grafisk stærke tuschtegninger ved fortællingens afslutning, hvor angsten får overtaget, og det hele ender i et sort Malevitj-kvadrat.

De fleste kender Nina Sten-Knudsen for hendes storslåede panoramiske landskaber og bybilleder, der med kalejdoskopisk energi suger beskueren ind i forhistorisk og mytologisk billedstof. I disse store formater udfordres det figurative af utallige perspektiver og malemåder, som også genfindes i mindre formater som f.eks. i værket, der refererer til Courbets maleri »Bonjour monsieur Roussau«. Det er stadig her, hun er stærkest.